Af Henrik Malmgreen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Det kan godt være, Grauballemanden gennem årene har været et af de største trækplastre for Moesgaard Museum lidt uden for Århus. Det er han så ikke længere, for i en interaktiv og digital tidsalder skal der mere end et rynket mosefund til at trække besøgende gennem tælleapparaterne.
Især hvis man både ønsker at fange et yngre publikum og ikke mindst øge besøgstallet – for på trods af nationalklenodiernes kulturhistoriske værdi, er et museum jo i sidste ende også en forretning, der skal løbe rundt.
Grauballemanden ligger stadig – trofast som han altid har gjort – og lader sig beskue i sin montre, men i dag har han fået konkurrence af et interaktivt museumsmiljø, der blandt andet tæller 67 professionelle laserprojektorer fra Panasonic.
De er installeret i de museumsafsnit, der fortæller menneskehedens historie fra stenalder over jernalder til bronzealder og vikingetid, og senere åbnes ligeledes et interaktivt afsnit for middelalderen. Tiden for blankpudsede montrer og sirligt skrevne skilte er slut.
Skarpretteren Th. Sejstrup gør klar til at lade den 5 kilo tunge økse lande på Jens Nielsens nakke og skille hovedet fra kroppen. Skyggespillet i Fængselsmuseet i Horsens er klart med til at gøre museumsoplevelsen mere intensiv.Tidobling af besøgstallet
Det nye Moesgaard Museum slog dørene op i oktober 2014. I alt dækker museet, der er tegnet af arkitekt Henning Larsen, 15.500 kvadratmeter. De samlede omkostninger til byggeri og indretning løber op i næsten 400 millioner kroner, men meget tyder på, at investeringen har været fornuftig.
Alene den første måned efter åbningen gik mere end 50.000 mennesker gennem dørene til museet, hvilket var flere end der på et helt år besøgte museet i de tidligere lokaler. Så med et årligt besøgstal på mere end en halv million gæster har investeringen i interaktivitet været en god idé.
Det samme har det været for Fængselsmuseet i Horsens, som efter at have været statsfængsel fra åbningen i 1853 til lukningen i 2006 konverterede til museum i 2012. Uden personale og fanger er der imidlertid blot tale om en gammel bygning højt placeret på en bakketop med udsigt over Horsens.
Godt nok er det en usædvanlig bygning, der med tremmegitre og solide celledøre har en speciel historie at fortælle – men uden de mennesker, der reelt udgjorde dagliglivet i det nu lukkede fængsel, er det trods alt noget af en udfordring at fange de besøgendes interesse.
Det er en forbløffende enkel, men effektiv effekt, når skyggerne ledsaget af lydkulisser fra hverdagen i fængslet bevæger sig rundt i gangene. Især fordi det er tidligere fanger og indsatte i Horsens Statsfængsel, der agerer.
Enkelt men forbløffende effektfuldt
Modsat i Moesgaard, hvor der blev bygget nyt, har udfordringen her været at pille så lidt som muligt ved de fysiske rammer, der engang udgjorde fængslet for i stedet at anvende moderne teknologi til at genoplive dagligdagen med personale og fanger.
Her er der ligeledes anvendt i omegnen af 60 laserprojektorer fra Panasonic, med 65.000 besøgende årligt. Der er en imponerende interaktiv museumsindretning til en værdi af indtil videre 18 millioner kroner – for sidste fase afsluttes først i løbet af foråret.
Mens projektionerne på Moesgaard Museum for manges vedkommende er imposante i såvel billede som lyd, er projektionerne på Fængselsmuseet i Horsens langt mere enkle. Nogle af dem faktisk særdeles enkle, men med en forbløffende effekt.
I bestræbelserne på at vække fængslet til live igen har man nemlig optaget en række situationer med blandt andre tidligere fanger og tidligere personale, der vises som skyggespil forskellige steder i fængslet, naturligvis kombineret med lydkulisser fra hverdagen i fængslet. Det virker stærkt overbevisende at se skyggerne vandre langs gangene.
På Moesgaard Museum, hvor man råder over eget designstudie med tilhørende animatorer og grafikere samt teknisk personale, har man selv stået for hele den interaktive installation i samarbejde med Panasonic.Panasonic satser på museumsverdenen
Skyggespil anvendes ligeledes til at illustrere den sidste øksehenrettelse i Danmark – ja faktisk den sidste henrettelse i fredstid i et tableau, hvor straffefangen Jens Nielsen møder skarpretteren Th. Sejstrup i fængslets gård en dag i 1892. I Fængselsmuseet udstilles den originale blok og den originale økse, der skilte Jens Nielsens krop og hoved. Interessant i sig selv, men stærkt fascinerende, når de udstillede effekter kombineres med et skyggespil.
For nyligt var fagjournalister fra hele Europa på besøg i Danmark for at opleve de interaktive oplevelser på Moesgaard Museum og Fængselsmuseet i Horsens. Også på Ragnarock Museet i Roskilde kan man opleve samspillet mellem udstilling og interaktivitet, og på en række andre europæiske museer har Panasonic afsluttet eller er i gang med lignende projekter.
Blandt andet på Moderna Museet i Stockholm. Ifølge producenten selv er det et område, man fremover vil satse markant på, og det er en beslutning, man til fulde forstår.
