Nye kundebehov gør den bærbare pc mere specialiseret

De professionelle brugere stiller i stigende grad krav til deres laptops, og derfor bliver de professionelle bærbare nu stadig mere specialiserede.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En bærbar pc er ikke længere bare en computer, som du kan tage med dig. Laptoppen er blevet en arbejdshest, og i takt med, at virksomheder stiller større og større krav til dem, bliver de samtidig mere specialiserede.

Det betyder, at vi fremover både vil komme til at se stadig tyndere og lettere professionelle laptops, hvor sikkerheden også har stort fokus. Det så vi blandt andet på årets store teknologimesse CES i Las Vegas, hvor AOD naturligvis var til stede.

Når der i øjeblikket er så stort fokus på laptops til det professionelle marked handler det blandt andet om, at der bliver stillet nye, store krav til de bærbare computere fra job-brugere.

”Brugerne inden for b-t-b-markedet er krævende. For dem er den bærbare pc et af deres vigtigste værktøjer. Den skal fungere fejlfrit firetyve-syv (døgnet rundt, red.) med et minimum af nedetid. Den skal være velbygget, højtydende, sikker, kompakt, have lang batterilevetid og som samtidig være stilfuld. Det er ret høje krav,” fortæller Trond Sandal, business development manager hos Asus Nordic – Asus er en af de producenter, som viste innovative laptop-løsninger på CES.

Til AOD PRO fortæller han, at Asus selv arbejder hårdt på at leve op til de krav, blandt andet ved at få ExpertBook-serien certificeret i henhold til den militære standard MIL-STD, der angiver minimumsmål for pålidelighed og holdbarhed.

Afhænger af kundetypen

Henrik Johansson, area category manager for Commercial Notebooks hos HP Danmark har samme opfattelse, og forklarer, at det er nødvendigt at designe produkter til den virkelighed, de forventes at skulle indgå i.

”Ud over det basale i at en pc skal kunne afvikle for eksempel Windows og tilhørende programmer, så er der elementer i maskinen og services udenom, som knytter sig til kundetyper og brugssituationer,” forklarer Henrik Johansson.

Fremtidens design

De professionelle laptops’ design er inde i en markant udvikling. Fra tidligere at være kantede, kedelige og ofte tunge, er det blevet stadig vigtigere, at de også ser godt ud.

Henrik Johansson forklarer, at der nu konstant arbejdes med materialevalg, vægt og tykkelse, så de trends, der er i markedet, rammes.

”Men det begynder at blive svært at flytte meget her i fremtiden. Dog vil man på de professionelle produkter begynde at se en ændring i skærmformater fra 16:9-widescreen filmformat til 16:10- eller 3:2-formater, der viser mere data vertikalt på skærmen,” siger Henrik Johansson, og tilføjer at årsagen er den måde, man i dag typisk arbejder på web eller i mailprogrammer.

En yderligere ting, der er sker med designet på b-t-b-laptops er, at form i højere grad vil følge funktion.

”På den måde vil nye designelementer ofte være resultatet af en ny funktion,” siger Trond Sandal.

Han påpeger, at det er vigtigt at lytte til, hvad kunderne forventer, for de har nogle helt klare forventninger til deres laptops.

”Tyndere og lettere enheder har været et af de stærkeste elementer i år,” fortæller Trond Sandal og fortsætter:

”Men vi afprøver også nye designideer, som markedet ikke nødvendigt vidste, at de ville have.”

Forbedrede skærme

Også den hybride arbejdsplads vil påvirke de funktioner, vi kommer til at se på fremtidens professionelle laptops.

”Som verdenen har ændret sig de seneste par år, kan vi se, at virtuelt arbejde og møder er kommet for at blive, og det betyder at pc’en som kommunikationsenhed og bindeled til virksomheden er blevet ekstremt vigtig,” lyder det fra Henrik Johansson, der fortsætter:

”Det betyder noget, hvilken lyd- og billedoplevelse pc’en formidler i forbindelse med møder, så derfor har vi i de seneste generationer af vores produkter lagt massivt vægt på disse elementer.

Det er samme udvikling, Trond Sandal ser. Fra Asus’ side kommer vi til at se et stigende fokus på skærmen.

”Forbedrede skærme med OLED-teknologi er en stærk trend. OLED giver brugerne bedre farve, kontrast og responstid – for ikke at glemme et af mine yndlingspunkter: Hvordan det beskytter dine øjne at reducere blåt lys fra skærmen med 70 procent.”

Mere sikkerhed

Endelig vil der være et stort fokus på at gøre de professionelle laptops så sikre som mulige, for de vil i høj grad være udsat for cyberangreb, malware og andre trusler.

”Sikkerhed for vores brugere har altid været i højsædet for Asus. Vi arbejder tæt sammen med vores partnere for at give vores brugere det mest sikre miljø,” siger Trond Sandal og forklarer, at producentens b-t-b-laptops blandt andet bruger TPM 2.0 til brugergodkendelse og understøtter Bitlocker på alle produkter med Windows 11 Pro.

Også hos HP er der et stort fokus på sikkerhed, og det er noget der fortsat være, forklarer Henrik Johansson.

”Allerede i 2014 implementerede vi en avanceret beskyttelse af firmware/BIOS på vores pc’er, og vi har for hver generation af produkter designet mere og mere sikkerhed i form af hardware og software ind i vores produkter,” forklarer Henrik Johansson.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job