Af Torben Okholm, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Vi var lige ved ikke at få den med i testen. Ikke fordi testeksemplaret kom for sent eller var svært at få fat på, men fordi den er så dyr, at det er svært at se, hvordan den kan være relevant for de fleste pc-entusiaster.
Man skal huske, at udgiften til Core i7-4960X ikke kun omfatter prisen på selve chippen – der er ekstra omkostninger forbundet med LGA2011-platformen. Bundkort er for eksempel ofte dyrere. Så man skal have et quadchannel-hukommelsessæt, for at chippen kommer til sin ret. Penge, penge, penge.
Sandt at sige er meget af LGA2011-platformens konstruktion overkill til den ydmyge desktop-pc. For eksempel er quadchannel-hukommelsesinterfacet beregnet til at få multisocket-servere til at skalere effektivt. Der er meget få håndgribelige fordele for desktopsoftware.
Føj hertil, at denne chip faktisk bygger på teknologi fra Intels forrige generation, Ivy Bridge, og ikke på det fine, nye Haswell-udstyr, så begynder man at spekulere på, hvorfor nogle vil være med. Men vent lidt, for her er modargumentet til dette brokkeri.
Når det gælder forbedrede cpu-kerner, kommer Haswell næsten ikke med noget nyt. Derfor er Ivy Bridge helt fjong. Nok så vigtigt: Dette er uden diskussion den hurtigste pc-processor, man kan få for penge. Der er ingen ulemper ved dens sekskernede-design, og der er ingen konkurrence mellem multithreading og singlecore-ydelse. Den er simpelthen bare hurtig hele tiden.
Den overclocker også godt og når nemt op på 4,6 GHz. Hvis vi havde råd til den, ville vi købe den. Men det har vi ikke, så det gør vi ikke. Derfor kan vi heller ikke anbefale, at du køber den.
