Hackere angriber Amazon, CNN og eBay

Store websteder som Amazon.com, eBay.com og CNN.com blev i går udsat for angreb svarende til det, der i mandags mørklagde Yahoo i tre timer. Det medførte midlertidige nedbrud og forsinkelser. Eksperter mistænker de samme hackere for at stå bag.

Af Kim Elmose, IDG Online

Et døgn efter at Yahoo´s portal blev nedlagt i tre timer, kom turen i går til store websteder som Amazon.com, eBay.com og CNN´s forskellige websteder. I løbet af få timer blev de oversvømmet med meddelelser fra 50 forskellige e-mailadresser, hvilket blandt andet fik CNN´s websted til at gå ned i to timer. Det skriver den finansielle nyhedstjeneste Bloomberg.com.

Amazon.com oplevede, at det strømmede ind med trafik, der fik Internet-boghandlens websted til at køre langsomt i en times tid. Auktionsstedet eBay.com var ude for det samme, hvilket i fem timer fik webstedet til at køre i snegletempo, ind til trafikken blev normaliseret igen.

Webstederne blev som Yahoo udsat for et såkaldt "denial of service" angreb, hvor serverne bliver oversvømmet med meddelelser for at få dem til at låse eller helt gå ned. Yahoo var således ude for at modtage så mange forespørgsler til netværket, at det fyldte en gigabyte per sekund. Firmaet selv mener, at det svarer til op mod 20 til 100 gange så meget som normalt.

Angrebet er iværksat af små programmer, som hackerne har placeret på forskellige computere. Her ligger de uvirksomme hen, ind til et signal fra ophavsmændene aktiverer dem - og får dem til at sende en strøm af meddelelser ud.

Eksperter fra anti-virusfirmaet Network Associates siger til Bloomberg.com, at det formentlig er de samme hackere, der står bag angrebene. Den slags aktioner er set før, siger en talsmand, men aldrig med den styrke og voldsomhed, hvilket kan varsle nye måder at operere på for hackerne.

Angrebene mod webstederne har ikke givet hackerne adgang til følsomme oplysninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere