Butikkerne er åbne - men danskerne vil fortsætte med at handle online

En undersøgelse foretaget af YouGov for PriceRunner viser overraskende, at et flertal af danskerne vil fortsætte med at handle på nettet, selv om butikkerne er genåbnet.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det seneste år har været præget af lukkede butikker og kunder, som af frygt for at blive smittet med Corona, har holdt sig så meget indenfor som muligt. Resultatet har været en voldsom vækst i handlen i netbutikker. Hele 81 procent af netbutikkerne har tidligere givet udtryk for, at de har oplevet øget salg i 2020 sammenlignet med året før, da de blev spurgt af YouGov.

Nu viser en undersøgelse foretaget af YouGov for PriceRunner, at forbrugerne er blevet så glade for muligheden for at handle online, at de holder fast i det, selv om de kan handle i fysiske butikker.

Hele 53 procent af de adspurgte forbrugere siger, at de handler lige så meget online, som de gjorde før butikkerne genåbnede. Otte procent tilkendegiver, at de handler mere online nu, end de gjorde under nedlukningen. 17 procent siger, at de køber en anelse mindre online i forhold til nedlukningen, mens kun 14 procent helt eller delvist er stoppet med at handle online. De markante tal glæder direktør for PriceRunner i Danmark, Martin Andersen:

“Nethandel fik sit endelige gennembrud under Corona-nedlukningen, hvor det viste sig, at danskerne var hurtige til at lægge deres indkøb over til onlinebutikker. Men vi havde nok forventet, at der ville være et mærkbart fald i takt med at de fysiske butikker åbner op. Denne måling viser, at danskerne i stigende grad foretrækker de nemme, hurtige og digitale køb – også i fremtiden,” siger Martin Andersen.

Stor stigning i prissammenligninger

Målingen blev foretaget i den periode, hvor man fortsat skulle bære mundbind i butikkerne. Der blev derfor også spurgt til forbrugernes ønske om at handle online, når alle restriktioner for indkøb i fysiske butikker faldt bort. Hertil svarer 59 procent, at de vil fastholde deres onlinehandel på trods af en fuldstændig genåbning. Kun 13 procent vil helt eller delvist ophøre med at handle online.

Det samme mønster går igen i forhold til ønsket om at handle online, når vaccineprogrammet er helt udrullet. 61 procent siger, at de vil fortsætte med at handle lige så meget i netbutikker efter at de er vaccineret, som hidtil.

“Nogle gange skal der særlige begivenheder til for at ændre forbrugsmønstre. Corona har været en sådan begivenhed, som har fået en stor gruppe danskere, som ikke tidligere har handlet online, til at prøve det. De har fundet ud af, at det er en enkel og sikker måde at handle på, og derfor holde de fast i det,” mener Martin Andersen.

YouGovs undersøgelse for PriceRunner viser desuden, at 55 procent af dem der handler online, sammenligner flere onlinebutikkers priser eller bruger prissammenligningstjenester, før de foretager et køb. Kun 12 procent køber direkte uden at sammenligne priser.

“Det er netop en af styrkerne ved onlinehandel, at man kan sidde foran computeren eller på telefonen og sammenligne priser fra en række forhandlere. Dermed får de mest valuta for pengene, når de handler, forklarer Martin Andersen.
PriceRunner, som er Danmarks mest anvendte prissammenligningstjeneste, har hver måned mere end 18 mio. søgninger i Danmark. Et tal, der har været støt stigende gennem Coronanedlukningen.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

Mads Linné Kaasgaard

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job