Test: Samsung Book Cover Keyboard til Tab S8 Ultra: Hundedyrt, men helt uundværligt

Det koster ligeså meget som en god tablet i sig selv, men forbedrer til gengæld oplevelsen med Galaxy Tab S8 Ultra i en grad, så det er svært ikke at anbefale det.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Samsung Galaxy S8 Ultra er en fremragende storskærmstablet. Det har vi allerede konkluderet - læs testen her:

https://www.altomdata.dk/samsung-galaxy-tab-s8-ultra-enestaaende-storskaermstablet/

Vi må dog også konstatere at oplevelsen får et betydelige løft og mulighederne øges gevaldigt, når du hægter et Book Cover Keyboard på.

Kvalitetstastatur i fuldt format

Den nye version til S8 Ultra er velvoksen af størrelse, da det skal passe i format til den store 14,6" skærm, som Tab S8 Ultra kommer med.

Det betyder, at der er rigelig plads til taster i fuld størrelse. Rigtig glimrende taster, som snildt matcher en god bærbar i kvalitet. Trods det ret flade design er der en fornuftig vandring og et stramt klik i dem.

Tasterne er bagbelyste og der er mulighed for at regulere lysstyrken i tre trin. Øverst er klassiske funktionstaster, som dublerer med ekstrafunktioner, som eksempelvis direkte adgang til DeX, Samsungs Windows-agtige skrivebordsmiljø, der er nyttigt, når du vil arbejde seriøst med Tab S8 Ultra. I denne tilstand og med tastaturet tilkoblet fungerer Tab S8 Ultra som en glimrende erstatning for en bærbar computer.

Der er også genvej til tabletspecifikke-navigeringsfunktioner, som app-menuen, indstillinger, seneste apps samt tre konfigurerbare knapper, der kan åbne de apps du ønsker. Derudover er der i forudindstillet et væld af genveje via diverse tastekombinationer, som du selv kan rode med at skræddersy til egne præferencer, hvis du ønsker.

Under tasterne er en stor touchpad, der ligeledes fungerer upåklageligt.

Keyboard og stander for sig

Klap tastaturet op foran skærm, så fungerer det som beskyttelse. Det hægtes fast i bunden af Tab S8 Ultra med magnet og kommer med et bagside-cover, der ikke bare fungerer som beskyttelse. Det har også en holder til S-Pennen, der hører til Samsungs tablet, så man altid ved hvor man har den.

Og dertil er det forsynet med en udklappelig stander på bagsiden, så Tab S8 Ultra kan stå af sig selv.

Standeren kan bøjes kontinuerligt i stort set alle vinkler, fra helt oprejst til næsten helt liggende, så du har fri mulighed for at placere Tab S8 Ultra som du vil. Det er en uundværlig funktion, når du skriver eller tegner på Samsungs tablet.

Det der sætter prikken oven i'et og for alvor hæver Book Cover Keyboard over andre tablet-keyboard-covers, er at keyboard og cover er skabt i to dele og fungerer uafhængigt, Du behøver ikke have tasturet på, når du anvender bagcoverets standerfunktion.

Det gør en større forskel end man måske lige skulle tro. Sidder du i et fly hvor bordpladssen er begrænset, er det næsten umuligt at få plads til et keyboard foran din tablet, når du ser film. I det hele taget er det bare rart at kunne fjerne keyboardet, når det ikke skal bruges. For så kan Tab S8 Ultra, med sin lækre storskærm, udgøre den ideelle mobilbiograf.

Total utidig pris

Du får således enormt meget funktionalitet i Samsungs keyboard, og ærlig talt er det svært at se, hvordan man skal undvære det, når først man har vænnet sig til at det er der.

Det er Samsung formentlig udmærket klar over og er derfor ikke bleg for at tage en helt igennem utidig pris for det.

2.749 kroner er simpelthen alt for meget, uagtet at det er et fremragende keyboard. I betragtning af hvad det giver til din oplevelse, er det ikke desto mindre svært ikke at anbefale investeringen.

Pris: 2.749 kroner

 

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S

T-Systems har pr. 17. august 2026 ansat Anders Christensen som Head of Digital. Anders skal især beskæftige sig med at rådgive kunder om T-Systems digitale portefølje, inkl. kunstig intelligens løsninger og services. Anders kommer fra en stilling som Senior Director, Sovereign Services hos TDC Erhverv. Anders har tidligere beskæftiget sig med at rådgive om infrastruktur platforme og digitale løsninger, som giver en reel forretningsværdi. Nyt job

Anders Christensen

T-Systems

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse