Hue giver dig endnu vildere lys til hjemmebiografen

Signify opdaterer Philips Hue Play HDMI Sync Box med understøttelse af HDR10+/Dolby Vision indhold, infrarød fjernbetjening og stemmekontrol.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med den seneste softwareopdatering giver Signify Philips Hue Play HDMI Sync Boxen endnu mere funktionalitet end den tidligere annoncerede stemmestyring og infrarøde fjernbetjening.

Indhold med surround-belysning

Fra nu af kan du nyde synkroniseret surround-belysning fra dine Philips Hue lamper, mens du ser indhold kompatibelt med Dolby Vision eller HDR10+.

Efter installation af softwareopdateringen via Hue Sync appen, kan din Philips Hue Play HDMI Sync Box synkronisere dine lys med alt HDR10+ eller Dolby Vision indhold, der kommer gennem boksen til et kompatibelt TV. Den fulde liste over kompatible TV og HDMI-enheder kan findes her: www.meethue.com/syncboxsupport

Infrarød fjernbetjening

Nu virker Philips Hue Play HDMI Sync Box med din almindelige infrarøde TV-fjernbetjening, eller en Harmony universalfjernbetjening. Indstil din sync box til at reagere på en knap på din fjernbetjening via Hue Sync appen. Nu kan du nemt skifte mellem flere HDMI-enheder, eller tænde og slukke din sync box.

Stemmekontrol

Er alt klar til din personlige oplevelse med surround-belysning? Spørg Alexa, Google Assistent eller Siri om hjælp! Den nye software tilføjer stemmekontrol til din Philips Hue Play HDMI Sync Box. Du kan tænde og slukke for sync box, starte og stoppe lyssynkronisering, skifte fra lydtilstand til gaming- eller videotilstand, og endda skifte mellem HDMI-kanaler med en nem stemmekommando. Bemærk dog at stemmestyring kun virker på engelsk i starten.

Softwareopdateringen installeres ved at følge instruktionerne trin for trin i Hue Sync appen under indstillinger, og så kan du nyde de nye muligheder.

Du kan læse vores test af Hue Sync Box herunder:

https://www.altomdata.dk/philips-hue-play-hdmi-sync-box-test-faa-filmen-ud-i-hele-stuen/

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job