Sådan skræddersyr du Firefox

Med enkle metoder kan du opnå den browseroplevelse, du gerne vi have - vi viser hvordan.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Firefox har en nærmest endeløs samling af addons og ekstrafunktioner, og det er en af de browsere, der har flest tilpasningsmuligheder. Men man kan gå endnu videre i sin skræddersyning ved at ændre grafikken og tilføje sine egne addons og extensions.

Vi begynder med at skræddersy grafikken i en typisk Firefoxskin. Der er hundreder af grafikfiler i en typisk skin, så en fuldstændig ændring kan tage en dag eller to. Mindre justeringer er imidlertid langt enklere, og vi skal se på et par enkle metoder til at lave flot grafik.

Find nye temaer

Temaerne bliver leveret som ”.jar”-filer, og de er faktisk omdøbte zipfiler. Indeni finder man adskillige mapper: Browser, Communicator, Global, Help og Mozapps. Der kan også være en mappe, der hedder Aero. Det er en separat samling af filer og mapper, der kun bliver brugt af temaer, der kører på Vista.

Bortset fra det er Browser den vigtigste mappe, når det gælder skræddersyning, fordi den omfatter den mest oplagte grafik og nogle CSS’er. Global-mappen omfatter CSS-filer, der definerer de forskellige browservinduers udseende, og Mozapps og Help definerer, hvordan hjælpe-dialogboksen og browser-ekstrafunktionerne ser ud, herunder Extension Manager og Update Wizard. Skræddersyede temaer indeholder også ekstra filer, herunder ”preview.png”, der er et preview af den pågældende skin.

Det er vigtigt at opdatere filerne ”contents.rdf” og ”install.rdf” i vores nye tema, også selv om vi ikke har ændret andet. Disse filer leverer vigtig information til Firefox og temaets indhold, herunder navnet, kompatible versionsnumre, forfatteroplysninger og så videre.

Gratis skabeloner

Der findes en skabelon til contents.rdf på http://developer.mozilla.org/en/creating_a_skin_for_firefox/contents.rdf. Kopier den til en tekstbehandler og kør en global søg og erstat, der udskifter ”My_Theme” med et navn, som du selv vælger. På tilsvarende vis kan man finde en skabelon til install.rdf på http://developer.mozilla.org/en/creating_a_skin_for_firefox/install.rdf. Her kan man tilføje yderligere forfatteroplysninger, og man kan også definere de versioner af Firefox, som det nye tema arbejder sammen med.

Der er en mindre komplikation. Man skal nemlig udfylde en særlig UUID i feltet . Brug den UUID-generator, der findes på www.framkruithof.net/uuid/uuidgen, til at generere den, og den ind i din redigerede udgave af install.rdf.

Skræddersy temaet

Nu, da du har lært at samle de grundlæggende dele af en skin, kan vi begynde at lave nogle kreative ændringer. Led i browsermappen efter filerne ”toolbar.png” og ”toolbar-small.png”. De omfatter alle de vigtigste toolbar-knapper. Når der er så mange eksemplarer, skyldes det, at knapperne bliver vist i forskellige tilstande – normal, presset, slået fra, svæve og aktiv.

Den nemmeste måde at lave erstatninger på består i at bruge lag. Photoshop er ideel til dette formål, men værktøjer som GIMP kan også bruges. På et lag laver man de grundlæggende former. Højere lag kan ændre deres farver. For eksempel kan de lyse op, når brugeren fører musen henover, eller de kan blive grå, når funktionen er slået fra.

Tegn dine egne ikoner

Det betyder, at man kun skal tegne ikonerne en gang, og det er meget nemmere at sikre ensartethed mellem knapperne. Andre effekter, der fungerer godt, er at give knapperne et plastisk udseende med et strøg af gennemsigtigt hvidt foroven og et mørkere strøg nederst. Man kan også fremhæve konturerne, så det ser ud, som om de er en del af grænsefladen i stedet for blot at flyde over den.Der er mere inspiration i Themes Gallery.

Lige nu skal vi blot lave noget enkelt for at se, hvordan det virker. Vi skal ændre knappens farve. Modstå fristelsen til at lave om på ikonerne størrelse. De bliver styret af den CSS-fil, der følger med hvert tema, og der sker sære ting, hvis man ikke opdaterer dem rigtigt.

Pak filen ned i en zipfil, men lav efternavnet om til ”.jar”. Installer den som enhver anden skin, og du burde nu kunne se din ændrede værktøjslinje. Hvis du har lyst, kan du nu ændre de andre knapper på værktøjslinjen. Det er hurtigt, nemt og tilfredsstillende at ændre farver. Formgivning af knapper er svær, hvis man ikke er kunstnerisk. I stedet kan man downloade en samling skins og bruge sin egen samling af andre folks knapper til at lave en enestående værktøjslinje. Det er i orden, hvis man ikke distribuerer værktøjslinjen.

Man hvad med CSS’en? Der er mange af dem, men hvis man laver en global søgning, kan man finde links mellem de forskellige billedfiler og CSS-placeholders, der definerer, hvor de forekommer i browserrammen. Hvis man redigerer filen ”browser.css”, er det nemt at se, hvor værktøjslinje-grafikken passer ind, og det er også nemt at ændre størrelse og placering.

Man kan gå meget længere med CSS ved at ændre baggrundsfarver og andre grundlæggende egenskaber, men her begynder opdateringerne at blive mere komplicerede. Når man vil opnå et sammenhængende udseende, skal man ændre alle elementerne, og det kan tage lang tid. Det er nemmere at bruge en addon som AnyColor (https://addons.mozilla.org/en-US/forefox/addon/6991) til at lave et farveskema, så kan man arbejde med den detaljerede grafik senere.

Skræddersy koden

Hvad med at skræddersy koden? Der er ikke noget, der er så tilfredsstillende som at få snavsede hænder, men der er gode grunde til at lade være – blandt andet den, at byggeprocessen ikke er ligetil. Til Windowsudviklere duer anvisninger på Simple Build Page ikke (https://developer.mozilla.org/en/simple_build). Byggesystemet bruger en akavet kombination af Gnu Make og MS-compilerværktøjer, og begge disse miljøer har alvorlige problemer med afhængighed.

Windows-afhængighed er i det mindste opregnet ordentligt, og derfor burde Visual Studio Express give dig alle de biblioteker, du skal bruge. Men på Gnu-siden skal du bruge en komplet version af Gnu for Windows, der omfatter MinGW og MSYS og ekstra biblioteker såsom GTK+, før Configure-værktøjet vil hoste op med en fungerende samling af Make-filer.

Hvis du ser på Linus Build Prerequisites (https://developer.mozilla.org/en/linux_build_prerequisites), er der en tilsvarende liste over de ekstrafunktioner, du skal bruge til Windows. Du kan finde de fleste ekstra DLL’er på www.gtk.org/download-windows.html. Kopier de binære filer til enten din Windows Ststem32-mappe eller den grundlæggende Bin-mappe i mappen Mozilla Build. Resten skal installeres manuelt. I de tilfælde, hvor der ikke findes Windowsfiler, skal du bygge dem op fra grunden.

Opdag Greasemonkey

En langt nemmere mulighed er at bruge Greasemonkey. Det er en extension, der føjer tilpasningsegnede scripts til specifikke websider. Hvis man har lyst, kan man tvære rundt i Googles tjenester, så ens mail og kalender ligger på den samme side. Et godt Greasemonkey-script kan føje funktioner til et site, længe før dets oprindelige skabere når så langt, og integrere dem så godt, at andre ikke kan se, at der foregår noget ekstra.

Hvis man vil lære Greasemonkey-scripting, skal man se på koden til de gratis scripts, der kan fås på www.userscripts.org. Platypus er en WYSIWYG-frontend (hent en opdateret version på Firefox’ addon-sider), der gør det muligt at fjerne og ændre elementer fra siderne ved hjælp af en peg og klik-menu, der er fuld af valgmuligheder. Det er nemt at fjerne specifikke reklamer og logoer, og mere avanceret kodning ville kunne gøre det muligt at frasortere indlæg fra bestemte personer i et onlineforum. Det er en god ide at bruge Platypus til grovsortering og kombinere den med mere detaljeret Greasemonkey-kodning, hvis man vil opnå mere avancerede virkninger.

Opret en ny profil

Firefox omfatter et Profiles-værktøj, der gør det muligt at lave forskellige indstillinger og standardsider til forskellige brugere. Det er godt, for hvis man arbejder med udvikling eller reskinning, vil man før eller siden smadre sin standardprofil. Hvis man bruger Profiles, kan man gø tilbage til sin arbejdsprofil uden at geninstallere.

Når man vil lave profiler, skal man lukke Firefox, åbne Kør og skrive ”fifrefox.exe – profilemanager”. Nu kommer der en dialogboks med en enkelt profil. Det er nemt at tilføje ekstra profiler: klik på ”Create Profile” og gennemgå wizard’en. Hvis du slår ”Don’t ask at startup” fra, bliver du bedt om at vælge en profil, når Firefox starter. En anden metode består i at oprette funktioner for desktop eller Start og redigere egenskaberne, så der bliver tilføjet en ”-p [profile name]”-switch. Hvis man vil starte som en separat begivenhed, skal man tilføje switchen ”-no-remote”.

Hent hjælp

Hvis du prøver at skræddersy en standardudgave af Firefox, og konstaterer, at du er gået på grund, er hjælp at hente. En form for hjælp, i hvert fald: Googlegruppen ”mozilla.dev.builds”. Gruppen henvender sig navnlig til erfarne udviklere, men hvis du spørger høfligt, burde du kunne finde nogle, der gerne vil hjælpe en nytilkommen.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,