Taberne blev IT-iværksætterne

Iværksættere indenfor højteknologi løb med hæderen, da finalen i Venture Cup Øresund blev afviklet i går. Et jurymedlem efterlyser mere realisme omkring Internet-projekter. Men de tre vinderideer var alle danske.

Af Søren Lauridsen, Computerworld Online

Luften var mættet med drømme, visioner og håb, da deltagerne i Venture Cup Øresund i aftes havde nået sidste runde i kampen om at blive kåret til bedste teknologi-iværksætter. Og den kamp tabte de iværksættere, der har satset på IT- og Internet-ideer.

Førsteprisen og 200.000 kroner gik til Brisense, der har udviklet en sensor som måler og observerer produktionen af forskellige typer væsker. Målinger, der hidtil har skullet foretages manuelt.

3Shape fik som den eneste IT-virksomhed en pris, nemlig andenpladsen. Iværksætterne har udviklet og designet en højkvalitets 3D-scanner, der kan benyttes til produktudvikling og ?kontrol.

DampTech, der står bag en enhed, som beskytter bygninger ved jordskælv, blev honoreret med tredjepladsen.

Hårde dommere
IT- og Internet-ideer udgjorde størstedelen af konkurrencens 250 hold, men blev altså på målstregen slået af teknologivirksomheder. Kent Stevens Larsen, direktør i Nordic Capital, har siddet med i juryen og efterlyser mere realisme omkring Internet.

- Mange har fået blod på tanden, men der er behov for mere realisme og selvkritik i den branche. Der er en overflod af Internet-ideer, men man skal være meget unik og anderledes for at have en reel mulighed for at gøre en god forretning, siger han.

Kent Stevens Larsen peger på, at de iværksættere, som selv har udviklet et produkt, har gennemtænkt hele forretningsideen bedre.

Den holdning har været generel i juryen, fortæller Kristian Villumsen Nielsen fra McKinsey & Co, som står bag Venture Cup.

- Dommerne har været meget skrappe mod planer, som ikke har en forretningsmodel, de tror på. Der har været mange gode IT-ideer, men de kan slet ikke tjene penge i en grad som for eksempel Damptech, siger han. Villumsen Nielsen understreger dog, at ideerne udmærket kan udvikle sig til gode forretninger, selv om det ikke gav priser i finalen.

Danskere med succes
Mens IT-branchen ikke havde succes, gik det til gengæld godt for de danske iværksættere som helhed. De tre vinderideer var alle danske, ligesom seks af de otte hold i finalen var det. To tredjedele af konkurrencens ideer var fra Danmark, resten kom fra Sydsverige.

Venture Cup Øresund gentages igen fra januar næste år.

Relevant link:
Venture Cup Øresunds hjemmeside




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere