Læs også:GDPR-ekspert efter Helsingør-afgørelse fra Datatilsynet: Her er de vigtigste hovedpointer

Artikel top billede

(Foto: JumpStory)

Ukraine er et tiltrængt wakeup-call for Danmarks digitale investeringer

Klumme: Åbningen af NATO’s kvantecenter på Niels Bohr Instituttet markerer, at vi er klar til at tage det næste skridt og indhente det behov og potentiale, vi i alt for lang tid har forsømt.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Begivenhederne i Ukraine er hæslige og må fylde alle med gru.

Men vi skal også tage begivenhederne ind og tage ved lære. For angreb på den digitale infrastruktur, cyberangreb og misinformation har vist sig som en molotovcocktail, der kan lamme et land.

Det har danske beslutningstagere indset, og derfor lader det til, at en afledt effekt af Putins horrible angreb er, at Danmark har fået et nødvendigt wakeup-call.

På flere måder. For ud over at det kan give os den nødvendige nationale beskyttelse, kan det også betyde, at vi bliver blandt verdens førende leverandører af kvanteteknologi og cybersikkerhed med et potentiale på linje med vindmøller og insulin. Bogstaveligt talt et kvantespring.

Hele billedet

Selvom jeg indleder med at fremhæve Putin og invasionen af Ukraine, er dette øjebliksbillede ikke den fulde sammenhæng.

Problemer, muligheder og svimlende fremtidsperspektiver har en meget større tidshorisont og global udbredelse.

Putins aggression har imidlertid vist sig at være den udløsende faktor, der langt om længe har fået det politiske led til at rette både fokus og ressourcer i en retning, de ikke alene har forsømt set med sikkerhedspolitiske briller, men også i forhold til investeringer i hvad, der kan blive Danmarks næste store globale vækstområde.

Der er tre faktorer, der skal tages i betragtning for at forstå den fulde sammenhæng.

1. Den danske status på cybersikkerhed

Den danske cybersikkerhed og -resiliens er udfordret, og samtlige cyberangreb og troppebevægelser før det russiske angreb på Ukraine blev forudset af den private sektor.

Den fremtidige cyberbeskyttelse handler ikke kun om flere penge til de offentlige instanser men i høj grad om governance mellem Danmark, de andre NATO og EU lande - og ikke mindst med den private sektor.

Det kan man bla. læse af de seneste anbefalinger fra brancheorganisationen ITB, der lægger vægt på, at et cyber-resilient Danmark afhænger af, at der tænkes og sættes ind på tværs af private og offentlige institutioner, virksomheder og infrastruktur.

Det har utallige analyser og bekymrende historier i medierne med al tydelighed påvist, og i forlængelse heraf understreget, at det sikkerheds- og forsvarspolitiske ikke kan separeres fra andre politiske områder som digital infrastruktur, innovationsinvesteringer, udenrigspolitisk og erhvervspolitik.

I et gennemdigitaliseret land som Danmark må man arbejde på tværs og med forståelse af de tætte integrationer.

Det er bestemt ikke første gang, ITB mfl. er kommet med lignende analyser og anbefalinger. Dog alt for længe for døve øren.

Men nu har politikerne opdaget, at cyberkrig, usikker digital infrastruktur og misinformation er en reel trussel.

2. Globalt: Kvanterne kommer og hackermafia

Som skrevet er invasionen af Ukraine og cyberangrebene op til blot et øjebliksbillede, og Rusland er blot en af truslerne imod den frie vestlige verden.

Kina og globale hackernetværk har længe udgjort en gigantisk trussel.

Det har U.S. Intelligence Community fastslået, det førte til en executive order fra Joe Biden tilbage i 2021, og den seneste vurdering fra FE understregede det i et dansk perspektiv.

Og hackere er fuldstændig ligeglade med, om der er tale om private eller offentlige mål. De går efter pengene.

Den amerikanske rørledning Colonial Pipeline er et godt eksempel. Privat, men dog del af kritisk national infrastruktur.

Hackerne går typisk efter pengene på en af to måder: De inkasserer dem direkte fra dem, de angriber, eller de fungerer som digitale lejesoldater på slyngelstaternes lønningsliste.

En anden ting, som disse globale netværk af hackere går efter, er den nyeste teknologi. De er – med et lidt uheldigt ordvalg – blandt de mest innovative og omstillingsparate.

Og deres nye fokus er kvanteteknologi. Stadig ikke fuldt udviklet, men allerede nu er internationale cybersecurity-netværk og offentlige institutioner, ikke mindst NATO, NSA og NIST, begyndt at advare om, at det, vi nu betragter som den bedste sikkerhedstandard, ikke har en chance, når hackerne skifter til kvanteteknologi.

Nedtællingen til Q-Day (den dag, hvor kvantecomputerne overtager internettet) er i gang, og medmindre vi lægger om både med praksis og adoption af kvantecomputere, er vi fuldstændig prisgivet.

Det kræver, at alle kræfter – offentlige og private i fællesskab – investerer massivt i at udvikle nye løsninger.

3. Det danske kvantespring

Og det bringer os frem til det potentielle danske eksporteventyr, der som en ekstra gevinst kan positionere Danmark som landet, der ikke alene har de mest innovative private udviklere af digitale services, men også kan blive leverandør af teknologi, der vil udgøre et centralt element i den frie verden – læs NATO’s – forsvar imod diktatoriske rædselsregimer som Rusland.

Det sker med åbningen af NATO’s nye kvanteteknologisk test- og acceleratorcenter på Niels Bohr Instituttet. Et center, der kommer til at indgå som en nøglekomponent i NATO’s såkaldte DIANA initiativ (Defence Innovation Accelerator for the North Atlantic) og den nye NIF (NATO Innovation Fund), som investerer i cutting edge teknologivirksomheder.

Begge skal fremme udviklingen af nye og disruptive teknologier i alliancen.

Centret er forankret på Niels Bohr Instituttet, men er blevet til i samarbejde med andre danske universiteter (DTU, AU og Danmarks Nationale metrologiinstitut) og erhvervslivet, herunder med rådgivning og sparring fra Novo Nordisk Fonden og BioInnovation Institute.

Det er støttet af både Forsvarsministeriet, Uddannelses- og forskningsministeriet, Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet. En sammensætning, der tydeligt signalerer, at der er en voksende forståelse af synergiernes potentiale.

På instituttet vil der blive forsket i og udviklet nye teknologiske løsninger med udgangspunkt i kvanteteknologi. Blandt med en icubator (accelerator), der stiller den nyeste kvanteteknologi til rådighed for startups, der udvikler digitale løsninger, som kan bidrage til forsvarets og NATO’s videns-, kompetence- og kapacitetsopbygning.

I international sammenhæng har Danmark gennem længere tid – i forskningsregi – været blandt de førende på kvanteteknologi.

I regeringens netop offentliggjorte digitaliseringsstrategi, der rækker frem til 2026, er kvanteteknologi skrevet ind som et indsatsområde, men dette er konkret og aktuelt.

Åbningen af NATO’s kvantecenter markerer, at vi er klar til at tage det næste skridt og indhente det behov og potentiale, vi i alt for lang tid har forsømt.

I ressource-allokering i vores internationale samarbejde omkring forsvar, i vores erkendelse af at vores nationale sikkerhed afhænger af vores samlede cyber-resiliens, og med strategiske investeringer, så vi kan blive verdens førende kommercielle leverandør og eksportør af de bedste cybersecurity-løsninger.

Angrebet på Ukraine har været et tiltrængt wakeup-call, som har medvirket til, at de danske beslutningstagere endelig har taget de nødvendige skridt ind i den digitale tidsalder. Med alle de udfordringer og muligheder den rummer.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.




CIO
Stort CIO-interview: Lemvigh-Müllers milliard-omsætning er blevet digital