5 gode råd: Det skal du holde øje med når du køber tv

VM-tema: Hvilket tv skal du købe til VM i fodbold, film, tv-udsendelser og serier? Her får du fem gode råd om størrelse, teknologi, lyd, forbindelser og styresystem.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

1. Hvor stort?

Det kan være svært at finde et tv på under 50” i dag. I hvert fald hvis det skal være en topmodel. Mange producenter laver simpelthen ikke tv’er i de mindre størrelser. 55” er blevet normalen. Det er den størrelse, der sælges flest af, og derfor den vi har valgt at teste her.
Det vil være en fin størrelse i mange stuer. Sidder du mere end tre meter væk fra skærmen, er der grund til at overveje en større skærm. Sidder du omvendt kun et par meter fra tv’et, kan det give mening at gå ned i størrelse. Ikke mindst fordi billedet kan blive grynet, hvis du kommer for tæt på en stor skærm. Godt nok er 4K-opløsning standard i alle nyere tv’er, men langt fra alle kilder sender i den kvalitet.

2. Hvilken teknologi?

Svaret er langt fra så ligetil som for blot et par år siden. Forskellene er i stigende grad udlignet. De LCD-baserede tv’er er med nye teknologier som miniLED og Neo QLED begyndt at nærme sig en kontrast, der kan matche OLED-tv’erne. Omvendt er OLED-skærme i kraft af nye teknologier som OLED EX og QD-OLED ved at nå en lysstyrke, der kan matche LCD, mens navnlig QD-OLED har en farvegengivelse, der er tæt på LED-tv’erne.
I sidste ende bør den afgørende parameter være prisen. Er du villig til at ofre pengene, vil et tv som vores vinder her i testen give dig den største oplevelse, men man kommer langt med en god LED-model til en tredjedel af prisen.

3. Hvad med lyden?

Der er meget få tv’er, der leverer en tilfredsstillende lydoplevelse. Det gælder i særlig grad de åleslanke OLED-modeller, hvor det simpelthen er fysisk umuligt at klemme ordentlige lydkomponenter ind. Det betyder dog ikke, at producenterne ikke forsøger. I visse tilfælde lykkes det endda at skabe en vis fornemmelse af bredde i lyden, omend fylde stort set altid er en mangelvare.
Vores bedste råd er at afsætte plads i budgettet til en soundbar. Selv en billigere soundbar vil give et betydeligt løft til lydoplevelsen. Sørg blot for, at den har Dolby Atmos, og at tv’et også er i stand til at sende lyd ud i dette format. Så er det basale grundlag for en stor lydoplevelse på plads.

4. Hvilke forbindelser?

Ønsker du at få mest muligt ud af eksterne enheder som Apple TV og de nyeste spillekonsoller, er det vigtigt, at tv’et har de rette tilslutninger. HDMI 2.1 er et must. Det er efterhånden standard for alle nyere tv’er, selv de lidt billigere modeller. En god internet-forbindelse er også et must, i hvert fald hvis du streamer indhold direkte til tv’et. Kablet Ethernet er mest stabilt. Streamer du trådløst, bør Wi-Fi 5 være minimum.

5. Er Styresystem vigtig?

Flere og flere tv’er benytter Googles standardiserede tv-system, som har masser af indhold og er nemt at bruge, især hvis man i forvejen er Google-bruger. Andre producenter leverer deres tv’er med egne systemer. De fleste er godt med på understøttelse af apps og streamingtjenester.

Det bør dog uanset hvad ikke være styresystemet, der afgør dit valg af tv. Skulle du føle mangler i systemet, kan du nemt udskifte det indbyggede system med en Apple TV-boks eller en Chromecast med Google TV, som giver dig en komplet Google TV-brugerflade på tv’et til små penge.

Denne artikel er en del af AODs tema i forbindelse med fodbold-VM. Læs introartiklen her.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S