Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 8. maj 2003.
IT OG KLINISKE FORSØG
At afkorte tiden fra forskning til marked er et mål, der optager alle involverede virksomheder i Life
Sciences. Tid er penge, og kun de mest effektive overlever. IT benyttes i stigende grad til at strømline processerne, men selskaberne er for dårlige til at tage værktøjerne i brug. Det er temaet i Biotech
Denmark i denne og de næste udgaver. Samtidig er det også emnet, når Biotech Denmark og IBM Life Sciences sætter fokus på problemstillingen og søger løsningerne i seminarrækken 'Bio-IT Convergence', over sommeren. Find mere information på www.konferencer.dk/clinicaltrials
BIO-IT: Farmaindustrien kunne spare milliarder hvert år og skære op imod 65 procent af den tid, det tager at komme igennem kliniske forsøg, hvis de indførte bedre IT-systemer. Men de nye muligheder er stadig forbundet med betydelige barrierer.
Sidste år satte den amerikanske sundhedsmyndighed FDA en trist rekord: Den blåstemplede kun 17 nye lægemidler mod 24 i 2001 - det laveste antal registrerede lægemiddelgodkendelser i de seneste 20 år.
Forklaringen er blandt andet slunkne produktpipelines hos verdens store farmaselskaber, et skarpt fald i antallet af ansøgninger og voksende behandlingstider hos FDA.
Men det er kun en del af svaret.
For mange steder i medicinalbranchen bliver der i øjeblikket talt om en alvorlig produktivitetskrise med rod i den kliniske udviklingsfase, der ikke blot er blevet ekstremt kostbar, men også alt for tidskrævende.
Og den krise har ramt mange - ikke kun i big farma, men også i de talrige nye biotekfirmaer, der er på vej med nye biologiske lægemidler.
De er voldsomt pressede, når det gælder om at forbedre deres produkt-pipelines og teste, godkende og markedsføre nye lægemidler. Det skyldes bl.a., at hele 35 blockbuster-lægemidler, der tilsammen repræsenterer en årlig omsætning på cirka 70 milliarder dollars, står til at miste deres patentbeskyttelse i USA i løbet af de kommende fem år.
Dertil kommer, at de senere års intensive forskning inden for genomics og proteomics forventes at bære frugt i form af en række nye biologiske lægemidler. Det, forventer mange i branchen, vil udløse en bevægelse fra traditionelle masseproducerede kemiske lægemidler til nye individuelle behandlingsformer. En udvikling, der signalerer helt nye konkurrencemæssige spilleregler.
Kliniske test den tungeste byrde
De eskalerende omkostninger til forskning og udvikling og det generelle produktivitetspres i farmabranchen har i de senere år udløst en stigende interesse for, hvordan IT kan benyttes til at effektivisere processer. Det gælder både i den helt tidlige drug discovery-fase, men i høj grad også i forbindelse med afviklingen af de kliniske test og den senere udformning af registreringsansøgninger til FDA.
Men det er især i de kliniske test, at besparelserne gemmer sig. Ifølge den amerikanske organisation Tufts Center for the Study of Drug Development stammer cirka 70 pct. af omkostningerne forbundet med at bringe et nyt lægemiddel på markedet således fra afviklingen af kliniske forsøg. Blandt andet fordi et enkelt lægemiddel i gennemsnit kræver op til 37 kliniske studier, før det kan godkendes.
Alene det at opsamle og administrere data fra det laboratorieudstyr, der anvendes i alle disse test, er en hovedpine. Mange farmaselskaber er tvunget til at beholde 20 år gammelt laboratorieudstyr, fordi der er risiko for, at FDA beder om at starte gammelt isenkram op for at læse f.eks. en graf. Desuden kommer data fra de kliniske forsøg fra et væld af forskellige kilder. Blandt andet fra store hospitalslaboratorier, hvor læger og sygeplejersker skribler iagttagelser ned på formularer. Eller fra de patienter, der fungerer som prøvekaniner for nye præparater og bedes om at føre journal.
Her har papir indtil videre været den eneste farbare vej frem, når det gjaldt om at finde fælles fodslag om en standard-teknologi til at registrere data fra kliniske forsøg. En situation, der kun forandrer sig langsomt, fordi mange af de parter, der er involveret i forsøgene, ofte er optaget af gøremål, der gør det svært for farmasektoren at diktere teknologiske forandringer.
Løftet bag e-clinical
Ifølge brancheiagttagere, eksempelvis det amerikanske konsulentfirma CenterWatch, der har specialiseret sig i at hjælpe farmaselskaber med at effektivisere kliniske studier, kan farmaindustrien imidlertid opnå heftige besparelser gennem mere aktivt brug af IT.
CenterWatch vurderer, at aktiviteter med forbindelse til opsamling og administration af data står for mere end 60 pct. af den samlede tid, der bruges på at afvikle fase I-III kliniske forsøg. Ved at udnytte IT bedre - for eksempel software til dokumenthåndtering, elektronisk datafangst eller helt andre områder - peger de på, at farmaindustrien kunne spare milliarder af dollars årligt og skære op imod 65 pct. af den tid, det tager at komme igennem de kliniske forsøg.
At effektivisere kliniske studier ved hjælp af IT betyder dog som oftest meget forskellige ting for forskellige mennesker. Et forhold, der især hænger sammen med, at termen 'kliniske forsøg' dækker over en mildest talt lang kæde af aktiviteter, der involverer et væld af processer og interne og eksterne interessenter i et farmaselskab. Men i den simpleste form dækker IT i forbindelse med kliniske forsøg - der ofte behæftes med engelske paraplybetegnelser som 'e-clinical' eller 'clinical trial IT' - typisk over integrationen eller installationen af en fælles IT-infrastruktur, der giver brugerne i de kliniske forsøg nem adgang til applikationer, produktivitetsværktøjer eller data.
E-clinical-teknologier kan omfatte alt fra elektronisk patientrekruttering og dagbøger, bivirkningsregistrering, dokumenthåndteringsapplikationer, over elektronisk datafangst til statistiske analyseværktøjer (se boksen 'Kerneapplikationer i den kliniske udviklingsproces'). Mange af disse teknologier er langt fra nye, ligesom de potentielle gevinster ved at tage dem i brug heller ikke er ukendte for farmaindustrien.
Indskrænket handlefrihed
Ikke desto mindre har mange i industrien været tøvende over for at tage dem i brug, fordi det er blevet opfattet som risikobetonet i den traditionelt konservative og stramt regulerede farmabranche.
Således er papirbaseret datafangst stadig den mest udbredte teknologi, der anvendes, når nye præparater skal igennem klinikken. Det kan forekomme paradoksalt. Men i farmabranchen undskylder man sig med, at den strenge regulering indskrænker handlefriheden markant i forhold til at omfavne nye IT-teknologier.
"Lægemiddelindustrien forventes at leve op til GCP (Good Clinical Practice, red.) og de retningslinier, der findes i Helsinki Deklarationen for, hvordan patienters velfærd beskyttes. Det indebærer bl.a., at al information fra kliniske forsøg skal registreres og håndteres på en måde, der sikrer en præcis rapportering, fortolkning og verificering. Alt det gør systemudviklingen ekstremt kompliceret," siger David Townsend, Vice President for Data Management i Novo Nordisk.
Traditionelt har mange farma-, biotek- eller CRO-selskaber (Contract Research Organisations) og de test-sites, de samarbejder med, når de afvikler kliniske forsøg, benyttet sig af hjemmebygget software - ofte kaldet trial management software - til at spore og fremfinde kontrakter, foretage godkendelser og revideringer i dokumenter eller monitorere, at milepæle i studierne nås.
Og selvom flere større IT-leverandører, f.eks. Phase Forward eller Oracle, har lanceret integrerede softwareløsninger, der automatiserer og centraliserer en del af aktiviteterne i de kliniske test, så er der endnu ikke en defacto-standard eller ERP-lignende applikationspakke, der dækker samtlige processer i et klinisk researchforløb.
Stort forkromet system mangler
"Det kliniske IT-miljø er komplekst. I de større farmaselskaber indeholder det sædvanligvis en række enkeltstående funktionalitets-specifikke applikationer, der for nogles vedkommende er blevet en slags defacto standard på hver deres område. Problemet er, at der eksisterer ringe integrationsmuligheder på tværs af applikationerne, fordi ingen hidtil har fokuseret på de samlede funktionelle krav på tværs af den kliniske testkæde," siger Torben LinÈr, ansvarlig for IBM's Life Science afdeling i Norden.
Han forklarer, at mange af de hjemmebyggede applikationer i farmaindustrien er teknologisk forældede og svære at skille sig af med, fordi de spiller sammen med forretningsgange, hvor papirbaseret datahåndtering er standard. Desuden er løsningerne ofte forankret i virksomhedens rapporteringsprocesser, hvilket betyder, at det kræver stor forandringsvillighed, hvis der skal ændres på sagerne.
"Det store forkromede system, der dækker alle processer, findes endnu ikke. Og i IBM tror vi ikke, at det er lige om hjørnet. Dertil er den kliniske test-proces alt for omfattende og kompleks. Vejen frem er bedre integration mellem de 'best-of-
breed'-standardapplikationer, der findes på markedet i dag. Og det er et arbejde, der blandt andet skal drives frem af nye fælles standarder for klinisk dataudveksling. Et område som f.eks. non-profit brancheorganisationen CDISC (Clinical Data Interchange Standards Consortium) arbejder på at realisere," siger Torben LinÈr.
Han mener også, at nye modeller for levering af IT-systemer i den kommende tid vil gøre det muligt at opnå produktivitetsgevinster.
"For mange handler det lige nu om at opnå produktivitetsmæssige quick-wins i det kliniske IT-miljø. Man skal integrere det, man har, og meget gerne hurtigt. Til det formål anvender mange f.eks. portalteknologier. Det er en oplagt måde at skabe en fælles platform mellem de mange interne og eksterne samarbejdspartnere i et klinisk forsøg. I IBM kalder vi det 'portal workbenches'. Og det handler om at bygge en portal på åbne Internetstandarder, der giver Èn fælles adgangsflade til applikationer og værktøjer," siger Torben LinÈr.
