Ordrebogen er fyldt, og de røde og hvide teglstensbygninger bag pigtrådshegnet i Lystrup ved Århus emmer af hektisk aktivitet og optimisme. At landets største udvikler og producent af IT til forsvarsindustrien, Terma, er en virksomhed i rivende udvikling er tydeligt for enhver, der lægger vejen forbi koncernens hovedsæde i den østjyske forstadsidyl.
Det hele begyndte ellers i mere beskedne rammer på Ole Rømersgade 100 i Århus Midtby kort efter anden verdenskrigs afslutning. Her havde brødrene Orla og Svend Aage Jørgensen grundlagt en lille mekanisk virksomhed, der fremstillede gasflasker, trykkogere og termometre og manometre til skibsmotorer. I 1951 designede Terma den radar, der har dannet grundlaget for virksomhedens udvikling siden og de oprindelige forretningsområder, der en overgang også omfattede tv-apparater, er for længst solgt fra.
International koncern
I dag har Terma udviklet sig til en internationalt orienteret elektronik og IT-koncern med 900 medarbejdere og datterselskaber eller kontorer i Holland, Italien, Malaysia, Tyskland og USA. Og produktionen af gasflasker og termometre, ja den er afløst af højteknologisk rumteknologi til satellitter, avancerede styre og kommunikationssystemer til missiler, skibe, fly og radarer.
At det går godt i Lystrup for tiden illustreres af den stigende interesse fra udlandet, som virksomheden har oplevet på det seneste. Ordrene strømmer ind. Kontrakter for én milliard kroner har fundet vej til ordrebogen de forgangne 12 måneder, hvilket er en tilgang på 400 millioner i forhold til året før.
Om få uger rejser et hold teknikere fra, Terma til Sverige for at teste et af selskabets største og mest ombejlede udviklingsprojekter til dato. Projektet, der forventes at kunne bidrage med milliarder af kroner til Termas omsætning indenfor en kort årrække, er et computerstyret 3d-lyd forsvarssystem, der sætter kamppiloter i stand til at høre missiler, der har retning mod flyet.
3d-lyd systemet er udviklet i samarbejde med forskere fra Aalborg Universitet og det private firma AM Production og skal efter planen blandt andet installeres i amerikanernes nye super avancerede kampfly Joint Strike Fighter (JSF), der er afløseren for det efterhånden udtjente F16-fly.
Milliardpotentiale
Termas administrerende direktør Johannes Jacobsen fastslog ved præsentationen i august sidste år i Aalborg, at han ikke var i tvivl om, at det nye 3d-lyd software vil betyde en milliardomsætning til Terma i kroner.
- Jeg er mere i tvivl, når vi snakker dollar, sagde Johannes Jacobsen, hvis stærke og dybfølte tro på den nye vidunderteknologi fra Aalborg ikke er blevet mindre siden.
- Jeg har stadig store forventninger til lydprojektet. Jeg mener i dag at potentialet er om muligt endnu større end dengang, siger Termas førstemand siden 1980, når man spørger ham i dag.
3d-lyd projektet er udset til at være en af de bærende piller i den femårsplan, der indebærer en fordobling af omsætningen fra 900 millioner kroner i dag til knap to milliarder kroner i 2006. I modsætning til de senere års indlemmelse af mindre virksomheder i koncernen skal væksten dog ikke nødvendigvis komme via opkøb, mener Termas administrerende direktør.
- De seneste tre-fire år har vi næsten købt noget hvert år, og den vækstrate vil vi fortsætte men gerne via aktiviteter, vi allerede har. Det skal ske via fokus på udvikling af nye produkter, udvikling af nye ledelsessystemer og gennem en stærkt forøget salgsindsats. Især i udlandet, hvor vi regner med omsætningsvækst indenfor alle divisioner de næste år. Her vil især 3d-lyd projektet stå for en betragtelig del af væksten sammen med radar, siger Johannes Jacobsen.
Afviser børsintroduktion
Terma er 90 procent ejet af Thomas B. Thriges Fond, mens virksomheden selv ejer de sidste ti procent, og sådan bliver det formentlig ved med at være. I hvert fald hvis det står til Johannes Jacobsen, der trods diverse vækstambitioner og drømme om et internationalt milliardeventyr ikke har skuffeplaner liggende om et indtog på Københavns Fondsbørs lige med det første.
- Det tænker vi ikke på. Vi har overvejet det, men virksomheden er for lille til, at vi ville få en ordentlig omsætning i vores aktier. Virksomheder med en omsætning på under en milliard har det svært på børsen. Man bliver straffet for at være lille, og du ser ikke en virksomhed på vores størrelse slippe godt fra at være på børsen, siger han.
Andre årsager til Termas modvilje mod en børsintroduktion er ifølge Johannes Jacobsen, at Krigsmaterielloven kræver, at en stor del af aktierne i våbenproducerende virksomheder skal være i dansk ejerskab. Derfor ville Terma i givet fald kun være i stand til at udbyde en begrænset del af aktierne i fri handel.
En tredje grund, forklarer Termas topchef, er at mange af de institutionelle investorer ?har en aversion mod at investere i forsvarsmateriel, ligesom de har det med visse nydelsesmidler og giftstoffer. Nok fordi de tre emner er genstand for en del overvejelser i deres medlemskreds?.
Ukritiske fordomme mod våben
- Der er tale om meget lidt strukturerede og kvalificerede overvejelser, hvor de under overskriften etiske investeringer slipper nogle ukritiske fordomme løs. Derfor er en virksomhed som Terma bedst tjent med at have professionelle investorer, der ikke er underlagt skiftende stemninger i befolkningen. De hurtige stemninger vil naturligvis påvirke børskursen , og dermed er det mindre attraktivt for os at være på børsen, siger Johannes Jacobsen, der dog ikke af den grund er nervøs for pludselig en dag at stå og mangle kapital til at finansiere den planlagte vækst.
- Vi skaffer den nødvendige kapital ved at tjene den. Det har vi gjort hidtil, og det er gået virkelig godt, siger han.
Krigsmaterielloven forhindrer også et salg af Terma til en af selskabets store udenlandske konkurrenter som for eksempel amerikanske Boing, British Aerospace, norske Kongsberg eller svenske Saab. Hverken et helt eller delvist salg eller en fusion indgår dog i Termas planer for fremtiden, så det har ikke den store betydning, lyder det fra Johannes Jacobsen.
- Vi er overordentligt fortrolige med at arbejde sammen med store udenlandske koncerner, men vi skal ikke købe hinanden. Tidligere fik vi rutinemæssigt forespørgsler fra udlandet om prisen på Termas aktier, men de har efterhånden fundet ud af, at vi ikke er til salg, siger han.
Hovedparten af Termas produkter kan indregnes under kategorien defensive våben som for eksempel radarer, men at den danske våbenproducent også laver teknologi til offensive våben lægger Johannes Jacobsen ikke skjul på. Han bryder sig bare ikke om udtrykket.
- Man kan ikke skelne mellem defensive og offensive våben. Er en brødkniv defensiv eller offensiv? Det kommer an på, hvad man bruger den til, så jeg plejer altid at advare imod, at man skelner på den måde, siger Termas administrerende direktør.
- I det store og hele vil jeg sige, at alt hvad der er lovligt at lave indenfor den danske lovgivning, det vil vi lave. De stater, det er lovligt at eksportere til, vil vi heller ikke have noget imod at handle med. Men den danske lovgivning er meget restriktiv på det område og håndhævelsen af den ligeså. Og sådan synes jeg også, at det skal være, siger han.
