Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lille kamera hjælper dig med at holde øje med vejen

Med RoadEyes har chaufføren et konstant vidne i bilen, fra det øjeblik hvor motoren tændes, til køretøjet igen parkeres. Kameraet optager kontinuerligt alt, som udspiller sig foran bilen – trafiksituationer, usædvanlige begivenheder og smukke landskaber langs vejen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Til en begyndelse kommer to modeller; recONE som er en lidt enklere og billigere model, samt recSMART som er meget avanceret og udstyret med en række spændende funktioner.

Fælles for begge er, at de har indbygget Wi-Fi, som gør det muligt at styre kameraerne fra en smartphone, samt hurtigt og nemt at dele de optagede oplevelser på de sociale medier via en separat app (fås til både iOS og Android). RoadEyes har desuden sit eget Community til sine brugere.

Vil du også optage det der sker bag bilen? Anskaf dig både RoadEyes recSMART og recONE og montér den sidstnævnte bagudrettet i bilen. De to kameraer kan parres via Wi-Fi og give billed-i-billed-funktion, dvs. film fra det bagudrettede kamera vises som en miniature ovenpå det fremadrettede. Begge får strøm fra samme 12V-stik.

Forskellig kvalitet

RoadEyes recONE har et vidvinkelobjektiv (150°) og kan optage i opløsninger op til 1080P (1920 x 1080 pixels). Kameraet starter automatisk, så snart du starter motoren.

Videofilmene lagres på et micro SD-kort (tilbehør). Når kortet er fuldt overspilles gammelt materiale automatisk. Du behøver altså aldrig bekymre dig om at løbe tør for hukommelse eller spilde tid på manuelt at slette filter.

 

recSMART kan optage i opløsninger op til 1440P (2560 x 1440 pixels) og starter automatisk, så snart du starter motoren. Med kontinuerlig videooptagelse er den dit personlige øjenvidne i bilen.

Den indbyggede GPS-modtager logger kontinuerligt bilens hastighed og kørt vejstrækning, så du bagefter kan genskabe din rute på et kort. Videofilmene lagres på et micro SD-kort (medfølger ikke). Når kortet er fuldt, overspilles gammelt materiale automatisk. Du behøver altså aldrig bekymre dig om at løbe tør for hukommelse eller spilde tid på manuelt at slette filter.

recSMART er også udstyret med en 3-akset gyrosensor, som registrerer pludselige bevægelser, f.eks. en kraftig opbremsning eller kollision. Når dette sker, gemmes en filmsekvens indspillet 5 sekunder før frem til 5 sekunder efter hændelsen i en sikker mappe, som ikke kan slettes. På den måde får man automatisk materiale, der kan benyttes som bevis ved en eventuel ulykke.

En anden sikkerhedsdetalje er funktionen ”Nødoptagelse” (Emergency Recording), som også gemmer 10 sekunders video i en sikker mappe. Den kan aktiveres ved hjælp af en medfølgende trådløs fjernudløser, hvis man f.eks. befinder sig uden for bilen, og der sker noget, som man gerne vil dokumentere.

Styr det med mobilen

For at lette betjeningen har recSMART indbygget Wi-Fi og styres fra din telefon ved hjælp af app’en Road-Eyes (findes til iOS version 8 eller højere samt Android 4.0 eller højere). Med app’en kan man også dele indspillet materiale på de sociale medier som Facebook, Instagram, Twitter etc. eller loade det op til sikker og gratis cloud-lagring, som styres af RoadEyes.

Kameraet får normalt strøm fra bilens 12V udtag, men et indbygget, genopladeligt batteri gør, at det kan bruges alene (maks. 5 minutter). Det er nemt at tage det fri, idet det er forsynet med en magnetisk anordning.

RoadEyes kan købes nu til 699 kroner for recONE og 1.499 kroner for recSMART.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere