Af Henrik Malmgreen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Uddannelses- og forskningsministeriet har netop afsat 30 millioner kroner til en national infrastruktur for den danske, civile droneforskning. Det er sket i samarbejde med Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet, der også spytter i kassen. Det samme gør en række andre universiteter og forskningsinstitutioner således, at der samlet set afsættes 34 millioner kroner til den kraftigt voksende, danske droneindustri.
Målet er klart. Viden mellem virksomheder og forskere skal styrkes med henblik på at udvikle droneteknologien og dermed skabe nye arbejdspladser. Danmark har nemlig mulighed for at blive et af de lande, der går foran i anvendelsen af droner til effektivt og sikkert at løse opgaver, der er i dag er ressourcekrævende og risikobetonede. Anvendelsesmulighederne er mange og effektiviseringspotentialet stort i såvel den private som den offentlige sektor.
Danmark er allerede godt med
Ifølge uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs skal dronestrategien ses i sammenhæng med andre tiltag, hvis mål det er at styrke vækst samt skabelse af nye jobs inden for særligt perspektivrige områder. Droner kaldes også for UAS – Unmanned Aircraft Systems – og under navnet UAS Test Center blev der allerede sidste år etableret et dronetestcenter ved HCA Airport på Fyn. Det hører under Transport- og Bygningsministeriet, hvorfra man naturligvis ser frem til et styrket og udvidet samarbejde med droneindustrien.
Mulighederne for anvendelsen af droner er mangfoldige, men det er især inden for energi og forsyning, offshore aktiviteter, landbrug, fiskeri, natur- og miljøbeskyttelse samt i anvendelsen af geografiske data, man foreløbig har set dem taget i brug for alvor. Strategiarbejdet er sket sideløbende med, at en ny regulering for droneflyvning har været under udarbejdelse i Transport- og Bygningsministeriet. De nye regler skal skabe klare vilkår for virksomheders brug af droner under hensyn til flyvesikkerhed og ikke mindst privatlivets fred.
Klare ambitioner for fremtiden
Den nationale dronestrategi fremhæver seks områder og 23 konkrete initiativer. Af områder kan nævnes forskning i droneteknologi, etablering af internationalt attraktive testfaciliteter i Danmark, styrkede uddannelsesaktiviteter og eksportfremme på området. Af initiativer kan nævnes uddannelsesforløb om droner for Beredskabsstyrelsens indsatsledere og droneførere, en task-force der skal arbejde for, at der løbende kan testes droner ved HCA Airport på Fyn, og så skal nye droneførere lære reglerne for privatlivets fred, sikkerhed og meteorologi på godkendte droneskoler.
Helt konkret nævner strategien seks ambitioner, som regeringen vægter højt. Den nationale dronestrategi skal således være med til at:
- Styrke forsknings- og udviklingsindsatsen inden for droneteknologi.
- Arbejde for etableringen af internationalt attraktive testfaciliteter for droneteknologi.
- Fremme den offentlige sektors anvendelse af droner.
- Styrke uddannelsesaktiviteterne for udvikling og anvendelse af droner.
- Styrke dansk deltagelse i det internationale standardiseringsarbejde på droneområdet.
- Fremme internationaliseringen af Danmarks droneforskning og droneerhverv.
Sådan er reglerne for droneflyvning
Ingen kan være i tvivl om, at droneindustrien er i eksplosiv vækst. Det betyder, at dronen på kort tid har forvandlet sig fra et stykke legetøj til et redskab, der kan benyttes i utallige erhvervsmæssige sammenhænge. Derfor har Trafik- og Byggestyrelsen også været nødt til at introducere et helt nyt regelsæt, der tydeligt trækker en grænse mellem, hvad man må som privat dronepilot og som dronepilot i erhvervsmæssigt øjemed.
De nye regler for erhvervsmæssig flyvning med droner er trådt i kraft, mens nye regler for private først træder i kraft i starten af 2017, men fælles for de nye regelsæt er ønsket om at gøre det mere klart, hvad man må og, hvad man ikke må samt gøre det mere enkelt for den erhvervsmæssige dronepilot at få lov til at flyve, hvor han eller hun rent faktisk har brug for det, eksempelvis i byer eller bebyggede områder.
Certifikat efter vægtklasse
I denne artikel beskæftiger vi os kun med reglerne for erhvervslivet, og grundlæggende kan man sige, at hvis du skal flyve med en drone, der vejer mindre end 1,5 kilo - certifikat 1a - skal du bestå et certificeret dronekursus, der afsluttes med en skriftlig prøve, hvor 24 ud af 30 spørgsmål skal besvares korrekt. Skal du flyve med en drone, der vejer fra 1,5 til 7 kilo - certifikat 1b - skal du desuden bestå en praktisk flyveprøve, hvor det skal dokumenteres, at du behersker en række praktiske færdigheder. Det anbefales, at man træner grundigt op til den praktiske prøve, som også omfatter håndtering af nødprocedurer.
I begge tilfælde skal kursisten desuden via sin logbog, der skal gemmes i to år, dokumentere sin flyveerfaring i form af et antal flyvetimer samt starter/landinger. Reglerne for de to certifikattyper er lidt forskellige, og for certifikat 1a er det således op til den enkelte dronepilot både at dokumentere kravet samt den efterfølgende vedligeholdelse, mens reglerne er mere strikse for certifikat 1b.
Til de meget krævende behov
Nævnes skal også muligheden for at tage et kategori 2 certifikat, som både giver mulighed for at flyve med endnu tungere droner, flyve højere end 120 meter, flyve om natten, flyve hen over motorveje eller eksempel benytte sig af udstationerede udsigtsposter, hvorved man har lov til at flyve dronen så langt væk, at man ikke selv kan se den. Disse forhold defineres som flyvning med ekstraordinære risikomomenter og kræver en udvidet uddannelse.
Erhvervsmæssig flyvning kræver certifikat
Alt om DATA fik lov til at sidde på bageste række og lytte med under et kursus hos MyDrone-Academy. Den halve snes deltagere fordelte sig på en række erhverv. Således deltog to kursister fra Brøndby Boligselskab, der skal benytte droneuddannelsen til inspektion af mere end 3000 lejemål, og til dette formål har man valgt en lidt tungere drone – en DJI Inspire Pro – der ligger mere stabilt i luften. Denne kræver certifikat 1b, hvor der også skal aflægges praktisk flyveprøve. De øvrige deltagere kunne med deres DJI Phantom 3 eller 4 drone nøjes med certifikat 1a og dermed den teoretiske prøve.
Instruktør Hans Jørgen Krickhahn giver en grundig gennemgang af både dronens teknik og de sikkerhedsregler, man skal forholde sig til som dronepilot, inden man går i luften. Bl.a. er det vigtigt, at kompasset kalibreres før hver flyvning.Blandt disse skulle dronecertifikatet anvendes til en række vidt forskellige formål. Således skal en fotograf benytte droneuddannelsen til at føje luftoptagelser til sin produktportefølje, mens en ansat i et antennefirma skal bruge uddannelsen til eftersyn af antennemaster. Endelig skal en ansat i et elfirma, der er udlejet til forsvaret som byggeleder, benytte dronecertifikatet til at dokumentere nedrivnings- og renoveringsarbejder på større områder, mens et reklame- og webbureau – ganske som fotografen – skal benytte droneuddannelsen til at udvide produktporteføljen.
Tæt på dronens vitale dele
På kurset, der varer fire dage og indbefatter praktisk øvelsesflyvning, gennemgås alt, hvad der er værd at vide om at flyve drone. I hvert fald alt, hvad Trafik- og Byggestyrelsen mener, kursisterne skal vide. Således terpes alle de grundlæggende lovregler samt naturligvis alle de praktiske forhold, man skal kunne forholde sig til.
Det indbefatter naturligvis alle forhold omkring selve dronens flyvetekniske elektronik – samt ikke mindst de forhold, der kan betyde forstyrrelser for teknikken og hvorledes man så skal forholde sig. Det at flyve drone handler nemlig ikke kun om de faktiske flyvefærdigheder, men også hvorledes man skal forholde sig, hvis f.eks. signalet mellem drone og fjernbetjening forsvinder. Desuden lærer man om, gps, accelerometer, højdemåler og kalibrering kompas – samt ikke mindst hvorledes udefrakommende forhold kan influere flyveevnen.
"En moderne drone er faktisk en flyvende computer, der kan sammenlignes med en computer. Det giver blandt andet sikkerhed for, at man forholdsvis enkelt kan få dronen til at returnere til udgangspunktet, hvis noget går galt. Men i den sammenhæng er det også vigtigt at være klar over, hvorledes f.eks. elmaster og højspændingsledninger og større områder, f.eks. en byggeplads med armeringsjern eller -plader kan snyde kompasset, så man får det, der hedder en ”fly away”, altså at piloten mister kontrollen over dronen, der ganske enkelt flyver væk helt efter sin egen vilje”, siger Hans Jørgen Krickhahn, der er underviser på kurset.
