Test: Microsoft Surface Pro 6: Ikonisk tablet opgraderet – sådan da …

Her i første kvartal kan vi forvente, at den nye Surface Pro-tablet fra Microsoft kommer ud på det danske marked. Vi har kigget på en engelsk udgave af 6’eren. Det er den bedste Surface Pro nogensinde, men der er ikke meget nyt.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Før Microsoft introducerede Surface Pro sidste år, lød det fra producenten, at der ikke var noget som Surface Pro 5. Det hed også, at en fremtidig Surface Pro ville få et højere nummer, når den bragte ”en oplevelsesændring, der gør en stor forskel i produktlinjen”.

En ny udgave af den ikoniske tablet er nu på vej ud på verdensmarkedet. Den nye model hedder Surface Pro 6, og det skaber jo store forventninger om en masse spændende nyt. Eller i hvert fald et par store nyheder.

Der er ingen tvivl om, at denne nye model er den kraftigste Surface-tablet indtil nu, og at den har produktlinjens længste batteritid. Men det er måske ikke nyheder, der berettiger et nyt modelnummer.

Lanceres nu i første kvartal

Surface Pro 6 forventes introduceret her i første kvartal i Danmark (måske når du læser dette – det kan være senere). Men vi har før nytår haft mulighed for at teste dette eksemplar med engelsk Windows 10.

Surface Pro-serien er en anderledes og banebrydende produktlinje fra computerbranchens gennem tiderne største drivkraft. Derfor synes vi, at vi vil viderebringe testerfaringerne allerede nu. Også selvom der måske ikke er de helt epokegørende innovationer at berette om.

Forvent, at priserne starter omkring de 7000 kroner, når Surface Pro 6 kommer til landet. Den testede model med Intel Core i5-processor og 256 GB lagerkapacitet vil prismæssigt lægge sig noget højere, omkring de 9000 kroner.

Intet cover og tastatur

Som ved tidligere Surface Pro-enheder følger der hverken et covertastatur og en pen med i prisen. Dem må du købe oveni.
Surface Pro 6 konkurrerer med iPad Pro (som heller ikke leveres med tastatur og pen). Og det er en lige kamp, selvom specifikationerne hælder til Microsofts fordel.

Der er nye farver og lækkert design at glæde sig over. Men vægten er stadig som hos forgængeren 771 gram og tykkelsen 8,5 mm (virkelig tynd!). Vi havde gerne set et spring op til USB-C eller i det mindste USB 3.1.

Men har du brug for den høje overførselshastighed, vil Microsoft have dig til at købe Surface Dock, der koster i overkanten af 1500 kroner.

Lidt bedre skærm

Skærmen er en snert bedre end forgængeren. Men du vil næpppe bemærke det. Vi taler om, at kontrastforholdet er gået fra 1300:1 til 1500:1. Du får derfor lidt sortere sort og lidt mere lysklare farver, hvilket er et plus, når du ser film.

Med Intels firkernede, ottende generationsprocessorer (Kaby Lake Refresh) er der også kommet en smule mere saft og kraft ind i maskineriet. De grafiske evner er dog ikke blevet opdateret.

Surface Pro 6 har ikke megen specialsoftware at prale af. Det er et dobbeltægget sværd. Der er ikke meget spændende et lede efter, men du slipper til gengæld for irriterende bloatware. Det er godt.

Hvad der også er godt i den testede version er Windows Hello-ansigtsgenkendelsen, som anvender tablettens indbyggede infrarøde kamera, og den er hurtig og præcis. Vi kan dårlig starte maskinen, før vi er på.

Ingen tvivl om, at de små forbedringer gør Surface Pro 6 til Microsofts hidtil bedste tablet. Det er en anbefaling værd. Men hvis du i forvejen har en Surface Pro, ser vi ingen grund til at ”opgradere” til 6’eren, når den dukker op i Danmark.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

    AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

    Digital transformation | København

    Roundtable: Fra legacy til AI – de strategiske valg for digitale ledere

    Legacy-systemer bremser mange AI-ambitioner. Digitale ledere skal vælge platform, tempo og arkitektur. Computerworld samler CIO’er og CTO’er til lukket roundtable om vejen fra legacy til AI-parat forretning. Få perspektiver fra COWI og del...

    Infrastruktur | København

    Cloud & infrastruktur 2026: AI, afhængighed og digital handlefrihed

    Cloud er strategisk infrastruktur og fundament for AI, drift og innovation. Geopolitik og regulering ændrer leverandørvalg og dataplacering. Computerworld samler beslutningstagere om afhængighed, europæiske alternativer og digital handlefrihed.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse