Sådan spotter du de falske Facebook-profiler

Det vrimler med falske profiler på de sociale medier, hvor bagmændene tager alle midler i brug for at narre dig. Profilerne kan være nemme at afsløre, hvis du kender forholdsreglerne.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Har du modtaget en falsk venneanmodning fra en yderst attraktiv kvinde? Eller har du oplevet at dit navn og profilbillede er blevet kopieret og misbrugt af it-svindlere?

Så er du langt fra den eneste.

Falske profiler er et stort problem på det populære sociale medie, og det er Facebook velmedvidende om, da de hvert kvartal sletter et hav af falske profiler.

"De fleste falske profiler bliver skabt for at narre nogen til noget. Og langt de fleste svindlere er ude på at narre penge eller personlige oplysninger fra dig," siger IT-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen fra IT-firmaet AnyTech365.

Tre gode råd

AnyTech365 og Janus R. Nielsen kommer her med en række råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du støder på de falske Facebook-profiler.

Falske venneanmodninger: Ofte er det en smuk kvinde, der vises på profilbilledet, der forsøger at blive venner med mænd, så ”hun” kan skrue charmen på og opbygge en relation til vedkommende for senere at forsøge at franarre personen penge.

Kvinden på billedet er ofte afklædt, profilen er ganske ny og har stort set kun mandlige venner.

Identitetstyveri: Du kan også modtage falske venneanmodninger fra personer, som du troede, du allerede var venner med i forvejen.

Det kan selvfølgelig være, at personen har oprettet en ny profil, men det kan også være it-kriminelle, der anvender en af dine venners navn og profilbillede. Mange tænker ikke over det og accepterer straks venneanmodningen, hvis de genkender navnet. Men gør dig selv en tjeneste og tjek om du allerede har personen på din venneliste, hvor længe profilen har været på Facebook og hvor mange opslag, der er på siden.

Identitetstyveri på Facebook sker også i høj grad ved salg af brugte varer. Har svindleren haft held med at stjæle en anden persons identitet, vil køberen være mere tilbøjelig til at overføre penge, hvis sælgeren forbindes med en rigtig person.

Phishing: Der findes også bagmænd, der forsøger sig med spam for at kunne opsnappe private oplysninger, der kan bruges til identitetstyveri.

Deres mål er at lokke dig til at klikke på et inficeret link, så de kan få adgang til dine personlige data. Linket kan være sendt som spam fra en af dine Facebook-venner. Det kan også være et link i forbindelse med en falsk konkurrence.

Anmeld de falske profiler

Det kan være svært at gennemskue om en profil er falsk eller ej, men med ovenstående råd i baghovedet, kan du selv afsløre mange af de falske profiler.

"Støder du på en falsk profil på Facebook eller andre sociale medier, er det bedste, du kan gøre at anmelde den med det samme. På den måde hjælper du til med at mindske it-kriminaliteten og slipper måske endda selv for at blive narret," lyder det fra Janus R. Nielsen.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Netværksspecialist med indsigt i C2 systemer til opbygningen af Forsvarets anti-drone-program

Københavnsområdet

DHI A/S

Senior Backend Developer

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Tech Lead til udviklingsteam i PET

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job