Rediger videoer online

Filmredigering kræver ikke speciel software, siger Christian Hall og Torben Okholm.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Videoredigering er ikke den hurtigste opgave, man kan løse på computeren, og somme tider kan du ikke vente med at lægge en video på nettet, så venner og slægtninge kan se den. Derfor har YouTube lanceret et værktøj til videoredigering. Man kan redigere sine film online og derefter uploade dem direkte til et videodelings-site.

Nu behøver du ikke vente, til du kommer hjem for at finpudse og offentliggøre din optagelse; du kan bruge enhver maskine med internetadgang til at gøre din film så flot og vellydende som muligt.

Med den nye YouTube Video Editor kan man kombinere flere optagelser og lave en ny, længere video. Man kan også afkorte begyndelsen eller slutningen på et klip og fjerne uønsket materiale. Man kan endda tilføje lydspor, og med et klik kan man lægge film på YouTube uden at skulle bruge tid på igen at uploade det redigerede klip. Lad os komme i gang.

Flotte og vellydende videoer med YouTubes redigeringsværktøjer

1. Åbn redigeringsvinduet

Du skal have en YouTube-konto, før du kan redigere videoer på sitet. Hvis du allerede er registreret, går du til www.youtube.com/editor og logger på med brugernavn og kodeord. Hvis du endnu ikke har en konto, skal du gå til www.youtube.com og oprette en. Når du er logget på, vil du bemærke, at editoren er vældig ordentlig og brugervenlig ligesom resten af YouTube.

Skriv en titel til den redigerede version af din video. Rolig, det erstatter ikke de oprindelige klip – editoren opretter og offentliggør en splinterny video, som kan uploades til sidst. Når du er fornøjet med din film og ikke vil indføre flere ændringer, klikker du blot på ‘Offentliggør’ for at afslutte processen. Først skal vi dog uploade vores klip.

For at lægge videoer på YouTube og redigere dem skal du åbne en ny fane i din webbrowser og gå til Upload-siden (http://upload.youtube.com/my_videos_upload). Klik på ‘Upload’-knappen, og gå til videofilerne på din computer, eller træk og slip dem til siden fra dit skrivebord. Nu begynder uploaden, og du kan følge udviklingen i toppen af Upload-vinduet.

Du skal uploade nogle klip og samle dem i en enkelt video. Det er derfor bedst at vælge funktionen ‘Privat’ for at undgå, at folk kommer til at brase ind, mens du er midt i arbejdet. Standardindstillingen er ‘Offentlig’. Du kan også tagge dine klip, mens du uploader dem, for at være sikker på, at de bliver samlet i en gruppe, der er nem at genkende.

Når dine klip er blevet uploadet, skal du gå tilbage til Videoredigeringsværktøjet og opdatere. Nu ser du dine nyligt tilføjede videoer, der venter på dig. Hvert klip er markeret med en miniature, og hvis du vil se, hvad et klip indeholder, kan du nemt få et smugkig ved at klikke på det ikon, der kommer frem, når du fører musen over det.

Før du kan redigere dine uploadede klip og lave en ny film, skal du trække og slippe dem til storyboardet nederst på siden. Du kan også klikke på ‘+’-ikonet i hvert klip og føje det til storyboardet. Hvis du vil arrangere dine klip i en anden rækkefølge, skal du blot trække og slippe dem rundt på storyboardets område.

Mange af dine klip rummer sandsynligvis optagelser i begyndelsen og slutningen, som du kan slette med det samme. Bevæg musemarkøren hen over et klip på storyboardet og klik på det klippeikon, der kommer frem (det ligner en saks). Det åbner redigeringsvinduet. Beskær et klip ved at trække bjælken og flytte den til det ønskede sted.

Når du beskærer dine klip, vil du se, at der er pile over og under trimmerredskabets linje. Med dem kan du skubbe din video frem en frame ad gangen og finpudse dine beskæringer, så de bliver helt, som du ønsker det. Klik på pilene for at gå en frame frem eller tilbage. Det kan du gøre på trimmelinjen ved enten begyndelsen eller slutningen af tidslinjen.

Når du redigerer et af dine klip med trimmeren, kan du se et eksempel i realtid foroven. Hvis du vil afspille det redigerede klip, klikker du på knappen ‘Afspil’. Når du er færdig med redigeringen og er tilfreds med dit arbejde, vælger du ‘Gem’ nederst til venstre i feltet. Nu bliver klippet sendt tilbage til storyboardet i dets nyligt redigerede tilstand.

Hvis du klikker på ‘Afspil’-knappen på hovedvinduet i højre side af editoren, bliver klippene på storyboardet afspillet et efter et, så du kan se, hvordan den færdige film kommer til at se ud. Du kan bruge denne funktion når som helst, men du kommer sandsynligvis til at redigere lidt mere på hvert klip først for at opnå de resultater, du ønsker.

Når du har beskåret videosegmenter og knyttet dem sammen til en længere film, kan resultatet være flot, men du ender sandsynligvis med ubrugelige lydsektioner. Ved hjælp af YouTube Video Uploader kan du tilføje et nyt soundtrack på et øjeblik. Vælg lydfanen, så får du en liste på over 500 lydklip, som du kan vælge imellem. Brug søgebjælken til at finde den musik, du ønsker.

Hvis du vil høre et lydklip, før du knytter det til filmen, trykker du blot på det ‘Afspil’-ikon, der kommer frem til højre for lydklippet, når du fører musen hen over det. Hvis du finder et stykke lyd, du kan lide, kan du klikke og trække det til lydområdet på storyboardet (lige under samlingen af videoklip). Du kan også kikke på ‘+’-ikonet for at føje lydsporet til din film.

Når du vil afslutte din YouTube-video, skal du arrangere dine klip i den rigtige rækkefølge. Du kan altid ændre rækkefølgen ved at flytte dem rundt på storyboardet. Træk og flyt dem til det nye sted. Husk, at den færdige film skal være under ti minutter lang, før du kan gemme den og uploade den til YouTube. Det kan derfor godt betale sig at være selektiv i redigeringsarbejdet.

Når du mener, at din film er så flot og vellydende, som den kan blive, klikker du på knappen ‘Offentliggør’ for at indlede din upload. Du ser en ny skærm, hvor du kan redigere nogle detaljer, herunder titlen og eventuelle tags, som du vil tilføje. Du kan også geotagge videoen ved hjælp af kortet i skærmbilledets højre side. Vælg blot dato, tid og sted og klik derefter ‘Gem’.

Når du mener, at din film er så flot og vellydende, som den kan blive, klikker du på knappen ‘Offentliggør’ for at indlede din upload. Du ser en ny skærm, hvor du kan redigere nogle detaljer, herunder titlen og eventuelle tags, som du vil tilføje. Du kan også geotagge videoen ved hjælp af kortet i skærmbilledets højre side. Vælg blot dato, tid og sted og klik derefter ‘Gem’.

Til lykke! Du har nu lavet din første YouTube-redigerede video og uploadet den, så hele verden (eller blot dine venner) kan se og beundre den. Dine YouTube-kontakter bør kunne se den, og de kan også trykke på ‘Like’-knappen for at tilkendegive deres ros. Hvis du gør en video offentlig, kan du også bruge ‘Like’-knappen til at finde ud af, hvor godt din video er blevet modtaget.


Læses lige nu

    Operate Technology A/S

    PHP-udvikler til Drupal

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Lyngsøe Rainwear ApS

    ERP & E-commerce Systemansvarlig

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Netværksteknikere til design, drift og vedligehold ved Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

    AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

    Digital transformation | København

    Roundtable: Fra legacy til AI – de strategiske valg for digitale ledere

    Legacy-systemer bremser mange AI-ambitioner. Digitale ledere skal vælge platform, tempo og arkitektur. Computerworld samler CIO’er og CTO’er til lukket roundtable om vejen fra legacy til AI-parat forretning. Få perspektiver fra COWI og del...

    Infrastruktur | København

    Cloud & infrastruktur 2026: AI, afhængighed og digital handlefrihed

    Cloud er strategisk infrastruktur og fundament for AI, drift og innovation. Geopolitik og regulering ændrer leverandørvalg og dataplacering. Computerworld samler beslutningstagere om afhængighed, europæiske alternativer og digital handlefrihed.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Markus Dalsgaard Sisseck

    Martinsen Rådgivning & Revision