TOPNYHED:Netcompany køber bankcentralen SDC for en milliard kroner

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er den nye prisbasker fra OnePlus - stor skærm og masser af power

OnePlus 5T giver dig stor skærm i en forholdsvis kompakt mobil med dobbelt kamera, op til 8 GB ram og alt hvad du ellers forventer af en førsteklasses smartphone. Prisen er dog det halve af de konkurrerende topmobiler.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

OnePlus har for alvor gjort sit indtog i Danmark. På kort tid er det kinesiske mobilmærke blevet et af de mest populære herhjemme. Det er der ikke så meget at sige til, for de relativt billige mobiler leverer virkelig smæk for skillingen - læs vores test af det seneste flagskib, OnePlus 5, her.

Nu er den kinesiske producent klar med den næste topmobil. OnePlus 5T bygger på sin vis videre på forgængeren, men er på nogle områder også helt anderledes.

Stor skærm

I sit design lægger den sig kraftigt op ad konkurrerende mobiler som Samsung Galaxy S8+ og Huawei Mate 10 Pro. Du får en kæmpe skærm på 6" i et relativt kompakt design. Der er tale om skærm af AMOLED-typen i 18:9 bredformat med FHD+-opløsning.

Fingeraftrykslæseren sidder nu på bagsiden, hvilket almindeligvis ikke er en ideel placering. OnePlus har dog placeret den på midten af mobilen, så den muligvis er den nemmere at ramme. 

Op til 8 GB ram

Kræfterne får den fra en Snapdragon 835 processor. Det er den samme som sidder i OnePlus, men fortsat den bedste fra Qualcomm og lidt af et kraftværk, der sikrer rigelig power til de mest krævende opgaver. Hertil kommer op til 8 GB ram.

Batteriet er 3300 mAh. Det er på linje med Samsungs Galaxy Note8, men ikke i nærheden af eksempelvis Huawei Mate 10 Pro. Med Dash Charge-opladeren har du strøm til en hel dag efter cirka en halv time i stikkontakten, mens en fuld opladning kun tager cirka en time.

Bedre billeder i svagt lys

Hovedkameraet i mobilen er det samme som i OnePlus 5 (20 MP), men det suppleres af et forbedret hjælpekamera på 16 MP, som har stor  f/1.7 blænde og Intelligent Pixel Technology, der smelter fire pixels sammen til en for at undgå støj. Kameraet skal således være i stand til at levere væsentligt bedre resultater end forgængerens, når der skydes billeder ved lav belysning.

OxygenOS systemet er desuden strømlinet og optimeret til bedre ydelse og byder nu også på Face Unlock, så du kan logge ind på mobilen med dit ansigt.

Ude i næste uge

OnePlus 5T sælges ikke eksklusivt hos 3, ligesom forgængerne. Den får også hos YouSee.

Mobilen kan forudbestilles nu og fås i butikkerne fra på tirsdag, d. 21. november. OnePlus 5T fås med 64 GB eller 128 GB i Midnight Black til priser fra 3.799 kroner. 

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere