Volvo afslører familievenlig elbil med Google ombord: Her er C40 Recharge

C40 Recharge er den første Volvo i historien designet udelukkende som ren elbil.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

C40 Recharge har rummeligheden fra en SUV, dog er den lavere og mere strømlinet i sit design. Forpartiet repræsenterer den nye front, som vil præge fremtidige elektriske Volvoer og inkluderer forlygter med pixelteknologi.

Indvendigt byder C40 Recharge på karakteristisk høj sædeposition, som de fleste Volvo-ejere vil være bekendt med. Bilen kan fås i en række farver og interiører, dog ikke læder. C40 Recharge er den første Volvo-model helt uden læder.

Android indbygget

Infotainment-systemet er udviklet i samarbejde med Google og baseret på Android. Det giver adgang til integrerede Google-apps og -tjenester - herunder Google Maps, Google Assistant og Google Play Butik.

Bilen kobler på nettet med ubegrænset data og C40 Recharge byder på trådløse softwareopdateringer.

Volvo C40 Recharge

420 km på en opladning

Fremdriften leveres af to elmotorer - en på for- og en på bagakslen - og bilen drives af et 78 kWh batteri, der kan hurtigoplades til 80 procent på cirka 40 minutter. Dette giver en estimeret rækkevidde på omkring 420 km (WLTP), som forventes at blive forbedret over tid via trådløse softwareopdateringer.

Lyden leveres af Harman Kardon.

C40 Recharge vil udelukkende kunne købes online. I tråd med Volvos ambition om at reducere kompleksiteten i sit modeludbud og rette fokus mod forud-konfigurerede varianter, har Volvo Cars forenklet købsprocessen. Når kunden får en ny C40 Recharge, kommer den med en Care by Volvo-pakke, der blandt andet inkluderer service, garanti, vejhjælp og hjemmeopladningsmuligheder.

C40 Recharge går i produktion til efteråret og vil blive bygget sammen med XC40 Recharge på Volvo Cars’ produktionsanlæg i Gent, Belgien. Der er endnu ingen meldinger om pris og dansk lancering.

Volvo C40 Recharge

Ren elektrisk fra 2030

Allerede inden 2025 sigter Volvo mod, at 50 procent af producentens salg skal bestå af fuldelektriske biler og resten af hybrider. Senest i 2030 vil Volvo udelukkende sælge fuldelektriske biler.

”C40 Recharge repræsenterer Volvos fremtid og viser vejen frem” udtaler Henrik Green, teknologichef hos Volvo Cars. ”Den er fuldelektrisk, udbydes kun online med en praktisk Care by Volvo-pakke og kan leveres hurtigt. At erhverve sig en ny Volvo har aldrig været mere attraktivt. ”

https://www.altomdata.dk/elbiler-stortest-fra-mini-til-suv-saa-forskellige-er-elbilerne/

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Context&

    Context& om AI: AI accelererer. Organisationen bremser.

    Teknologien udvikler sig hurtigere end virksomhedernes struktur, processer og ledelse kan følge med.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

    Michael Benner

    Norriq Danmark A/S