Af Natasja Broström, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Næste gang du står ved kassen i Lidl, Matas eller Netto, kan du droppe pungen og i stedet betale med et svirp med fingeren. Trådløs overførsel af penge vinder frem, og næsten tre millioner danskere har hentet og installeret den mest populære af de nuværende løsninger, MobilePay. I december 2015 blev appen brugt til betaling og overførsel for næsten tre milliarder kroner.
Trådløs mobilbetaling finder ikke kun sted i landets fysiske butikker. Blandt andre Matas, T. Hansen og Bauhaus tager imod betalingsformen i deres webbutikker. Danskerne overfører også penge til hinanden eller donerer til for eksempel Kræftens Bekæmpelse. Ved indsamlingen i april 2016 satte mobilbetaling rekord med en stigning i forhold til året før fra 900.000 kroner til tre millioner kroner.
Sideløbende med den stigende interesse får vi flere og flere løsninger at vælge imellem. Danske Bank, som står bag MobilePay, konkurrerer med andre bankers løsning, kaldet Swipp, og dertil kommer nye, mulige løsninger som danske MeeWallet og udenlandske bud i form af Apple Pay, Android Pay og Samsung Pay.
Betal trådløst med smartphonen ved hjælp af Bluetooth og NFC. Oplysningerne, som udveksles mellem butikken, dit kort og din konto, er krypterede.
Gratis – indtil videre
Fordelene ved mobilbetaling er mange. Regningen for en tur biografen eller på restaurant deles nemt. Du behøver blot appen og modtagerens telefonnummer. Har du glemt det, finder MobilePay selv oplysningerne i dine kontakter, hvis du giver den lov. Du har ikke helt samme muligheder med Swipp, for er du kunde i en bank uden for samarbejdet, for eksempel Danske Bank, kan du kun modtage, ikke overføre penge til andre.
Du tilføjer flere kort til MobilePay ved hjælp af appens indbyggede kamerafunktion.
Datatid TechLife tilføjede et Mastercard til vores MobilePay-konto ved at holde en iPhone hen over kortet. Kameraet scannede kortets front og ”læste” kortnummeret. Efter indtastning af koden på bagsiden blev kortet efter et par sekunder verificeret og tilføjet vores MobilePay-app.
Indtil videre er det gratis at betale med MobilePay, men butikkerne kan vælge at pålægge et gebyr på en procent af prisen, dog maksimalt fem kroner. Flere kæder, herunder Netto, Føtex, Bilka og Rema1000, har dog afstået at lægge gebyret for betalingen over på kunderne.
Principielt kan du også bruge mobilbetaling i udlandet, men der slipper du næppe uden om gebyret for betaling med et udenlandsk kort og for datatransmission. Præcis, som opkald og datatrafik via mobilen.
Med korrekt håndtering er mobilbetaling lige så sikkert som traditionelle løsninger, mener Jonas Hedman, lektor ved Department of IT Management på CBS.
Betal med en berøring
Mobilbetaling benytter teknologierne Bluetooth og NFC (Near Field Communication). Sidstnævnte er en teknologi, mange allerede kender fra Rejsekortets blå standere. Ligesom med Rejsekortet holdes smartphonen et par centimeter fra modtagerenheden og udveksler oplysninger: en krypteret overførsel af oplysninger om betaling, modtager, kort og bruger.
På samme måde fungerer det nye, trådløse Dankort. Har du fået nyt Visa/Dankort inden for det sidste års tid, vil dit kort på fronten have den karakteristiske ”vaffel” med tre buer. Kortet bruges ved at lægge det på betalingsterminalens skærm eller ind til siden af terminalen. Er beløbet under 200 kroner, slipper du for at indtaste beløb og pinkode. Ifølge Nets, som står bag løsningen med det trådløse – også kaldet kontaktløse – Dankort, er den korte afstand med til at sikre, at din konto ikke tømmes, blot fordi du går forbi en betalingsterminal.
Af sikkerhedsmæssige årsager er det alt efter din kontotype kun muligt at købe og overføre et begrænset beløb. En privat konto kan således have et maksimum på 3000 kroner om dagen gennem MobilePay. Forudsat, at der er dækning på kontoen.
Digitale tegnebøger på vej
Mulighederne stopper ikke der. I 2016 ser vi de første skridt mod den digitale tegnebog. Brugere af Apples iPhone har allerede en app, kaldet Wallet, hvor blandt andet biografbilletter kan gemmes og på forlangende fremvises og scannes med QR-kode. I udlandet er man endnu længere. I USA og Storbritannien har man fået Android Pay og Apple Pay, som ikke er apps, der skal downloades og installeres, men funktioner indbygget i brugerens smartphone. Med tiden regner flere udviklere med at lave digitale tegnebøger, som foruden flere tilknyttede betalingskort kan rumme kunde- og medlemskort, rabatkoder, bonuspoint og vouchere, for eksempel fra et flyselskab.
I Danmark er Meewallet et af de endnu få eksempler på en digital tegnebog med mulighed for at tilknytte betalingskort, gavekort og kundekort. Ligesom MobilePay er det også muligt at gemme digitale kvitteringer. Meewallet er en åben og uafhængigt udviklet platform, så alle kan være med, både forbrugere og butikker, men omvendt skal firmaet bag tjenesten ud og samle kunder på egen hånd, og løsningen er endnu ikke nær så udbredt som Swipp og MobilePay.
Ansvaret om sikkerheden
Den fagre trådløse verden rejser en del spørgsmål om sikkerhed. Jonas Hedman, er lektor på CBS, og han forsker i blandt andet it-strategi og det kontantløse samfund. Han ser ikke stor forskel på de nuværende it-systemer og udviklingen inden for trådløs betaling.
”Enhver app, som beder om at få lov at bruge dine informationer, er en potentiel risiko, men hvis MobilePay ikke fik lov at bruge din kontaktliste, ville meget af bekvemmeligheden forsvinde. Der er altid en risiko for at miste data; derfor skal alle tænke over, hvem de giver adgang til deres telefon,” siger Jonas Hedman.
Med hensyn til misbrug har der cirkuleret historier om tømning af MobilePay-konti. Fidusen består i at aflure, stjæle eller købe kortoplysninger, købe et taletidskort, oprette en MobilePay-konto med de stjålne kortoplysninger og tømme den.
”Så vidt jeg ved, er det ikke appen, som er hacket. I stedet skyldes det skødeløshed. Giver du din smartphone til nogen, og har du en ringe adgangskode, så svarer det til at efterlade sin pung på bordet.”
Er du uden skyld, hæfter du ikke for tabet, men bankerne er på tæerne i sager om misbrug. For at imødekomme svindlen har Danske Bank indført krav om, at nye brugere af MobilePay skal oplyse deres CPR-nummer, når de opretter sig. Nye kunder hos Swipp skal bruge NemID.
Risiko eller ej: Udviklingen vil ikke stoppe med kontaktløse Dankort og betalings-apps. Tværtimod er det kun begyndelsen.
”I Danmark vil MobilePay bliver vinderen, men over tid vil betalingerne blive en sømløs handling, når vi shopper. Kontanter og plastikkort vil simpelthen uddø,” vurderer Jonas Hedman.
Sådan betaler du med MobilePay og Swipp
Mobilbetaling i butikker sker lige nu oftest med app-sene MobilePay og Swipp. Er det en lille lokalbutik, du handler i, foregår betalingen som regel via det mobilnummer, ejeren har skrevet på et skilt ved kassen. I butikskæden Føtex kan du betale via Bluetooth eller ved at scanne en QR-kode.
I MobilePay trykker du på smartphone-ikonet i øverste højre hjørne af skærmbilledet. Når varerne er kørt igennem, holder du din smartphone hen mod en lille plade med et MobilePay-logo på. I Swipp bruger du ”Scan-selv kode” under punktet ”Betal”. Nu sendes butikkens informationer til din smart-phone, og du godkender købet med et fingersvirp.
Matas er en af de butikskæder, hvor du kan betale mobilt – her med Swipp.Ligeså farligt som kontanter
Svindel med digitale penge gør kunderne usikre. Især den ældre del af befolkningen. Tal fra Verifone (leverandør af professionelle betalingsløsninger) viser, at folk over 70 år er tøvende overfor de nye betalingsformer. For hvor sikre er de nye såkaldt kontaktløse Dankort sammenlignet med den ældre version?
”Over beløbet, som kræver pinkode, er de lige så sikre,” slår Jonas Hedman, forsker på CBS, fast.
”Derunder er du lige så udsat, som var det kontanter, du havde tabt eller fået stjålet.”
En ting er beskyttelsen, noget andet er de Big Data, som er forbundet med vores forbrug. For eksempel, når vi køber ind på nettet ved hjælp af en betalings-app, eller i nær fremtid tilmelder vores billetter, vouchers eller andet til en digital tegnebog. Men den pris betaler vi allerede, mener Jonas Hedman.
“Det er nok bare at søge med Google Chrome (som samler og sælger dine data), Apple Safari (de sælger ikke data – endnu) eller Facebook. Allerede der har vi givet vores private data bort.”
Især ældre frygter sikkerheden i nye, mobile betalings-former, viser undersøgelse.
