Smart træk sparer kommuner for udbudsregning

KL og Kombit vil spare kommunerne for millionregninger med udbudsbøvl og samtidig forsøge at indhente mængderabatter. Første sag på skrivebordet er et opgør med KMD-skandalen.

Artikel top billede

Kommunernes Landsforening (KL) har sammen med Kombit i løbet af foråret arbejdet på en plan, der potentielt kan spare landets kommuner for millionregninger, når de går i udbud efter nye it-systemer.

Planen går ud på at oprette det såkaldte udbudsnetværk, hvor landets 98 kommuner kan hoppe med på ét udbud frem for at skulle sidde og fedte med hver sit udbud til ensartede systemer.

"Ved at gå sammen i en klynge på 10, 40 eller 98 kommuner kan hver enkelt kommune undgå at gennemføre et udbud, der koster omkring en halv til en hel million kroner. Når kommunerne går sammen i et udbudsnetværk, kan man derudover gå ud og indhente systemer til mængderabat," forklarer centerchef Jakob Aagaard Harder fra KL til Computerworld.

KMD-sag bliver første knast

Med den verserende KMD-skandale in mente, hvor 29 kommuner har genindkøbt KMD's økonomi- og lønsystem Opus uden at foretage et lovmæssigt EU-udbud, er KL's forslag højaktuelt.

De 29 kommuner, som Konkurrencestyrelsen har vurderet til at have omgået reglerne, bliver derfor også de første, som KL og Kombit inviterer med til ét fællesudbud af et økonomi- og lønsystem i løbet af sommeren, hvorefter udbuddet vil blive publiceret til efteråret.

Konkret betyder det, at kommunerne enten skal købe systemet eller erhverve et andet økonomi- og lønsystem, som de kommunale medarbejdere derefter skal undervises i brugen af.

Samtidig sparer kommunerne altså også samlet omkring 15 til 30 millioner kroner i udbudsadministration.

"Mit indtryk er, at langt de fleste af de 29 kommuner er interesserede i at gå med i udbudsnetværket," siger Jakob Aagaard Harder, som dog nævner, at hvis enkelte kommuner ikke vil være med, så bliver de nødt til selv at stå for udbuddet.

Her henviser KL-centerchefen blandt andet til Struer Kommune, som har været fremme i pressen og sige, at den ikke ønsker at genudbyde sit økonomi- og lønssystem.

Skal være et opgør med monopoler

"Den sag er jo mellem Struer Kommune og Konkurrencestyrelsen, men nu får Struer altså muligheden for at gå med i udbudsnetværket i denne sag," forklarer Jakob Aagaard Harder fra KL.

Sådan fungerer det

KMD-sagen er dog en helt enestående sag, og i fremtiden vil det ikke være Kombit, der fastlægger udbudsområderne.

Kombits rolle bliver derimod at invitere kommunerne til selv at byde ind på de områder, som kommunerne står over for at skullel i udbud med for at få udviklet it-løsninger.

De fælles udbud vil derfor finde sted på de områder, hvor kommunerne står til at skulle udskifte deres it-systemer eller stiller forslag til fremtidige indkøb af it-systemer, og hvor det ikke er hensigtsmæssigt bare at købe en af de løsninger, der allerede findes på markedet.

På det tidspunkt vil de nemlig have muligheden for at melde efterspørgslen til Kombit, der så samler alle lignende efterspørgsler i ét samlet udbud med administrationsbesparelser og mængderabat for øje.

"Det kan være, at et system tiltrækker 10 kommuner, mens der i andre tilfælde vil være 40 kommuner, der er interesserede i at gå sammen om fælles kravspecifikation eller udbud af andre it-systemer," forklarer Jakob Aagaard Harder.

Til kamp mod monopoler

KL er dog ikke blind for, at der er visse områder som eksempelvis systemer til pension, kontanthjælp og sygedagpenge, hvor KMD har monopolstatus.

"På de områder, hvor der er monopol på de kommunale it-systemer, vil vi kraftigt opfordre alle landets kommuner til at gå sammen. Ved at der står 98 kommuner og efterspørger eksempelvis ét pensionssystem, vil det nemlig motivere nye spillere til at komme ind på markedet og dermed give øget konkurrence," siger Jakob Aagaard Harder.

Kombit vil informere kommunerne om udbudsnetværket inden sommerferien, og der vil som tidligere nævnt være premiere på netværket i efteråret med udgangspunkt i KMD-skandalens økonomi- og lønsystemer.

En anden mulighed for kommunerne er at benytte SKI's kommende rammeudbud om de såkaldte ASP-løsninger, hvor også økonomi- og lønsystemerne forventes at komme på. SKI's rammeudbud forventes i efteråret 2010.

Annonce

Carl Ras A/S

Digital Tech Lead

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (Datacenter Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

Netcompany A/S

Network Engineer

Nordjylland

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest