Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Industry 4.0, eller på dansk, den fjerde industrielle revolution, er en fællesbetegnelse for de teknologiske muligheder, der allerede i dag spiller en altafgørende rolle for, hvordan virksomheder kan optimere på deres produktion, skabe nye forretningsmuligheder og forøge den samlede værdi af deres kunderelationer.
Damp, elektricitet og automatisering udgjorde de tre foregående teknologier, der hver især har sat et afgørende fodaftryk på industrialiseringen.
I dag spiller data en afgørende rolle i at styrke industrivirksomhedernes produktivitet, konkurrenceevne og åbne op for nye forretningsmodeller.
Som jeg ser det, er B2B- og industrivirksomheder – måske mere end nogensinde før - drevet af at udnytte al den viden, de kan indsamle om deres kunder til et kommercielt formål.
Viden om, hvordan kunderne benytter sig af virksomhedernes produkter og services, kan for eksempel udnyttes til at tilbyde nye ydelser, skabe mere tilfredse kunder og meget mere.
Det er de blandt andet, fordi verden har forandret sig markant fra 2010’erne til 2020’erne.
Tænk bare på de udfordringer og nye krav til de globale forsyningskæder, der opstod i kølvandet af corona-pandemien og krigen i Ukraine.
For at være bedst rustet mod fremtidige udfordringer, bliver industrivirksomheder nødt til at gribe de muligheder, der findes i dag.
Muligheder, der understøtter overgangen fra at være en klassisk fabrik med fokus på at fremstille og sælge et produkt, til at være en full-service produktionspartner, der involverer sig dybere i den måde, som kunderne anvender produktet på og derigennem tilbyder nye services, der skaber merværdi for kunderne.
Overgang kræver nedbrudte datasiloer
Inden vi dykker ned i tendenserne, bliver jeg nødt til at pointere en ting.
Data, der ligger hengemt i hver sin isolerede silo, er ikke meget værd.
Det koster for mange ressourcer at indsamle og bearbejde data fra hvert sit system, og der er stor risiko for, at der sker fejl i den manuelle indsamling.
Hvis man som virksomhed gerne vil bruge den data, der bliver indsamlet, så kræver det, at man udpeger og nedbryder de datasiloer, man har i dag.
Her er de fire tendenser, jeg ser, at B2B- og industrivirksomheder skal have fokus på:
1. Smart Manufacturing og Industry 4.0
Industrivirksomheder har i dag stort set ubegrænsede muligheder for at indsamle data om alle stadier af produktets livscyklus.
Man kan eksempelvis udnytte disse indsigter til at skabe en digital tvilling af sit produkt, der kan simulere, hvordan produktet opfører sig I brug.
Forestil dig et skæreblad på en ompakningsmaskine, der ompakker plasticflasker med en film rundt om.
Du har et ønske om at forudsige, hvornår skærebladet bliver slidt, fordi et slidt skæreblad forventeligt skal trykke hårdere og bruge længere tid at skære filmen.
I modsætning til den fysiske maskine, kan dette testscenarie simuleres på den digitale tvilling hurtigt, præcist og uden væsentlige omkostninger.
Al høstet data – eksempelvis historiske produktions- og salgsdata - kan anvendes til maskinlæring. I et andet eksempel benyttes data til at hjælpe kunder med at sammensætte den helt rigtige produktkonfiguration.
Det er netop det, som en stor svensk industrivirksomhed har gjort ved at udvikle en anbefalingsmotor på sin webshop, der med 95 procent sandsynlighed kan anbefale den rette konfiguration af et komplekst industrielt produkt.
Denne anbefalingsmotor er bygget på baggrund af produktions- og salgsdata og en indsigt i, hvordan produkterne kan opfylde den enkelte kundes behov.
Det tjener som et godt eksempel på, at data og indsigter i sidste ende skal gøre det nemmere for kunderne at lære om virksomhedernes produkter, foretage et køb og gøre det nemmere for dem at vende tilbage, når de har brug for hjælp.
Øget fokus på ESG og bæredygtighed
Det digitale produktpas skal gøre det nemmere for virksomheder og forbrugere at spore produkters bæredygtighed.
Det kommer til at stille store krav til B2B- og industrivirksomheders transparens i deres egenproduktion og i forsyningskæden.
Forestil dig en bil.
Den består af flere tusinde komponenter. Al produktinformation om bilens materialer og komponenter, såvel som bilen som helhed skal kunne dokumenteres i det digitale produktpas.
Derudover skal det også beskrives, hvordan de enkelte komponenter og dele genanvendes og hvordan man kan udskifte dele af dem selv.
Udfordringen med det digitale produktpas er, at man skal være transparent med ikke bare hele produktet i værdikæden - fra råmaterialer til bearbejdning, produktion, distribution og salg.
Man skal også være transparent med sporbarheden med materialet på komponentniveau, hvis vi tolker det digitale produktpas bogstaveligt.
Det digitale produktpas vil skabe en dataeksplosion af dimensioner. Det kræver, at man har en klar datastrategi, der kan understøtte dette behov for skalerbarhed.
Min forventning er, at de industrivirksomheder, der gerne vil positionere sig som en leverandør af høj kvalitet skal lykkes med at imødekomme dette krav.
Industrial Consumerism
Kunderne – selv i produktions- og B2B-kontekst – forventer i højere grad at kunne navigere i købssituationer, som var de forbrugere. Hvad betyder det så?
Jo, det betyder, at kunderne forventer større grad af let digital adgang til væsentlige services, reservedele og produkter – det skal være lige så let som at købe tøj eller madvarer på nettet.
Kigger vi til vindmølleindustrien, er en virksomhed lykkedes med at digitalisere B2B-salg i aftermarkedet. Producenten har skabt en webshop, hvor vindmøllekunderne via en webshop kan søge produktinformation, bestille reservedele og serviceeftersyn. Akkurat lige så let som at købe tøj eller madvarer online.
Det handler også om at sætte sig I kundernes sted og se mulige forbedringspotentialer på tværs af ens forretning, hvor digitale kanaler kan løfte indsatsen I både kundekøb- og engagementssituationer.
Servitization
Det fjerde punkt handler for B2B- og industrivirksomheder også om at ændre sin selvopfattelse som klassisk producent til full-service produktionspartner for sin kunde.
Det betyder, at man som virksomhed i højere grad bør overveje at tilbyde fuldt dækkende løsninger og services rundt om det producerede produkt – det kan være reparationer, vedligehold, træning eller opgraderinger eller andre ydelser som service- og supportaftaler og digital monitorering af produkter.
Det kan også være ”serviceprodukter” – nye forretningsmodeller, hvor der ikke sælges produkter, men rettere sælges en ydelse.
Gode eksempler på dette er en tysk vindmølleproducent, der har udviklet en “Power-as-a-Service-model, hvor industrikunder køber strømforsyning på langtidskontrakt fra en af deres egne vindmøller og en finsk kompressorproducent, der i stedet for at sælge luftkompressorer til industrielle kunder, så tilbyder at opsætte og vedligeholde sine kompressorer, og så I stedet sælger “frisk luft” på langtidskontrakt til dem.
Disse fire tendenser skal B2B- og industrivirksomhederne tage til sig, hvis de ønsker at stå klar til at håndtere de udfordringer, der præger markedet I dag og I fremtiden.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
