Af Palle Vibe, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
”Alle væsentlige ideer i en moderne computer skyldes Charles Babbages analytiske maskine fra 1820’erne”, hedder det i historiebøgerne. Men ikke alle kilder får med, at han forud havde arbejdet på en 6-hjulet ’Difference Engine’, der kunne udføre matematiske kalkulationer. Han fremviste en model af maskinen for et udvalgt publikum, og demonstrationen var så vellykket, at han begyndte at skitsere på en større og bedre ”Difference Engine 2”.
Alsidig virkelyst
Videnskab var dengang en gentleman-beskæftigelse, og Charles Babbage var en utrolig kreativ og alsidig amatør, der fra 1813 til 1868 publicerede seks store hovedværker og flere artikler. Han arbejdede med fyrtårnssignaler, opfandt et ophthalmoskop til synsprøver, foreslog ”sorte bokse” til brug i jernbanetog for at kunne dokumentere dampmaskinens tilstand forud for en eventuel ulykke.
Han slog til lyd for en møntfod baseret på decimaler, kom med ideer til udnyttelse af tidevandets kraft, når kulreserverne engang slap op, designede en ”kofanger” foran på tidens lokomotiver, tegnede nye automatiske koblinger til jernbanevogne, skabte teaterprojektører med flerfarvet lys foruden et altimeter, en seismisk detektor, en flyvebåd og et arkade-spil, hvor du kunne udfordre andre til et spil tic-tac-toe. Hans interessefelt dækkede også filosofi, kodebrydning, låse, fremdrift til undervandsbåde og dykkerklokker.
Første kvinde i hans liv
Babbage giftede sig med Georgiana Whitmore i 1814 mod sin fars vilje. Men ægteskabet var lykkeligt, til tragedien ramte i 1827, hvor Georgiana, deres lille nyfødte søn, Babbages fader, og Babbages anden søn døde. Babbage var sønderknust, men til gengæld arvede han £100,000 (en formidabel sum dengang) efter sin far, som han havde været på kant med hele livet.
Og så havde han jo pludselig midler til at arbejde på en meget mere kompleks ”Analytisk maskine”, og det var den, der gav ham ry af computer-pioner. Det var tanken, at denne maskine fra 1837 altså før elektronikken endsige elektriciteten havde set dagens lys, skulle drives af damp og arbejde helt mekanisk med tandhjul og trisser.
Men det var ikke desto mindre en programmerbar computer, der styret af hulkort kunne udføre enhver slags kalkulation, ligesom maskinen også havde et hukommelseslager og flere andre af nutidens computeres basale komponenter.
Anden kvinde i hans liv
Der var kun Babbage selv, der fuldt ud forstod mulighederne i maskinen og så tilsyneladende en kvinde ved navn Ada Lovelace, der var datter af selveste lord Byron. Som hun selv beskrev vidunderet:
”Den Analytiske Maskine hverken kan eller skal slås i hartkorn med simple kalkulationsregnere. Den er i en klasse for sig selv og gemmer på utrolige muligheder.”
Derpå satte Ada Lovelace, der i et brev til fysikeren Michael Farrady af Charles Babbage selv blev beskrevet som ”den mest charmerende kvinde, der ville kunne tænkes at kaste sin magiske forståelse over en af de mest abstrakte videnskaber og med et intellekt, som få mandlige lærde ville kunne måle sig med”, sig til at skrive et program til maskinen og udgive det i bogform.
Dele af Babbages ufærdige maskine er udstillet på Science Museum i London.Dermed havde hun udformet den første udgivne computeralgoritme nogensinde, og hun kunne ovenikøbet ikke dy sig for at tilføje små personlige noter som eksempelvis, at Babbages maskine i virkeligheden også kunne bruges til flere andre opgaver end simpel kalkulation. Og det er nok hovedårsagen til, at Ada Lovelace ofte bliver beskrevet som den første computer-programmør nogensinde.
Men selv om denne eminente britiske kvindelige matematiker udformede et komplet program til maskinen, blev hverken den eller Difference Engine 2 færdiggjort i fungerende udgave i Babbages levetid.
Først 200 år senere i 1991 lykkedes det at bygge en fungerende udgave af maskinen efter opfinderens originale tegninger og med de tolerancer, det var muligt at opnå i det 19. århundrede. Maskinen kom til at bestå af 8000 dele, var små fire meter lang og vejede fem ton.
Charles Babbage nød stor respekt uden for England, men hjemme blev han betragtet som lidt af en kulørt og kontroversiel excentriker og blev aldrig rigtig anerkendt eller hædret, hvilket han var ret bitter over. Diplomatisk sans hørte ikke til hans dyder, og han fornærmede mange af sine støtter, og opførte sig som om, at en person, der ofte havde ret, også havde ret til at være grov og uvenlig. Men han var tro mod sin afdøde kone og giftede sig aldrig igen, men forblev enkemand til sin død i 1871.
Så meget kunne man sige – og sagde også om Charles Babbage – men han var ikke noget kålhoved, selv om hans navn rimer på det engelske ord for samme (cabbage).
