Aflytning uden lovhjemmel

Enhedslistens Keld Albrechtsen er langt fra tilfreds med Poul Nyrup Rasmussens svar om lovligheden af forsvarets aflytningsvirksomhed.

Af Torben R. Simonsen *

Danskernes retsstilling hænger i en tynd tråd. Det mener Keld Albrechtsen (E), efter han har fået svar fra statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) om lovligheden af forsvarets aflytningsaktiviteter. - Der er reelt ikke tale om noget svar, fordi den eneste lovhjemmel, som regeringen kan producere, er en generel henvisning til lovens formålsparagraf, siger han.

Statsministeren har i sit svar til Keld Albrechtsen alene henvist til lov 909, der handler om, at forsvarets opgave er at forsvare landet. Forsvarsminister Hans Hækkerup har udtalt, at forsvaret har lytteposten Aflandshage på sydspidsen af Amager, der aflytter elektronisk kommunikation. På den baggrund ønskede Keld Albrechtsen at vide, med hvilken lovhjemmel denne aflytning var sikret. - Jeg synes, vi har et meget alvorligt problem, for vi har det princip i Danmark, at al offentlig virksomhed foregår på grundlag af en lovhjemmel, siger Kjeld Albrechtsen.

Accepterer ikke svaret
Han kan ikke acceptere statsministerens svar og ønsker derfor yderligere oplysninger om lovligheden af at lytte på den elektroniske kommunikation, men stiller sig samtidig tvivlende over for dels, om der overhovedet findes en lovhjemmel til at aflytte fra Aflandshage, dels at der så i alle tilfælde er tale om aflytning, der er baseret på en dommerkendelse. - Vi vil gøre gældende over for statsministeren, at den paragraf, han henviser til, alene er en formålsparagraf, der ikke indeholder noget specifikt om aflytning, siger Keld Albrechtsen, der ønsker en præcis henvisning til den lovhjemmel, der giver forsvaret ret til at aflytte samtaler ind og ud af landet. - Ellers må statsministeren personligt stå inde for, at sådanne samtaler ikke aflyttes, men det kan jeg ikke forestille mig, at han gør, for det har forsvarsministeren allerede oplyst, at de gør.

I begyndelsen af december skal Folketinget have en forespørgselsdebat om aflytning og Danmarks rolle i den internationale aflytning, men Keld Albrechtsen håber meget, at de værste uklarheder kan være belyst inden. - Vi vil godt have en debat om, hvordan man kommer videre med initiativer til at sikre nogle regler om aflytning, men det forudsætter, at vi ved, hvor vi står med sagen, siger Keld Albrechtsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere