Test: Huawei Watch GT2e: Overdådigt fitness-ur med lang batteritid og stærk pris

Med imponerende batterilevetid, et væld af gode funktioner og en skarp pris er Huawei Watch GT2e lidt af en vinder.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi har testet de tidligere versioner af Huaweis ur og været ret begejstrede. I både pris og design har de dog lænet sig mere mod kategorien af ”rigtige” smartwatches, og lige præcis i den forstand har de været lidt mangelfulde, da der ikke er mulighed for at udvide med apps

Watch GT2e bygger på samme fundament som disse ure, men prisen er reduceret, og fokus er rettet skarpt mod fitness. Dermed bliver indtrykket et ganske andet. I stedet for et svækket smartwatch har vi at gøre med et overdådigt fitness-ur.

Stilrent design

Vi testede 46 mm-modellen, der har proportioner som et velvoksent mandeur og et stilrent design, der gør, at det, foruden fitness, går fint til hverdagsbrug eller en tur i byen. Der medfulgte en rød gummirem, men den kan udskiftes med enhver rem af standardstørrelse, hvis du eksempelvis ønsker stål eller læder.

Der er en flot touchskærm med always on-funktion, så urskiven kan vises konstant. Der er en feature, vi sætter pris på, da du ellers bare har en kedelig blank skærm på håndleddet. Der er endda kommet nye allways-on-urskiver, så der god mulighed for at finde en, der matcher din stil. Vi foretrækker et klassisk analogt look, og her har uret en rigtig nydelig valgmulighed.

Laaaaang batterilevetid

Allways-on-funktionaliteten koster dog lidt batteri. Heldigvis er strøm ikke noget, der er mangler her. Watch GT2e klarer op til 14 dage på en opladning. Med Allways-on snakker vi en uges tid, hvilket stadig er ret imponerende.

Masser af fitness-funtkioner

Mulighederne for at tracke dine fysiske aktiviteter er omfattende. Der er GPS, pulsmåler, accelerometer m.m., og uret er i stand til at skelne mellem et væld af træningsformer, inklusive svømning, hvor uret holder tæt, takket være et vandtæt design.

Vi kunne dog godt ønske, at målingen automatisk gik i gang, når du starter en træningsaktivitet.

Et samlet billede af din sundhed

Uret kan hjælpe dig med åndedrætsøvelser, og det er i stand til at måle din søvn, dit stressniveau og iltindholdet i dit blod (det sidste skal aktiveres aktivt og tager et par minutter). Det er med at til at give et helhedsbillede af din fysiske tilstand.

Du får detaljeret statistik på din træning og dit helbred, som synkroniseres med Huaweis sundhedsapp. Her er et muligt at gå ind og se diverse statistikker, sætte mål og få awards, når du gennemfører målene. Det er en ret gennemført og nemt overskuelig app.

Der er mulighed for at dele dine data videre til Google Fit og MyFitnessPal. Nogle vil måske savne integration med mere specialiserede fitness-tjenester som Endomondo og Strava.

Smarte features

Udover fitness-funktioner har Watch GT2e også en del af de egenskaber man forbinder med et smartwatch. Det kan vise notifikationer og beskeder, der er indbygget lommelygte, alarm, timer, vejrudsigt, kompas, barometer og mulighed for at finde din mobil. Du kan også styre den musik du afspiller på mobilen - uanset om det ligger internt på din mobil, streames via Spotify, eller køres ud i dine højttalere via Sonos.

Du kan også se, hvis der kommer opkald på mobilen. Men du kan kun vælge at afvise dem. Du kan ikke besvare dem, for der er ikke indbygget mikrofon og højttaler. Det er vel nok den største forskel til det dyrere Watch GT 2 (der dog også er en anelse mere raffineret i design), og det er en mangel vi meget nemt kan leve med.

Især når man tager den rimelige pris i betragtning.

Med en overflod af fitness-funktioner, en række fine smartwatch-features samt en suveræn batterilevetid, er Huawei Watch GT 2e et ualmindelig godt køb.

Pris: 1.399 kroner.

Læs vores sammenligning af Huawei Watch GT2e med tre andre nye fitness-ure i AOD 09, som er i kioskerne inden længe.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Threats

Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

It-løsninger | København V

Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

Andre events | Kongens Lyngby

Årets CIO 2026

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job