Af Natasja Broström, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Arktis er blevet mere farbart, men den øgede skibstrafik i området består ikke kun af fartøjer med lovligt ærinde. For at komme problemet til livs har forsvaret indgået aftale med DTU og det maritime analyse- og datafirma GateHouse Maritime om udvikling af en ny teknologi til overvågning.
”På grund af klimaændringer åbner nye søveje i Arktis, hvilket gør det sværere at udøve suverænitet i området. Dette baner vejen for ulovlig søfartstrafik med ulovlige aktiviteter som for eksempel illegal våbenhandel og ulovligt fiskeri,” siger Poul Bondo, vicedirektør i GateHouse Maritime.
Mørke skibe i Arktis
Et af problemerne er skibe, der sejler uden AIS-transponder (Automatisk Identifikations System) eller har den slukket. Disse skibe kaldes ”Dark ships”, da de ikke kan spores med gængs overvågningsudstyr.
Den nye teknologi skal i stedet bruge en kombination af billeder optaget fra SAR-satellitter (jordopmålings-satellitter) og AIS-data for derigennem at kunne skelne isbjerge fra skibe.
”Ved at kombinere forskellige datakilder kan løsningen i alle vejrforhold skelne mellem skibe og isbjerge, og i sidste ende kan det hjælpe de nationale myndigheder med at skelne mellem lovlig og ulovlig aktivitet,” forklarer Poul Bondo.
DTU skal træne AI’en
Opgaven for DTU bliver ud fra indsamlede data at træne neurale netværk i at kende forskel på isbjerge og skibe.
”Vi er meget glade for denne store mulighed for at forske i og udvikle avanceret teknologi såsom AI til satellitdataanalyse til vores fælles bedste,” siger Henning Heiselberg, centerleder ved Danmarks Tekniske Universitet
Arktis spænder over 14 millioner kvadratkilometer. Det forventes, at søfartstrafikken øges betydeligt i løbet af de næste 10 til 20 år. Med den øgede tilgængelighed er interessen for Arktis også vokset. Dette er en af grundene til, at Arktis er vigtig for både Grønland og Danmark.
Forsvaret har øremærket 1,5 milliarder kroner til støtte for øget overvågning og kommunikation i området.
