Fem kroner pr. kilo. Det bliver prisen, når erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune smider brugt, elektronisk udstyr ud - og det har virksomhederne ikke noget imod at betale.
En ny ordning i Københavns Kommune, der formentlig kommer til at danne skole for resten af landet, forpligter erhvervsvirksomhederne til at sende alt deres brugte elektronik-udstyr, blandt andet pc’er, printere og telefoner, til genindvinding hos nogle udvalgte firmaer, der tager imod affaldet sammen med en betaling på fem kroner pr. kilo.
Det er en høj pris i forhold til prisen på andre skrotformer. For eksempel betaler man for at komme af med plastic mellem 500 kr. og 1.500 kr. pr. ton, mens det altså vil koste 5.000 kr. at komme af med et ton elektronisk affald.
Den høje pris skyldes, at de elektroniske apparater skal skilles ad med håndkraft for at de enkelte dele og materialer kan sendes til genbrug eller destrueres på en forsvarlig måde.
Hos Dansk Industri har chefkonsulent Lars Blom heller ikke hørt protester fra erhvervsvirksomheder.
– Det er jo begrænsede mængder - og efterhånden er det dyrt at komme af med alt affald, ligemeget hvad. Så selv om dette umiddelbart lyder dyrt, så er det alligevel en ret lille post for en virksomhed, siger han.
I den høringsrunde, der har været forud for ordningen, har der heller ikke været protester fra organisationerne, og da Miljøkontrollen forud for denne aftale lod DTI undersøge sagen, viste virksomhederne sig at være villige til at betale for at komme af med deres elektronikaffald.
Det er ikke nyt, at virksomhederne skal betale for at komme af med elektronisk skrot - eller for den sags skyld med alt andet affald. Det nye er, at virksomhederne nu har fået en forpligtelse til at aflevere skrottet til demontering.
I Miljøstyrelsen arbejder man for øjeblikket på en bekendtgørelse om elektronikskrot. Københavns Kommunes ordning falder i tråd med de udkast, der indtil nu er set for denne bekendtgørelse.
Ordningen i Københavns Kommune bygger på aftaler med nogle bestemte vognmænd, som erhvervsvirksomhederne kan ringe til, og de vognmænd skal køre skrottet hen til en af tre genindvindingsvirksomheder, som kommunen også har faste aftaler med. Her bliver apparaterne skilt ad, og delene bliver sorteret efter, om de skal genbruges, brændes eller deponeres.
Der er for øjeblikket aftaler med seks vognmænd og tre genindvindingsvirksomheder, men flere aftaler er på vej.
Vognmændende er i denne sammenhæng den kommunale Miljøkontrols forlængede arm. De skal informere virksomhederne om regler og sortering, og de skal rapportere, hvor meget affald de henter hos hvilke affaldsproducenter.
Ifølge de nyeste tal skaffer vi os årligt af med 40.000 ton elektroniksskrot i Danmark.
