Hastighedstest er ubrugelige

Du får vidt forskellige resultater afhængigt af browseren du bruger, når du måler bredbåndshastighed.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Da IT- og Telestyrelsen tidligere på året lancerede deres egen hastighedstest, ”bredbåndsmåleren”, var det for at skabe større klarhed omkring, hvilke bredbåndshastigheder der rent faktisk bliver leveret til brugerne og for at sikre, at teleselskaberne ikke snyder med hastighederne.

Flere af teleselskaberne har også deres egne målere, men den uafhængige hastighedstest fra IT- og Telestyrelsen skal sikre et præcist og objektivt værktøj, der kan bruges imod teleselskaber, hvis ikke de leverer den bredbåndsstyrke, de lover.

Sammenligner man "bredbåndsmålerens" resultat med hastighedstest fra TDC og Telenor, ser man dog ingen nævneværdig forskel, bortset fra at "bredbåndsmåleren" faktisk afslører en anelse højere hastigheder end teleselskabernes hastighedstest.

Hvor "bredbåndsmåleren" viste 148,66 Mbit/s i download-hastighed og 79,29 Mbit/s i upload-hastighed, viste TDC 125,34 Mbit/s i download og 34,89 Mbit/s i upload, mens Telenor viste 135, 40 Mbit/s download og 62,60 Mbit/s upload, når vi målte i Chrome 7. Intet tyder altså på, at teleselskaberne pynter på tallene.

Det bemærkelsesværdige i vores test var i stedet, at der var enorm forskel i resultaterne afhængigt af browseren, vi målte med. Mens resultaterne fra TDC og Telenor lå på mere eller mindre samme niveau, når vi målte i Internet Explorer 7, viste "bredbåndsmåleren" et helt omvendt forhold imellem download- og upload-hastigheden – 60,40 Mbit/s download og 126,81 Mbit/s upload.

Dette bliver endnu mere mystisk, når Opera 10.63 sender upload-hastigheden helt i bund med blot 11,02 Mbit/s i sekundet i Telenors test, mens den ligger mellem 30-45 Mbit/s i de to andre test, uden at download-hastigheden måles lavere end hos Chrome.

I Firefox 3.6.11 får vi igen et nyt billede. Her er det download-hastigheden, der ryger sig en tur. I alle tre hastighedstest er den faktisk mere end halveret i forhold til Chrome og Internet Explorer, mens upload-hastigheden holder sig mellem 30-45 Mbit/s.

Det er temmelig forvirrende, og det eneste, man kan konkludere, er, at målingerne er så modstridende, at de ikke umiddelbart kan bruges til noget. Selvom man kan forvente udsving i målingerne, er differencen og forskelligheden i forholdet mellem download og upload så stor, at det er umuligt at udlede noget brugbart om sin bredbåndshastighed, med mindre udbyderne af hastighedstestene kan fortælle, hvilken browser, der taler sandt, men det er ikke angivet nogen steder.

Det skal understreges, at vi testede vores bredbånd i de tre hastighedstest gentagne gange med hver browser, og selvom resultaterne som ventet svingede en smule, viste de konsekvent det samme forhold mellem download og upload.

Der skal desuden tages højde for at add-ons og toolbars kan have en vis påvirkning, men vi betragter dette som et element udbyderne af hastighedstestene må tage højde for og ikke brugeren.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Her lavede vi hastighedstest

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Nordjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Henrik Vittrup Zoega

    Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

    Michael Benner

    Norriq Danmark A/S

    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S