Test: Brother QL-800: Professionel sort/rød labelprinter

Med mulighed for at supplere traditionelt sort med en rød pangfarve bliver labels fra Brothers nye QL-800 termoprinter-familie endnu bedre formidlere af forskellige budskaber.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Labels er big business. Tænk blot på, hvordan produkter plastres til med etiketter, der kan kommunikere alt fra prismærkning og lovpligtige advar-sler om farlig stråling til model/serienumre og unikke features.

Tilsvarende kan labelproduk-tion spænde fra professionelle trykkerier, hvis kapacitet opgives med seks, ni eller flere cifre, til en virksomheds eller families behov for at skilte og holde orden på tingene.

Nu også med rødt

Den mest iøjnefaldende feature ved Brothers nye QL-800-serie er muligheden for at printe både sort og rødt på den samme label. Det er ret unikt for termoprintere i denne klasse. Hvordan kan det lade sig gøre?

Det skriver producenten ikke noget om, måske fordi teknikken virker ganske enkel – når man lige har fundet opskriften. Alt om DATAs Departement for Undersøgende Journalistik (AODDFUJ) har ved hjælp af en lighter påvist, at en svag varmepåvirkning gør de specielle labels røde, mens lidt mere varme gør dem sorte.

Men det har givet kostet en betydelig udviklingsindsats at dosere varmen, så resultaterne bliver så gode, som det her er tilfældet. Og hvad skal man så bruge den ekstra farve til? Til at vække opmærksomhed og skabe fokus. Pristilbud, adresser, gæstekort er blot nogle få eksempler.

Et helt label-økosystem

Hvis behovet for labels er begrænset til adresser og skilte på klodsekasser, vil det nok være overkill at investere i den nye topmodel QL-820NWB til et mulehår under 2000 kr. (vejledende). Brother har modeller til langt under det halve, som kan klare den slags opgaver.

Hvis man vil udnytte mulighederne i firmaets P-touch Editor-software, er de forprogrammerede skabeloner et godt sted at starte. Med en ekstra indsats, som nok kræver en it-afdeling eller en label-nørd, bliver det muligt at integrere labelprint i en virksomheds eksisterende apps og software, bl.a. Microsoft Office. Til den slags løsninger tilbyder Brother Software Development Kits til Windows, iOS og Android.

Alle relevante platforme

De tre nye QL-8X0 printere har selvklart en USB-tilslutning til en computer. QL-810W har desuden Wi-Fi med AirPrint-understøttelse. Testmodellen QL-820NWB er yderligere udrustet med LAN-terminal, Bluetooth, LCD-skærm og indbygget 6 MB-hukommelse til skabeloner, så man kan printe f.eks. datoer og navne uden pc-opkobling. De to topmodeller kan også udbygges med en såkaldt batteribase og klare sig uden strøm fra lysnettet.

Stort udvalg af medier

Det er nemt at købe sig fattig i udstansede labels med faste mål og tape i endeløse baner. Brother kan tilbyde ikke færre end 23 varianter. Aktuelt kan labels til sort/rød udskrivning kun købes som en 62 mm bred rulle papir med en længde på 15,24 meter, og prisen for sådan en rulle er lige under 230 kr. En dobbelt så lang rulle med 300 fragtlabels på 62 x 100 mm koster lidt mindre, så den ekstra farve fordobler altså prisen.

Langt de fleste QL-medier er papirbaserede med en bedre holdbarhed end supermarkedsboner. Efter et par år i denne skribents kontor eller værksted er det hvide papir falmet til en let grumset kulør, men skriften er fuldt ud læselig. Den absolutte levetid har jeg ikke noget bud på. Mine ældste termoprintede papirlabels kan dateres tilbage til 1991, og de kan stadig læses. Man bør dog være opmærksom på, at sollys og termopapir er uforenelige størrelser.

Efter min erfaring er holdbarheden endnu bedre med filmbaserede labels, men prisen bliver også derefter. En 15,24 meter rulle med 62 mm gul film til sort skrift koster lige over 700 kr. eller næsten en halvtredser meteren.

Lynhurtig udskrivning ...

Så længe vi holder os til sort, er QL-8X0 meget hurtig. QL-800 kan køre op til 148 mm papir i sekundet gennem printmekanismen, og de to dyrere modeller kommer op på maksimalt 176 mm/s, svarende til 110 labels i minuttet. Når der også skal være rød tekst på mediet, reduceres hastigheden til maksimalt 24 mm/s eller 15 labels/min.

Det lyder som et voldsomt fald, men en label hvert fjerde sekund er da ikke så ringe endda. Den maksimale længde for et labeldesign er 1 meter, og sådan ét kan køres igennem på ned til knap 6 sekunder i sort eller godt 40 sekunder i rødt.

Selve printkvaliteten er god med et flot kontrastforhold mellem sort print og en hvid eller gul baggrund. Den røde farve virker ikke helt så mættet, men den er stadig god til at fange øjet.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Arrow ECS

    Copilot: Din digitale assistent eller en sikkerhedstrussel?

    Stor bekymring hos IT og compliance – men Copilot er IKKE problemet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Marie Søndergaard

    Energinet

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Henrik Vittrup Zoega

    Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS