Dell klar med toptunet Chromebook til business-folket

Den nye Latitude Chromebook Enterprise kommer i et slankt, kompakt design med masser af produktivitetsfunktioner samt en skarp 4K-skærm.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Chromebooks anvendes i høj grad i undervisningssektoren, men i virksomheder er de ikke så udbredt.

Nu kommer Dell imidlertid med Latitude 7410 Chromebook Enterprise, en Chromebook rettet direkte mod erhverv.

Den fås som 14-tommer letvægtslaptop, i forarbejdet aluminium eller kulfiber samt som en 2-i-1'er, med skærm der kan bukkes hele vejen rundt.

Arbejd overalt

Latitude 7410 Chromebook Enterprise kommer med funktioner til sikkerhed og produktivitet, der lader medarbejderne komme i gang med deres arbejde med det samme – uden de skal bruge tid på at sætte enheden op. Latitude 7410 Chromebook Enterprise er udviklet i samarbejde med Intel, som del af innovationsprogrammet Project Athena, og kommer med LTE mobilt bredbånd, Intel WiFi 6 samt op til 10. generations Intel Core i7-processorer.

Latitude 7410 har 4K-skærm, der reducerer det skadelige blå skærmlys. Skærmen har smal ramme, så man får mest mulig skærmplads, samt akustisk støjreducering, så man det får mest muligt ud af deres videomøder.

Batterilevetiden er op til 21 timer, og opladning fra 0% til 35% sker på blot 20 minutter ved hjælp af ExpressChargeBoost – eller helt op til 80% på en time med ExpressCharge.

Computeren kan tændes på tre sekunder ved blot at løfte låget med én hånd.

Nem at integrere i virksomhedssystemet

Dell Technologies Unified Workspace giver it-ledere mulighed for at sikre, administrere og understøtte Latitude Chromebook Enterprise. Unified Workspace er tilgængeligt i mere end 50 lande med 14 forskellige sprogtastaturer, og lader virksomheder vælge og købe de forskellige konfigurationer, der imødekommer medarbejdernes behov. It-afdelingen kan administrere enhederne med det samme niveau af support, sikkerhed og pålidelighed, som der forventes i et virksomhedsmiljø – samtidig med at de får platformstabilitet med Intel Stable it-platformen. It kan servicere og opgradere lagerplads og batterier samt betjene den samme supportmodel i hele deres organisation.

Latitude 7410 Chromebook Enterprise er tilgængelig nu til en vejledende udsalgspris, der starter på 8.963 kr. ekskl. moms.

Latitude 7410 Chromebook Enterprise med Intel Core i3-processorer vil ligeledes snart blive tilgængelig. Den vejledende udsalgspris starter på 8.009 kr. ekskl. moms.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Henrik Vittrup Zoega

    Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse