Indhold
14. juni 1999: Når Microsofts nye DirectX 7.0 udkommer senere på sommeren bliver det ifølge selskabet med store forbedringer i håndteringen af lyd og 3D-effekter.
Forbedringerne inkluderer understøttelsen af en 3D-accelerator til lyd og grafik, og dermed giver forbedrede effekter, samtidig med, at belastningen af CPU'en mindskes. Microsoft siger, at visuelle effekter, som reflektioner i vand eller glas bliver mulige med DirectX 7.0, sammen med mere komplekse lydspor.
DirectX 7 kommer til at køre cirka 20 procent hurtigere end den nuværende, siger Microsoft.
DirectX blev introduceret i 1995, og består af instruktioner og komponenter, der specielt er rettet mod afviklingen af spil på Windows-baserede computere. Nyeste version hedder DirectX 6.1, og kan hentes via Windows Update.