Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 6. marts 2003.
BIO-IT: Alt tyder på, at storage-sultne farma- og biotekselskaber i Medicon Valley i år vil kunne udnytte storage-
sektorens generelt dårlige helbredstilstand til at forhandle sig til lavere priser og bedre service.
Det bliver lettere og relativt set billigere. Sådan tegner billedet sig for de mange biotek- og medicinalselskaber, der hvert år bruger rigtig mange penge på at købe nye storage-teknologier, der er i stand til at rumme og håndtere de konstant voksende mængder elektroniske data.
Årsagen er en skærpet konkurrencesituation i storage-industrien, der i øjeblikket lider, fordi der er kommet flere spillere på markedet på et tidspunkt, hvor erhvervslivets storage-investeringer er dalet markant. Sammen med faldende priser og en hastig teknologisk udvikling har det forvandlet, hvad der for blot to år siden var en af IT-industriens mest lukrative hjørner, til en hårdt prøvet branche.
I IT-analysevirksomheden Gartner Research kalder Josh Krischer, Research Director og en af klodens mest indsigtsfulde analytikere på storage-området, f.eks. markedet for "noget nær købers drøm".
"Jeg vil ikke gå så vidt som at kalde det for et commodity-marked. Men når kundernes investeringer daler, priserne på produkter og services falder, og leverandørernes indtjening mere eller mindre fordamper, er det indlysende, at chancerne for at gøre en god handel vokser. Den dårlige nyhed er imidlertid, at datamængderne stadig vokser med mere end 60 pct. årligt og formentlig langt mere, hvis man ser isoleret på biotek- og farmasektoren. Selvom prisen pr. megabyte lagret data i løbet af de seneste to år er faldet med hele 45 pct., opvejer det kun til dels væksten i data og de mange udgifter, det koster at imødekomme den," siger Josh Krischer.
Styrket forhandlingsposition
Alt andet lige mener han dog, at biotek- og farmaselskaber, der påregner at investere i nye storage-løsninger, står i en styrket forhandlingsposition over for de toneangivende storage-leverandører som EMC, IBM, HDS, HP, Sun, Dell, Network Appliance og Veritas blandt flere andre.
Disse leverandører har, ifølge analysevirksomheden IDC, netop sagt farvel til et 2002, hvor salget dalede med hele 18,9 pct. I 2003 er forventningen, at rutcheturen vil fortsætte om end med et mere beskedent fald på 3,7 pct. Det er godt nok en mere beskeden nedgang i salget end året før. Men det er stadig langt fra nok til at skabe grundlag for decideret optimisme i storage-industrien.
Til gengæld er der blandt brancheanalytikere enighed om, at der er grund til optimisme hos de IT-indkøbsansvarlige i de mange biotek- og farmaselskaber, hvis datamængder vokser i størrelsesordenen 70 til 100 pct. om året ifølge estimater fra IDC. Ikke kun fordi de relative omkostninger er på vej ned, men også fordi den skarpe konkurrence har sat ekstra skub i branchens teknologiske opfindsomhed. Ikke mindst på storage-softwarefronten, hvor nye avancerede softwareværktøjer nu gør det muligt at kæde hardware fra forskellige leverandørplatforme sammen i heterogene IT-miljøer.
Målet med den innovation har været at lette adgangen til data, skære i administrationsomkostningerne og udnytte den eksisterende storage-kapacitet bedre. I praksis betyder det, at de løsninger, der nu sælges, kan tackle flere data, ligesom administrationen kan ske mere effektivt med færre udgifter til IT-personel og ekstern hjælp i form af systemintegration og bløde konsulentydelser.
"De nye netværksorienterede storage-arkitekturer, der har vundet indpas, kan håndtere større datamængder, er mere fleksible og kan installeres i modulære bidder. Det gør dem fordøjelige og lettere at have med at gøre," siger Josh Krischer, der også peger på vigtigheden af udviklingen inden for applikationer på SRM-området (Storage Resource Management).
Mere storage for færre penge
På spørgsmålet om, hvordan et storage-intensivt biotekfirma kan få det bedste ud af de ofte sparsomme IT-kroner, lyder svaret fra Josh Krischer: "I bund og grund er det simpelt. Man skal ikke afsøge markedet for teknologi for dernæst at se på, hvordan den kan tilpasses organisationen. Første skridt bør altid være en nøgtern behovsafdækning. Først når det er på plads, er det relevant at lede efter teknologien," mener Josh Krischer.
