Indhold
WASHINGTON, USA (IDG News Service)/ 17. november 1998: Softwarekonsulent Glenn Weadock måtte under afhøring af Microsofts advokater medgive, at nogle brugere nok kunne finde fordele ved integrationen af browserteknologi og Windows styresystemet.
- Jeg har heller ikke sagt, at der ikke er organisationer, der ikke kan se fordele i integrationen, sagde Weadock.
- Min pointe er, at der er nogle som ikke kan, og de får det ikke nemt med at komme af med browseren.
Weadock er regeringens ekspertvidne og forfatter til adskillige bøger om computere.
Under afhøringen mandag stod Weadock fast ved sine tidligere udtalelser, at både forbrugere og erhvervsliv opfatter Internet Explorer og Windows som to separate produkter, og der er få konkrete fordele ved at blande dem sammen.
Det lykkedes imidlertid Microsofts advokat Richard Peppermann at få Weadock til at indrømme, at han hverken er programmør, og kun har begrænset viden om andre styresystemer, og om de også integrerer former for browserfunktioner.