6 persontyper på dit arbejde: Sådan tilpasser du teknikken

Vores tekniske behov ændrer sig i takt med, at arbejdslivet bliver mere fleksibelt. For at kunne give medarbejderne den rigtige teknik, er det vigtigt at forstå deres behov, men også hvordan de adskiller sig fra hinanden. Her er Polys bud på, hvordan forskellige medarbejdertyper kan hjælpe dig til at vælge de bedste tekniske løsninger.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Arbejde er ikke længere et sted, men noget du udfører. I dag er det ikke en selvfølge, at arbejdet foregår på kontoret i et afgrænset tidsrum. Arbejdslivet er under hastig forandring, og det er blevet langt mere flydende, hvordan vi definerer en arbejdsplads.

De medarbejdere, som har arbejdet hjemme i det seneste år, har fx måttet arbejde i et udfordret lydmiljø, og ofte i konkurrence med alt fra støjende teenagere til livlige kæledyr.

Sælgeren, som konstant er på farten, har måske brug for let udstyr som fungerer i et miljø med meget baggrundsstøj. Mens den faste medarbejder i et åbent kontormiljø har helt andre udfordringer. Her er der måske brug for et headset, som kan bruges i mange timer, reducerer støj og som hurtigt kan flyttes rundt mellem flere enheder.

Pehr Börjesson fra Poly har mange års erfaring fra it-branchen. Han ser teknikken som en af de vigtigste forudsætninger for, at medarbejderne kan udføre deres arbejde, uanset hvor og hvordan de arbejder.

"Hos Poly ved vi godt, at det kan være en stor udfordring at indkøbe udstyr i en virksomhed. Derfor har vi taget udgangspunkt i forskellige jobfunktioner og set på, hvilke udfordringer de har. Det er blevet til seks personaer, som kan hjælpe med at kortlægge behovet hos forskellige typer medarbejdere. Ved at identificere hvilke persontyper der er på arbejdspladsen, kan vi hjælpe med at skabe det arbejdsmiljø og den teknik, som passer til deres individuelle behov. Det er ikke én løsning, som passer til alle," siger Pehr Börjesson.

"Det er meget vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejderes behov. Flere af vores studier har vist, at udstyret bliver brugt mere, hvis medarbejderen selv har været med til at vælge det. Den dyreste teknik er den, der aldrig bliver brugt," siger Pehr Börjesson.

Når I inddrager medarbejderne i valget af teknik, så øger I sandsynligheden for at træffe de rigtige valg. Gå ikke ud fra, at ens løsninger passer til alle, for vi er alle forskellige og har forskellige behov. Nogle foretrækker fx et stort headset, mens andre synes, at det ødelægger frisuren. Alle behov skal være i fokus, for at skabe de bedst mulige arbejdsbetingelser. Mennesker er forskellige og det er deres behov også.

"Mange virksomheder har fokus på at være en attraktiv arbejdsplads. Og her er det en forudsætning at kunne tilbyde medarbejderne det bedst mulige tekniske udstyr. Det fleksible arbejde er kommet for at blive, og det kræver den rette teknik, for at fungere problemfrit," siger Pehr Börjesson.

6 persontyper du finder på din arbejdsplads

Poly har fulgt udviklingen i forskellige arbejdsformer tæt i næsten et årti, og har identificeret seks forskellige personlighedstyper, som dækker 92 procent af den typiske medarbejderstab.

PERSONA 1: Den forbundne leder

Forbundne ledere er teknisk dygtige og træder til, når det er nødvendigt. De er vant til at træffe beslutninger og løse problemer. Da de er meget alsidige i deres arbejdsstil, har de typisk udfordringer med:
• afledt opmærksomhed
• afbrydelser
• baggrundsstøj

De bruger flere kommunikationsværktøjer end de fleste andre, og har behov for at være forbundet på tværs af alle enheder.

Udgør 12 procent af arbejdsstyrken. Høj kommunikationsintensitet.

PERSONA 2: Vejkrigeren

Vejkrigeren er altid på farten, og arbejder væk fra kontoret mere end 50 procent af tiden. På grund af deres konstant skiftende arbejdsmiljø har de typisk udfordringer med:

• støj under opkald
• upålidelige forbindelser

De rejser helst uden for meget udstyr, så de foretrækker løsninger, som er bærbare og nemme at bruge.

Udgør 5 procent af arbejdsstyrken. Medium kommunkationsintensitet.

PERSONA 3: Den fleksible arbejder

Den fleksible arbejder tilbringer tiden både på kontoret, hjemme og på farten. De fornyer og ændrer ofte kommunikationskanaler, og på grund af det hyppige fjernarbejde er deres typiske udfordringer:

• online-samarbejde med kolleger
• kan mangle vigtige oplysninger fra kontoret

De har brug for altid at kunne komme "på" og at kunne kommunikere på tværs af flere enheder.

Udgør 20 procent af arbejdsstyrken. Medium kommuniationsintensitet.

PERSONA 4: Fjernarbejderen

Når man arbejder fra et hjemmekontor har man færre muligheder for personlige møder og flere udfordringer med produktivt samarbejde. Fjernarbejdere er derfor afhængige af:

• flere enheder
• samlende kommunikationsløsninger
• teknologier der hjælper dem til at samarbejde tæt med kolleger og kunder

Udgør 15 procent af arbejdsstyrken. Medium kommuniationsintensitet.

PERSON 5: Kontorarbejderen

Kontor-samarbejdspartneren har en arbejdsstil med kontoret som omdrejningspunkt, og er positiv over for ny teknologi. Da mange af kontorarbejderne sidder i åbne kontorlandskaber, og tilbringer størstedelen af dagen ved deres skrivebord, er deres typiske udfordringer:

• baggrundsstøj
• konstante forstyrrelser

De har brug for problemfrit at kunne styre deres kommunikation på tværs af flere enheder.

Udgør 27 procent af arbejdsstyrken. Høj kommunikationsintensitet.

PERSONA 6: Kontor-kommunikatøren

Kontor-kommunikatøren er mere traditionelt anlagt og har det bedst med velkendte systemer og enheder (som fx en skrivebordstelefon). Fordi de bruger meget tid på at kommunikere på kontoret, har de typisk udfordringer med:

• forstyrrelser og afbrydelser
• baggrundsstøj
• manglende privatliv under opkald

Udgør 13 procent af arbejdsstyrken. Lav kommunikationsintensitet.

Læses lige nu

    SOS International

    Principal Solution Architect

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Java Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 60+ leverandører og 100+ talere om AI, infrastruktur, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16. & 17. september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    inciro K/S har pr. 1. februar 2026 ansat Lasse Fletcher som Cloud Consultant. Han skal især beskæftige sig med Governance og struktur i cloud miljøer. Han kommer fra en stilling som IT Tekniker hos CBrain A/S. Han er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kunde onboarding, Identitets styring, sikkerhed og IaC. Nyt job

    Lasse Fletcher

    inciro K/S

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS

    55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

    Philip Jacobi Zahle

    55,7° North (a Beautiful Things company)

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Rikke Badsberg som ServiceNow Specialist. Hun kommer fra en stilling som ServiceNow administrator and developer hos Kamstrup. Nyt job

    Rikke Badsberg

    Adeno K/S