Mindre, bedre, billigere.
Sådan lyder prognosen for den kommende computer-chip-produktion fra verdens største chip-producent Intel, når selskabet skal spå om fremtidens processorer.
Intels svenske teknologi-specialist Jan Östling peger på, at der lige nu er to fremherskende tendenser, der præger chip-produktionen og vil fortsætte i de kommende år.
"Der er ingen tvivl om, at flerkerne-processorer er kommet for at blive i en rum tid, og så er der arbejdet med at producere chip til virtualiserede miljøer," forklarer han til Computerworld.
Den stigende produktion af flerkerne-processorer har den simple årsag, at Intel-kunderne efterspørger hurtigere og hurtigere computere, hvor beregningstiden skal minimeres så meget som muligt.
Dermed ser det ud til, at Intel-stifteren Gordon E. Moores lov fra 1965 om, at antallet af it-komponenter vil blive fordoblet hvert andet år, vil holde stik et stykke tid endnu.
Spar på energien
Jan Östling hævder, at multi-kerne-processorer ud over en forbedret ydeevne også har den fordel, at de bruger mindre strøm og færre transistorer.
Den udvikling falder fint i tråd med meldingerne fra Intels samarbejdspartnere, der tæller verdens førende firmaer inden for pc-produktion, software-udvikling og mobilproduktion, fordi selskaber som HP, Microsoft og Nokia derefter kan markedsføre sig som grønne midt i en klimakrise.
"For omkring fire år siden brugte en af vores processorer på en single-core server omkring 130 watt, mens vi i dag kan producere en seks-kerne-processor med et strømforbrug på 65 watt, hvilket jo er mindre end 10 watt per kerne," forklarer Jan Östling om udviklingen på chippens strømforbrug.
Paradigmeskift
Han peger på, at der ikke er en øvre begrænsning for, hvor mange kerner man kan proppe ind i en processor. Men når kernetallet begynder at stige, stiller det naturlige krav til software-udviklingen og programmører, der kan parallelprogrammere for at skrive til og udnytte hver enkelt kerne optimalt.
Jan Östling fortæller, at Intel for to et halvt år siden introducerede en 80-kerneprocessor, der var i stand til at udføre en milliard milliarder udregninger i sekundet.
Men den slags chip bliver ikke solgt på mainstream-markedet, fordi der simpelthen mangler kvalificerede parallelprogrammører, der kan skrive applikationer, som udnytter de mange kerner.
"Den programmør, der har optimeret sin kode og arkitektur, ligger lunt i svinget. Når han kommer til at arbejde med flere kerner, vil hans applikationer simpelthen performe bedre," siger Jan Östling, som understreger, at hele infrastrukturen vil ændre sig, når flerkerne-tankegangen for alvor vinder indpas på hardware-markedet.
"Alle kerner er jo stort set identiske i dag, men på længere sigt vil vi se en ny form for arkitektur, hvor kernerne er tilpasset specifikke funktioner. Hele arkitekturen bliver mere fleksibel, når kernerne er separeret og dedikeret til helt præcise arbejdsopgaver," forklarer Jan Östling.
For eksempel fremhæver han, at nogle kerner vil kunne udføre en form for beregninger i hukommelsen, mens andre kerner vil være dedikeret til grafikkortet.
Som repræsentant for Intel udtrykker Jan Östling stor interesse for alternative chip som eksempelvis de organiske nano-chip, et dansk-kinesisk forskerhold arbejder på at gøre til en realitet. Han oplyser dog, at Intel ikke har de store planer om at gå i den retning lige med det samme.
"Der findes givetvis mange, der kan udvikle en meget kompetent processor-arkitektur, men problemet er jo bare, om de kan gøre den så billig, at almindelige mennesker har råd til at købe den," siger Jan Östling, der selv sidder i et globalt firma med mere end 83.000 kolleger fordelt overalt i verden.
"Jeg tror fleksibiliteten helt ned på chip-niveau vil slå igennem inden for ganske få år, så kunderne vil kunne købe chips, der er stærke til lige præcis det område, som de efterspørger," lyder spådommen fra Intels svenske teknologi-specialist Jan Östling.
