Af Klaus Krabbe
Forsyningsvirksomhederne i Aalborg Kommune har indgået en kontrakt om levering af et nyt ressourcestyringssystem. Kontrakten omfatter leverancer af programmer, konsulentbistand og uddannelse. Efter en EU-udbudsrunde modtog kommunen fem tilbud fra fire leverandører. Valget faldt på et system baseret på Navision Financials. Systemet er udviklet af Århusfirmaet Elbek og Vejrup. Det nye system skal være klar til drift i november 1999, og forventningen til systemet er, at det vil medvirke til øget effektivisering i forsyningsvirksomhederne.