Libratone åbner sin første flagship store i København

Danske Libratone slår dørene op for sin butik i oktober. Butikken kommer til at ligge på Strøget i hjertet af København.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Mette Eklund Andersen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Når den danske højttalervirksomhed Libratone åbner sin første flagship store herhjemme, bliver det i hjertet af København. Butikken, der får en fornem placering på Østergade på Strøget, forventes at åbne i slutningen af oktober. Formålet med butikken er at give kunderne den fulde oplevelse af Libratones produkter og identitet præcis dér, hvor det hele begyndte – nemlig i Danmark.

Libtratones nye butik, der er 65 m2, er designet af det danske designbureau Borg Brückner, der er kendt for at have indrettet en række kendte butikker i København. De nye lokaler vil blive indrettet i materialer som egetræ og beton, der er med til at afspejle Libratones nordiske rødder gennem et moderne og råt design, som brydes af de klare og sprælske farver, der kendetegner Libratones produkter.

Prøv produkterne

Bagerst i butikken vil der være et lydstudie, hvor kunderne får mulighed for at prøve produkterne på egen hånd.

”Vi er meget stolte af vores danske rødder, og vi har længe haft et ønske om at åbne en butik i København, men vi har manglet den helt rigtige placering. Den har vi nu. Indretningen af butikken vil afspejle vores DNA og Libratones nye visuelle vej. Butikken skal vise essensen af vores værdier. Værdier, som vi mener, er klassiske danske såsom dristighed, kreativitet og det at skille sig ud fra mængden. Vi glæder os til at præsentere vores flagship store for hele verden,” siger Jamie Robertson, CCO i Libratone.

Med Libratones nye flagship store får kunderne mulighed for at opleve Libratones produkter Track+, Q Adapt on-ear, Zipp og Zipp Mini og One Style.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra HP

    En AI-specialist værdsætter dokumenteret ydeevne og lokal computerkraft

    Forsker og ingeniør inden for AI Robert Luciani arbejder med det nyeste i kunstig intelligens.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune

    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse