Test: OnePlus 5T: Ren luksus til flot pris

Mens den nye 6’er skaber overskrifter, er forgængeren 5T blevet et af markedets bedste tilbud på en smartphone.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

OnePlus har allerede lanceret en 6’er. Men det har bare gjort modellen 5T endnu mere attraktiv. Den er et af markedets allerbedste tilbud lige nu. Tidligere har 5T vundet en test af luksus-smartphones her i Datatid TechLife, og selvom denne mobiltelefon nu ikke længere ligger øverst i OnePlus-hierarkiet – heller ikke prismæssigt – er det stadig en ekstrem lækker sag.

Skærmen er på 5,5”, men 5T har en tykkelse på kun lige over 7 mm. Det giver en god fornemmelse i hånden. Du har et godt greb om telefonen, men det kan blive endnu bedre, hvis du tilkøber et af de mange covers, der fås til den.

Klarhed i farverne

Skærmbilledet har en god dybde, men ikke den skarphed, som du finder i de helt kostbare modeller. Den har til gengæld en klarhed i farverne, som vi finder meget betagende. Faktisk er den så flot, at du glemmer den "manglende" opløsning. Du må nemlig nøjes med full

HD-opløsning, men det er et kompromis, der er til at leve med.
Prisen er spot on. Vi har endda testet udgaven med 128 GB hukommelse. Kan du nøjes med 64 GB (det kan nok de fleste), kan du spare yderligere knap 500 kroner.

Selv telefonens måde at vibrere på bidrager til den positive kvalitetsfølelse. Det er små ting som disse, som betyder noget i hverdagen, og som gør, at du glæder dig over dit valg af smartphone.
Glæde føler du også, når du tænder for kameraet og oplever, at det napper billederne meget hurtigt og med en betagende klarhed i farverne.

Kamerasensoren er på 20 megapixel, og den opløsning er lidt overdrevet efter vores opfattelse, men telefonen kan godt håndtere den store datamængde. Og det går ikke ud over hastigheden.

Vinder ikke på specs

Trods prisfordele synes OnePlus 5T ikke overlæsset med kompromisser. Med Amoled-skærm, fingeraftrykslæser, ansigtsgenkendelse og en hurtig processor er du altså ret godt kørende. Selvfølgelig – hvis du lige har haft den nye OnePlus 6 i hånden, vil du kunne mærke forskel. Men du vil ikke som almindelig bruger savne features i hverdagen.

OnePlus 5T har måske ikke markedets flotteste specifikationer, men den leverer meget høj kvalitet hele vejen igennem, uden at du skal betale top pris. Det bliver ikke bedre i denne test.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

AI/Data Engineer

Københavnsområdet

Scan Global Logistics

PMO Project Manager

Københavnsområdet

Event: Årets CIO 2027

Andre events |

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S