Test: Samsung Galaxy S20+: Her spiller alt perfekt sammen

Galaxy S20+ leverer højt niveau på alle parametre og binder det hele sammen i et brugervenligt mobilunivers.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi har tidligere testet Galaxy S20 og ikke mindst Galaxy S20 Ultra, den stærkeste af årets flagskibsmobiler fra Samsung. Det er et monster af en mobil, men den vil for mange brugere være for stor, for dyr og måske ærlig talt også lidt for meget af det gode.

Med S20+ er de vigtigste features kondenseret ned i et format, der vil appellere til den brede mængde, mens prisen rammer samme leje som de fleste konkurrerende topmobiler.

Fintunet teknologi

Den har stor skærm på 6,7", men S20+ er faktisk en relativt let mobil, og behagelig at håndtere med sine afrundede aluminiums-kanter. Skærmen buer en smule, men ikke så meget, at det er forstyrrende for betjeningen.

Der er tale om en ualmindelig skarp, farvestærk og kontrastrig skærm. Med opdateringsfrekvens på 120 Hz leverer den en utrolig smidig oplevelse, hvad enten du gamer eller navigerer rundt i menuerne.

Chip-sættet er Samsungs eget. I processorkraft er mobilen rundt regnet på niveau med de andre – lidt hurtigere i single-kerne ydelse, lidt langsommere i multikerne – men når vi ser på grafisk ydelse, stikker den af. S20+ er således et rigtig godt valg, hvis du kan lide at game, men den har også andre features, der formår at udnytte de enorme kræfter.

Kraftfuldt kamera

Det er eksempelvis den eneste smartphone i testen, som er i stand til at optage video i 8K. Det er måske ikke alle, der har gavn af det lige nu, men det giver fin mening i og med, at vi begynder at se flere 8K-tv'er på markedet.

Samtidig åbner det op for, at du kan tage højopløste stillbilleder (32 MP), mens du skyder video. Du behøver således ikke bestemme dig for på forhånd, om du vil skyde video eller foto. Begge dele er muligt på samme tid.

Kameraet har ikke helt så høj opløsning som Mi 10 Pro eller Edge+. Du får "kun" 64 MP. Til gengæld er det nemmere at udnytte fordelene ved de finkornede billeder. Zoom ind på den del af billedet, du finder interessant, klik på et ikon, og du har et udklip af det højopløste billed, der står skarpt, takket være den høje opløsning.

Zoomen er heller ikke den højeste, men vi er trods alt oppe på 30x, som vil være mere end rigeligt for de fleste. Men hold dig under 20x, hvis billedet skal se nogenlunde ud.

Mobilen byder også på den nye Tag ét-funktion. Tryk en enkelt gang på udløseren, og kameraets repertoire af funktioner bringes i spil for at give dig dit motiv i forskellige versioner, med filtre, zoom, vidvinkel,
videoeffekter m.m. Det lyder lidt som en fiks fidus, men kan faktisk være en fin måde at krydre sine Instagram-billeder, uden du skal rode i de dybere indstillinger.

Vigtigst af alt er billedkvaliteten absolut fremragende. Træfsikkerheden er stort set perfekt, og der er bare en glød og livlighed i gengivelsen, som ikke overgåes af andre.

Enormt brugervenlig

Batteriet har en rigtig fornuftig størrelse og klarer snildt en dag på en opladning. Sæt eventuelt skærmhastigheden ned, hvis du vil spare noget strøm.

S20+ er fuldt ladet op efter cirka en time og et kvarter i opladeren og har også relativt hurtig trådløs opladning.

Omvendt trådløs opladning er også en mulighed, så du kan oplade eksempelvis et sæt trådløse in-ears ved at lægge dem bagpå mobilen.

Læg dertil en forrygende brugerflade, der binder det hele sammen i et indbydende univers, og du har testens vinder.

Mere om samme emne

Annonceindlæg fra FPT Software

Flere Nordiske Virksomheder Ser mod Øst for Succesfuld Digital Transformation

Kunstig intelligens (AI) og digital transformation bliver i stigende grad centrale elementer i danske virksomheders strategier.

Navnenyt fra it-Danmark

Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

Huy Duc Nguyen

Norriq Danmark A/S

Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

Christian Kamper Garst

Enterprise Rent-A-Car