Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Polestar 2 får performance-boost med ny softwareopadatering

Reaktionsevne og acceleration forbedres med ny softwareopdatering, der kan tilkøbes af ejere af Long range Dual motor-versionen af Polestar 2.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Polestar blev født i motorsporten i slutningen af 1990'erne via Volvo, og genetikken fra datidens racerbaner og performance-tuning er også en naturlig del af det selvstændige Polestar-brands elbiler i dag. Det er netop den del af Polestar-DNA’et, der nu kan aktiveres for indehavere af Long range Dual motor-versionen af Polestar 2 i Europa og i Kina.
Ifølge Polestars administrerende direktør, Thomas Ingenlath, skal frigivelsen samtidigt være med til at styrke Polestars position:

"Opgraderingen viser, at Polestars teknologi er sat i verden for at transformere forholdet mellem bilvirksomheder på den ene side og kunder på den anden. Vi er virkelig stolte over den køreoplevelse, man får i Polestar 2. Det er i forvejen en sjov bil at køre i, men med opgraderingen, bliver oplevelsen endnu større, og de brugere, der ønsker det, får adgang til lidt ekstra spænding," siger Thomas Ingenlath.

Polestar bruger allerede den tekniske ekspertise på visse hybride Volvo-køretøjer gennem ‘Polestar Engineered’, der tuner software med henblik på performance. Dette indebærer nye muligheder for fuldt elektrificerede køretøjer og giver Polestar 2-brugere, der er glade for spænding i hverdagen, mulighed for at give effekten af den firehjulstrukne drivlinje et nøk opad og en om muligt endnu skarpere køreoplevelse.

Mere sportslig køreoplevelse

Opgraderingen, som blev fremvist i forsøgsversionen af Polestar 2 tidligere på året på Goodwood Festival of Speed, tilføjer 50 kW og 20 Nm til den dobbelt-motoriserede drivlinje med en samlet effekt på 350 kW (476 hk) og 680 Nm (502 lb. ft).

Den skærpede reaktionsevne giver også en mere sportslig køreoplevelse generelt, og accelerationshastigheden fra 0-100 km/t er blevet reduceret til 4,4 sekunder. Den ekstra effekt og det ekstra drejningsmoment er tilgængelig som et "boost" mellem 70 og 130 km/t, hvilket resulterer i en endnu hurtigere acceleration i mellemområdet. Accelerationen fra 80 til 120 km/t tager kun 2,2 sekunder, hvilket er et halvt sekund hurtigere end i standardbilen.

Opgraderingen er blevet udrullet til Polestar Extras-webshoppen og kan erhverves til udvalgte biler. Opgraderingen downloades som en software-download, som leveres til Polestar 2 med en OTA-opdatering (Over-the-Air). At opgraderingen kan erhverves online og implementeres på distancen viser, at Polestar er i stand til at begå sig i en bilverden, der bliver stadig mere digital.

https://www.altomdata.dk/polestar-2-test-staerk-tesla-rival-med-google-ombord/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere