Clever garanterer grøn strøm til elbilister - bygger ny solcellepark

Elbilerne er ikke grønnere, end den strøm, de kører på. Derfor vil ladeoperatøren Clever nu dække elbilisternes forbrug med grøn strøm med opførslen af en ny solcellepark.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvis elbilerne skal bidrage til den grønne omstilling, så skal de også køre på mest mulig grøn strøm. Derfor tager ladeoperatøren Clever nu et vigtigt skridt på rejsen mod at sikre vedvarende energi til elbilernes batterier. Ved opførslen af en 70 hektar stor solcellepark, bliver mere end det samlede energiforbrug fra Clevers ladenetværk dækket af tilsvarende ny grøn strøm i elnettet.

"Med en ny solcellepark køber vi ikke bare grønne certifikater, men er, sammen med vores kunder, reelt med til at sikre stadig mere vedvarende energi til elnettet. En stor fordel ved elbilerne er, at vi kan flytte forbruget, så når elbilisterne vælger intelligent opladning og strøm fra Clever, vil de ikke kun bidrage til mere vedvarende energi, men også at vi anvender energien mere hensigtsmæssigt i elnettet,” siger Clevers chef for forretningsudvikling, Mads Harder-Lauridsen.

Solcelleparken bliver placeret i Tryggevælde syd for Køge og fylder det samme som omtrent 100 fodboldbaner. Med en forventet gennemsnitlig årlig produktion på 61 gigawatttimer vil solcelleparken tilføre ny vedvarende energi til elnettet svarende til det årlige energiforbrug fra cirka halvdelen af danske elbiler på vejene i dag – eller cirka 300.000.000 km i en elbil.

Solcelleparken bliver ejet, bygget og drevet af European Energy og står efter planen klar fra 1. januar 2022. Solcelleparken har en samlet energikapacitet på 42 MW.

Garanti for mere grøn strøm

Solcelleparken bliver til på baggrund af en elkøbsaftale, også kendt som en PPA. Med aftalen skaber Clever sikkerhed om investeringen fra European Energy og er dermed direkte med til at tilføre mere vedvarende energi i elnettet – i modsætning til fx energicertifikater på grøn strøm og lignende.

Elkøbsaftalen løber over 10 år fra januar 2022, og Clever kommer til at købe ca. 400 gigawatttimer over de 10 år eller den strøm det kræver at køre jorden rundt om ækvator 475.000 gange i en elbil.

”Det har været afgørende for realiseringen af solcelleparken, at Clever indgår en elkøbsaftale med os. Og på den måde skabes der en reel positiv effekt på andelen af vedvarende energi i elnettet. Det er også et eksempel på, at vedvarende energikilder nu kan etableres på markedsvilkår, når virksomheder går ind og garanterer investeringen. Dermed er de, der forbruger strømmen direkte med til at drive den grønne omstilling fremad,” siger Jens-Peter Zink, der er vicedirektør i European Energy.

Potentiale til mere end elbiler

For Clever er etableringen af ny vedvarende energi til at dække forbruget en tankegang, der har potentiale til mere end grøn strøm til elbiler alene. Ladeoperatøren vil nemlig også tilbyde strøm til elbilisternes øvrige strømforbrug. Når strømforbruget til elbilen og til husstanden kombineres med Clevers intelligente hjemmeopladning og nye smarte lynladestationer, kan energien i elnettet udnyttes smartere hen over døgnet.

”Clevers formål er helt overordnet at accelerere den grønne omstilling og handle direkte på vores samfundsansvar. Det gør vi ved at tænke i intelligent løsninger, hvor vi flytter forbruget til de tidspunkter, hvor der er mere grøn strøm til rådighed, og gør det så bekvemt og intuitivt som muligt at træffe det grønne valg i en ellers travl hverdag,” siger Mads Harder-Lauridsen og uddyber:

“På den måde kan vi tilbyde en samlet, gennemtænkt løsning, der skaber mere værdi bag stikkontakten, og dermed dækker både elbilen og boligen med stadig mere grøn strøm i elnettet.”

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S