Artikel top billede

DTU-udviklet tilfældighedsgenrator skal bringe Danmark helt foran i kvantekonkurrencen

Den største konkurrencefordel er den simple opbygning ifølge danske Alea Quantum Technologies, der med en ny kvantemekanisk tilfældighedsgenerator vil konkurrere blandt andre generatorer på markedet i dag.

DTU spinout-virksomheden Alea Quantum Technologies har udviklet en kvantemekanisk tilfældighedsgenerator, der med sin særligt simple opbygning forventes at være en stærk konkurrent på markedet for kvantekrypterings-produkter.

Ifølge en af Alea Quantum Technologies medstiftere Ulrik Lund Andersen, kan selskabet levere matematisk bevis for, at tallene er helt tilfældige, hvilket, ifølge ham; "de færreste af vores konkurrenter på markedet kan".

Kapløbet om kommercialisering af kvanteteknologien kommer bandt andet fra lande som Spanien, Australien, England og Schweiz, nævner Ulrik Lund Andersen, der også er professor på DTU.

Ifølge et indlæg på DTUs hjemmeside kan den simple teknologi produceres til lavpris og understøtte kryptering af fire gigabytes per sekund. Faktisk er den så enkel, at den kan udvikles til en chipversion.

Det er gennem forskning i kvanteinformationsgruppen på DTU Fysik og grundforskningscenteret bigQ, at Alea Quantum Technologies har udviklet dette nye kvanteprodukt, der har været fem år undervejs.

EU-millioner på vej

Den patenterede tilfældighedsgenerator er baseret på en laserdiode og en detektor, som udnyttes til at danne de tilfældige tal gennem målinger af laserlysets såkaldte vakuumfluktuationer.

Enheden måler blot tre gange fem centimeter og vil blive testet af virksomheden QTI, Quantum Telecommunication Italy.

Desuden er syv millioner kroner til den videre udvikling på vej til selskabet, der har fået bevilling gennem EU-programmet Digital Europe.

Tilfældige talrækker er afgørende for sikker og ubrydelig kryptografi. Derfor er tilfældighedsgeneratorer, der kan bevise, at deres genererede talrækker er tilfældige, i høj kurs.

Når noget er tilfældigt vil det ganske simpelt sige, at der er en 50/50 chance for at de næste tal er enten et 1-tal eller et 0. Hælder sandsynligheden blot en brøkdel af en procent mere i den ene retning end i den anden, så er der kimen til et mønster at spore, som gør krypteringen mulig at bryde.

Når man i kvantefysikken skaber en kvantekrypteret forbindelse, så er det dette fuldstændige 50/50-forhold samt de skrøbelige kvante-fotoner, som hele sikkerheden hviler på.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk effektivitet og bundlinje i ét hug

Fleksibilitet, valgfrihed og bæredygtighed er nogle af de områder, som vægtes særligt højt, især blandt de yngre generationer, når de skal vælge eller blive på en arbejdsplads. På eventet kan du få konkrete løsningsforslag til, hvordan du med en fleksibel IT-strategi og det frie IT-valg, kan give medarbejderne medbestemmelse omkring valg af digitalt arbejdsudstyr og samtidig være mere miljøbevidste i deres valg.

06. juni 2023 | Læs mere


Kom godt i gang og få det fulde udbytte med Dynamics 365 FO

Overvejelser, forberedelser og implementering. CGI's eksperter stiller skarp på Microsoft Dynamics 365 FO og merværdien ved samspillet med Azure og Power Platform.

06. juni 2023 | Læs mere


Cybersecurity Excellence Day 2023

Sikkerhed er et vidt begreb, og antallet af produkter og services nærmest eksploderer i takt med, at trusselsbilledet bliver stadig mere mudret og faretruende. På årets Cybersecurity Excellence Day kommer vi hele vejen rundt, så du får et solidt grundlag for at skelne mellem de aktuelt mest værdifulde teknologier fra buzzwords og ny vin på gamle flasker.

07. juni 2023 | Læs mere