Han råder typisk virksomheder til at indhente tilbud fra tre-fire leverandører i en første fase for dernæst at reducere det til to i en anden fase. Derudover er det god ide at indtage en pragmatisk holdning til leverandøren.
"Det er vigtigt at bevare jordforbindelsen. Stort set alle leverandører hævder i dag at være helt igennem åbne og i stand til at understøtte komplekse storage-miljøer med forskellige platforme. Men i praksis er løfterne ofte langt fra virkeligheden. Det samme gælder de typisk vidtløftige visioner, der diskes op med for at lokke kunder til at købe teknologier, de ret beset ikke har behov for," siger Josh Krischer.
Han peger også på vigtigheden af at opbygge et rationelt storage-hierarki, hvor historiske data, der ikke nødvendigvis behøver være tilgængelige online på disk, arkiveres på alternative måder.
"I langt de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt, at samtlige data arkiveres på højkvalitet-storagemedier. Derfor bør tape eller beslægtede alternative storage-teknologier overvejes. NAS-forbundne (Network Attached Storage) tapebiblioteker, hvor filer kan hentes ind på på RAID-diske, er f.eks. en mulighed," siger Josh Krischer.
Forskel på storage-behovet
Ifølge analytiker Michael Swenson, Senior Reseach Analyst i IT-analysevirksomheden IDC's Bio-IT afdeling, er der principielt ikke den store forskel på bioteksektoren og andre brancher.
"Det er stadig de klassiske basale krav, der er på dagsordenen: Altså data-tilgængelighed, evnen til at administrere data effektivt og billigt samt en fornuftig skalÈrbarhed, fleksibilitet og ydelse," siger han.
Men når det er sagt, så er der alligevel en stribe faktorer, der differentierer biotek- og farmaselskaber markant fra andre brancher.
"Det R&D-paradigme, der ligger til grund for udviklingen af nye lægemidler, er i sin natur dataintensivt. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at der stor forskel på, hvor meget data der skabes rundt om i biotekindustrien. Der er mange mindre biotekselskaber, der driver konventionel medicinsk forskning med et stramt fokus på et bestemt sygdomsområde og et par beslægtede lægemiddelkandidater. Her er datamængderne ikke overvældende. Ofte er der tale om selskaber, der skaber mindre end en terabyte centraliseret storage om året. Helt op til 70 pct. af sådanne data er typisk 'fixed content'. Det vil sige, at det f.eks. er resultater fra laboratorietest, kliniske forsøgsdata, som skabes Èn gang og aldrig modificeres," siger Mark Swenson.
Omvendt peger han på, at den gruppe selskaber, der arbejder i krydsfeltet mellem bioinformatik, genomics og proteomics, skaber kolossale datamængder og har fundamentalt anderledes krav til storage-infrastrukturen.
"På drug discovery-området har et af de vigtigste fremskridt været den voldsomme fremgang i highthroughput screening (HTS) kapaciteten. Mængden af 'throughputs' er vokset fra 10.000 assays om året til i nogle tilfælde 100.000 assays om dagen. Det skaber kæmpe datamængder, der skal kunne behandles og fortolkes for at afgøre, hvorvidt man skal fortsætte eller stoppe med at undersøge et target," siger Michael Swenson.
Læs også side 16-17
ILLUSTRATION: LARS VEGAS NIELSEN
Boks:
Vi har talt med
¥ Josh Krischer, Vice President og
Research Director, Gartner Research.
¥ Michael Swenson, Senior Reseach Analyst, IDC's life science-afdeling.
¥ Kara Yokley, Research Manager, IDC.
¥ Frank Harder, finansdirektør, Heme Biotech.
¥ Jørgen Sand Christensen, WM-datas
Life Science-afdeling.
¥ David Townsend, Vice President, Data
Management, Novo Nordisk A/S.
¥ Jens Lybye, IT-funktionschef,
infrastructure services, Lundbeck.
¥ Peter Mose Larsen, leder af center for
proteomanalyse, adm. dir., Pride Proteomics.
¥ Bjarne Wiboe, QA Engineer, Novo Nordisk IT.
Noter:
Vi har et fremskredent lægemiddel i fase II-kliniske forsøg og arbejder med præklinisk udvikling af flere andre. Men vi er ikke nær så storage-intensive som flere af de mere forskningsorienterede kolleger i industrien. Alligevel er datamængderne og udgifterne til at styre dem på vej op. Ikke så meget på hardwarefronten, men derimod til konsulenttimer, software og systemudvikling.
Når vi i slutfasen af et produktudviklingsforløb skal udarbejde en NDA (New Drug Application) til sundhedsmyndighederne, skal vi kunne dokumentere samtlige facetter af produktudviklingen - helt tilbage fra projektets start. Her skal vi levere en omfattende pakke med data fra procesudvikling, produktion, toksikologiske og kliniske test. Kravene til os er fuldstændig de samme som til f.eks. Novo Nordisk. Også selvom vi har langt færre ressourcer.
Frank Harder,
finansdirektør i Heme Biotech.
Når datamængderne vokser kraftigt i biotek- og farmaindustrien, hænger det især sammen med de lovmæssige krav, som branchen er underkastet. Data fra forskning og udvikling kræves f.eks. gemt i 30 år, produktionsdata i otte år og data fra salg og markedsføring i tre år. Derudover står branchen midt i en IT-transformation. Det store dyr i åbenbaringen er her 21 CFR Part 11, regelsættet fra de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA, der indebærer, at en elektronisk underskrift sidestilles med en håndskreven, og at elektroniske data er lige så valide som papir.
Det regelsæt repræsenterer en afgørende bevægelse hen imod elektronisk informationsudveksling, der vil øge datamængderne. Men 21 CFR Part 11 er faktisk kun et ud af mange eksempler på, hvorfor kravene til IT-infrastrukturen er på vej op. I de senere år er der for alvor kommet skub i udviklingen af ny software specifikt møntet på at forkorte time-to-market og booste produktiviteten i forbindelse med f.eks. forskning og udvikling, kliniske test og andre områder. Det betyder alt sammen mere data.
Jørgen Sand Christensen,
WM-datas Life Science-afdeling.
Farmabranchen er ikke bare notorisk kendt for at skabe store datamængder, men også for sit behov for at lagre dem over særdeles lange perioder. I Novo Nordisk arbejder vi med en filosofi om, at alle vigtige data skal være konstant tilgængelige online. Derfor er det - i modsætning til i andre brancher - begrænset, hvor mange data vi kan arkivere på offline-storagemedier.
Det lange 'shelf life', der findes for data i farmaindustrien, hænger især sammen med myndighedernes krav. Vi skal til enhver tid kunne besvare spørgsmål fra myndighederne. På koncernplan har vi i Novo Nordisk i øjeblikket i omegnen af 34 terrabyte centraliseret storage - et tal, der fordobler sig fra år til år. Men omkostningerne, der er forbundet med at vedligeholde data, udvikler sig heldigvis ikke i samme tempo. Faktisk har vi i den senere tid konstateret markante fald i, hvor meget det relativt set koster at administrere de voksende datamængde.
David Townsend, Vice President,
Data Management, Novo Nordisk A/S.
Når du som Lundbeck for længst er kommet op i terabyte-ligaen, begynder de kapacitetsmæssige problemer at melde sig. Det, der koster, er administrationen, mens selve hardwaren faktisk kun er en marginal udgift. Vores datamængder vokser i størrelsesordenen 80 til 100 pct. om året, bl.a fordi vi konstant får flere data fra forsøg, ligesom mængden af datakilder i form af f.eks. nyt laboratorieudstyr vokser. Derudover er vi underlagt krav om, at vi skal arkivere data fra lægemidler mange år tilbage i tiden. De data skal kontinuerligt opbevares på tidssvarende medier og være tilgængelige.
Derfor vokser kompleksiteten. Også selvom pris/ydelse-forholdet på storage-teknologierne er blevet markant bedre, og nye storagemanagement-applikationer gør, at den enkelte storage-administrator kan håndtere større datamængder.
Jens Lybye, IT-funktionschef,
infrastructure services i Lundbeck.
I 2003 tyder alt på at storagesultne farma- og biotekselskaber i Medicon Valley vil kunne udnytte storagesektorens generelt dårlige helbredstilstand til forhandle sig til lavere priser og bedre service.
