Nu kan du betjene din Kia-bil med mobilen - ny app klar

Endelig er det blevet muligt at kommunikere med Kia-bilen via en smartphone. Den nye UVO Connect app giver status på bilen samt mulighed for at planlægge ruter og meget andet.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Blandt de få kritikpunkter vi havde, da vi testede Kia e-Niro var, at der er ikke var adgang til en mobil-app, så man eksempelvis kunne tjekke batteristatus, når man havde sat elbilen i opladeren.

Det punkt kan vi nu strege fra listen. Nu er det nemlig muligt at få forbindelse til Kia-bilen med mobilen. Den nye UVO Connect er tilgængelig til både Android og iOS og gør det muligt at tjekke diverse oplysninger og betjene funktioner i bilen på afstand.

Tjek bilen i realtid

Afhængig af bilmodellen kan UVO Connect give status på bilens batteri, om bilen er låst, om vinduerne og soltaget er lukket og andre informationer.

Der er også et nyt Kia Live-system, som giver adgang til direkte trafikinformationer, vejrudsigter, points of interest, brændstofpriser og oplysninger om parkering – inklusive pris, placering og tilgængelighed. De elektrificerede modeller giver også informationer om ladestationer – fx placering, tilgængelighed og tilslutningskompatibilitet. Der skal bruges et separat SIM-kort for at modtage og opdatere livedata.

Planlæg turen hjemme fra sofaen

Med online stemmegenkendelse kan brugeren søge efter interessepunkter, adresser, vejropdateringer eller sende tekstbeskeder. En ny routingtjeneste til ”Online Navigation” bruger cloud-baseret realtids- og historisk trafikdata til at forudsige tidseffektive ruter.

På mobilen kan man se diagnosedata om bilen og dens køreture. Og det er muligt at lokalisere bilen, hvis man skulle have glemt, hvor man parkerede.

Man kan også sende ruteinformationer til bilen, før en køretur påbegyndes, og Last Mile Navigation hjælper med at finde vej til den endelige destination, efter man har forladt bilen.

Kun i nye biler

UVO Connect er tilgængelig i i alle Kia modeller med et navigationssystem fra modelår 2021. App’en er gratis at anvende for brugeren i syv år – samme tidsrum som fabriksgarantien. Det er ikke muligt at eftermontere UVO Connect i biler, som ikke allerede er født med systemet.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teamleder til AI, Modellering og Simulering ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Senior Network Engineer

Københavnsområdet

SOS International

Platform Engineer – Team Lead

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S

Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Mark Michaelsen

Aarhus Kommune

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job