3D-print til folket

Med den nye da Vinci Jr. 1.0 er 3D-print kommet ned i en prisklasse, hvor de fleste kan være med. Men er kvaliteten så også i orden, og hvad skal du egentlig bruge en 3D-printer til? Det forsøgte vi at finde svaret på ...

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der har været snakket utrolig meget om 3D-print de seneste år, og teknologien er blevet fremhævet blandt de mest banebrydende i nyere tid.
Det er da også nemt at forestille sig, at 3D-print kan give kæmpe fordele i industrien, men hvad kan man som privatperson egentlig bruge teknologien til? Det forsøgte vi at blive klogere på ved at hive den helt nye da Vinci Jr. 1.0 ind til test.

3D-printere er faldet i pris de seneste par år, og tanken om at lave sine helt egne produkter i 3D er meget tillokkende.

3D-print for begyndere

da Vinci Jr. er blandt de første 3D-printere, der kan siges at være nede i en prisklasse, hvor de fleste forbrugere kan være med. Prisen er under 4000 kroner. Der er samtidig gjort en indsats for at gøre den håndterbar og brugervenlig, sådan at nybegyndere let kan komme i gang med 3D-print.
Vægten er ikke mere end 12 kilo, og den fylder nogenlunde det samme som en mikrobølgeovn. Det er således ikke det store problem at bugsere den ind på kontoret.

Brugervenlighed er dog et relativt begreb. For selvom printeren ganske rigtig er ”plug-and-play”, som forhandleren beskriver, så gælder dette primært forbindelsen til computeren.

At få printeren pakket ud og gjort klar til brug kræver noget arbejde. Det er langt fra så ligetil som at sætte en almindelig papirprinter op, og brugervejledningen var ikke optimal - for at få printeren helt klar til brug, skulle man både igennem en medfølgende manual og en video på XYZ’s hjemmeside.

Det kunne godt have været gjort mere simpelt, men proceduren var dog ikke uoverkommelig. Efter en halv times biksen er man klar til at printe.

Naturligt materiale

da Vinci Jr. printer i materialet PLA, som er en form for naturlig termoplast udvundet af plantesukker fra blandt andet majs. Stoffet varmes op til omkring 200 grader i printeren og størkner stort set øjeblikkeligt, når det kommer ud, hvorfor det er muligt at printe relativt præcist og detaljeret.
Stoffet fås i forskellige farver, men da Vinci Jr. er kun i stand til at printe i én farve ad gangen. Med printeren fulgte en gennemsigtig rulle, som vi benyttede os af under testen.

Kom nemt igang

At få udskrevet sin første 3D-printede genstand er ikke nødvendigvis et stort projekt. Selvom du godt kan designe objekter helt fra bunden, så er det nemmere at starte med en af de medfølgende skabeloner, der følger med printeren.

 

Vi ville naturligvis prøve at skabe vores egne designs. Som det kan ses af det øverste billede, fik vores første Audio Media-logo nogle pudsige krøller på bagsiden. Efter lidt justering og rensning af 3D-printeren lykkedes det dog at lave et flot eksemplar - måske en (langsommelig) måde at lave bordkort på?

De åbnes i XYZware-programmet, som følger med printeren, og herfra er der mulighed for at sende dem til maskinen, så den kan komme i gang med at udskrive.

I programmet kan du også vælge at udføre basale opgaver som at skalere, rotere og flytte på objektet for at tilpasse det til dit behov. Dine skabeloner kan også gemmes på et SD-kort (der følger et med printeren) og sættes i printeren, så du slipper for at have computeren tilkoblet.

Overladt til dig selv

Vi startede med at printe en vase og resultatet blev faktisk ganske nydeligt, omend den ikke helt kunne holde vand. De bølgede former var udført elegant, hvilket vidnede om, hvilken præcison det er muligt at opnå.
De næste projekter gik ikke helt så smertefrit. Efterhånden fandt vi ud af, at printeren ikke var indstillet optimalt. Eksempelvis var ”printerhovedet” for langt fra pladen, hvilket betød, at plasten størknede, inden den nåede at lægge sig, hvilket gjorde, at det hele endte i en filtret klump.

Efter vi fik stillet på dette kørte det væsentligt bedre. Men problemer som disse er ikke noget, printeren hverken er i stand til selv at rette eller fortælle dig om. Den printer bare uanset, om indstillingerne er i orden.

Det ville hjælpe gevaldigt på brugervenligheden, hvis den, inden et print, kunne fortælle dig om alle indstillinger er optimale, og om det overhovedet er muligt at udføre opgaven. Her er man overladt til sig selv.

Er printhovedet stoppet, eller er plasten måske ikke engang fyldt på, så printer den bare alligevel, uden at der kommer noget som helst ud. Og er opgaven af en eller anden grund umulig at udføre, så lægger den bare en sammenfiltret klat på pladen, der ikke har meget med 3D-modellen i computeren at gøre.

Rensning og vedligeholdelse er heller ikke noget, den kan fortælle om. Du må selv finde ud af, at printhovedet skal renses, når det viser sig, at der ikke kommer noget ud. Og det var faktisk relativt tit, at der skulle renses eller vedligeholdes på den ene eller den anden vis.

Hent modeller på nettet

Udover de skabeloner, der følger med printeren, er det muligt at hente et væld af andre fra internettet. Så længe du bare sørger for at få standard stl-filer, importeres de uden problemer i XYZware.
Uanset om du selv ønsker at skabe dine egne designs, kan du således snildt få masser af glæde af printeren. Vi hentede både mobilcovers, guitar-plekters og byggeklodser, og det meste blev printet i anstændig kvalitet.

 

 

Et udvalg af Alt om DATAs forsøgsprint. Det kræver præcision at printe legoklodser, men det lykkedes os at sætte dem sammen. Forvent dog ikke at printe din egen lego-samling. Den lile vase til højre viste sig også at lække vand.

Skab dine egne designs

Vil du skabe dine egne designs, er det ikke noget, der kræver en videregående uddannelse som 3D-grafiker. Du kan hente gratis programmer på nettet, som er relativt nemme at bruge.

Undertegnede havde absolut ingen erfaring på området ved testens start, men fik da skabt et par designs, som printeren uden de helt store problemer fik spyttet ud. Det drejede sig eksempelvis om en simpel snemandsfigur og vores firmanavn opstillet på en flad fod (se ovenfor).

Prøv dig frem

I princippet er der således ikke nogen grænser for, hvad du kan printe - altså så længe det fysisk set ikke fylder mere, end at det kan ligge på en frokosttallerken.

Indviklede designs, hvor elemeter eksempelvis skal bygges ud i luften, som et tag eller lignende, giver visse problemer, fordi materialet ikke størkner regelmæssigt, når der mangler et underlag. I bedste fald bliver det fnidret, i værste fald falder konstruktionen sammen undervejs, som det skete i vores forsøg på at bygge en model af Star Wars-figuren R2D2.

Hvad der virker, finder man kun ud af ved at prøve sig frem. Efter flere og flere forsøg får man efterhånden en fornemmelse af, hvad der er muligt, og hvad der ikke er.

Du må arbejde for det

Spørgsmålet er jo så blot hvilke ting, der for den almindelige private bruger giver mening at printe, hvis man skal have noget konstruktivt ud af maskinen.

Det spørgsmål stod vi stadig med efter testen. Der var ikke lige det behov, vi følte, at printeren kunne dække i hverdagen, som ikke lige så godt, eller måske endda billigere og bedre, kunne dækkes ved at købe genstanden i en butik.

Men mulighederne er enorme, og kun fantasien sætter grænserne, så det er helt sikkert, at mange vil kunne finde et brugbart formål med printeren. Især ved semiprofessionelt brug for arkitekten eller underviseren, der har behov for at konstruere fysiske modeller, vil den kunne give nogle fordele og gøre visse opgaver væsentligt nemmere.

Om denne billige model så er den ideelle, må komme an på den enkeltes behov. Selvom resultaterne kan blive gode, og maskinen printer flot og præcist under de rette omstændigheder, kræver det en del arbejde og vedligeholdelse at bruge den. For stort set hver ting, vi printede, var der noget, der skulle justeres, renses eller udskiftes. Når printeren så samtidig ikke kan fortælle, hvornår der er noget galt, og hvad det er, så er der lige lovlig meget manuelt arbejde pr. print.

Med lidt rutine og større fortrolighed med printeren bliver disse opgaver nok mere overskuelige, men vil man printe i større mængder, så vil der givetvis være andre printere, der er bedre at investere i.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S