På langt sigt vurderer han også, at nye on-demand systemleverancemodeller, hvor IT-ydelser principielt set leveres på lige linie med vand, varme eller strøm, vil vinde indpas i branchen.
"Større farmaselskaber og især de mindre biotekselskaber vil kunne få meget store omkostningsfordele ud af en sådan model, hvor leverandøren tilbyder at drive et fuldt valideret klinisk IT-miljø, og kunden nøjes med at købe sig til den funktionalitet, der er behov for," lyder det fra Torben LinÈr.
Oracle: Vi har løsningen
I Oracle er salgsdirektør Jan Skelbæk kun til dels enig i, at der ikke eksisterer en komplet løsning til afviklingen af kliniske forsøg.
"Det er vel et definitionsspørgsmål.
Oracle Clinical, som vi oprindeligt udviklede i et pilotprojekt med farmavirksomheden Roche, er jo netop et bud på en komplet IT-løsning til det kliniske testmiljø. Set med vore øjne dækker den en række af de centrale områder i drug development-fasen. Hjertet i løsningen er Oracle Clinical, der er en integreret data management applikation, som sætter farmaselskaber, f.eks. Novo Nordisk og Nycomed herhjemme, i stand til at sikre konsistens i den måde, man fortolker, definerer og administrerer data globalt. Men i realiteten er Oracle Clinical kun en del af en større softwarefamilie til kliniske forsøg. Således kan den udbygges med f.eks. Remote Data Capture software, der anvendes til at indtaste og administrere data på det kliniske test-site, eller Adverse Event Reporting systemet, der bruges til at sikre produktsikkerhed. Og faktisk er der nye moduler på trapperne, der vil gøre familien af software endnu bredere," siger Jan Skelbæk.
Komplet løsning eller ej, så lader brancheanalytikere til at være enige om, at e-clinical-teknologier vil komme til at spille en meget større rolle i de kommende 24 måneder.
"E-clinical teknologier kan accelerere processer på alle de primære områder, som tilsammen repræsenterer hele det kliniske test-forløb. De kan reducere mængden af data, der opsamles, forbedre planlægning og administrative processer og accelerere godkendelsen af nye lægemidler hos sundhedsmyndighederne. Og det kan farmabranchen simpelthen ikke sidde overhørig, fordi de har brug for at booste produktiviteten nu og her," siger amerikaneren Kenneth Getz, stifter af det føromtalte konsulentfirma, CenterWatch.
Alle led dækket
Det gælder f.eks. i forbindelse med påbegyndelsen af de kliniske studier og den tidlige planlægning af de kliniske test. Her udformes typisk en såkaldt protokol, der er en detaljeret plan for, hvordan den medicinske undersøgelse skal gennemføres. Derudover udvælges de læger, der skal foretage de kliniske forsøg, ligesom der etableres et etisk panel, hvis opgave det er at blåstemple igangsættelsen af forsøget.
Både i relation til disse indledende manøvrer - for slet ikke at tale om den faktiske gennemførsel af de kliniske test - kan IT effektivisere. F.eks. giver nye dokumenthåndteringsapplikationer, der er standardiseret på baggrund af 'best practises', farmavirksomheder adgang til funktionalitet, der kan sætte skub i udformningen af den føromtale protokol.
Hertil kommer, at nye såkaldte simuleringsapplikationer kan sikre bedre forundersøgelser og bidrage til et bedre undersøgelsesdesign, inden de kostbare test indledes. Når det kliniske forsøg sættes i gang, er der ligeledes talrige områder, hvor administrationen kan strømlines. Det gælder eksempelvis i forbindelse med den ofte tunge opgave, der ligger i at identificere og udvælge frivillige patienter, der skal indgå i de kliniske studier samt den senere indsamling, overvågning og bearbejdning af de mange data, der skabes, når studiet ruller.
Især området EDC (Electronic Data Capture) fremhæves af brancheanalytikere som værende et af de områder, hvor der gemmer sig særligt store muligheder for at effektivisere.
EDC: Den største mulighed
Historisk set har farmaselskaber igennem mange år benyttet sig af back-end software, kaldet clinical data management systems, (CDMS) for at understøtte basale IT-funktioner i forbindelse med de kliniske forsøg f.eks. evnen til at indtaste data fra papir CRF-formularer, foretage hurtige fejlretninger eller sikre muligheden for auditering.
Nu arbejder mange selskaber imidlertid på at udbygge disse systemer med såkaldt front-end dataopsamling, der varetages af forskellige former for EDC-software, der typisk installeres på de kliniske testsites. Disse EDC-teknologier omfatter software til skriftgenkendelse, interaktiv stemmerespons, grafiske brugergrænseflader og senest også håndholdte terminaler og mobil teknologi.
"Principielt set lover EDC-teknologierne at forbedre tre kerneområder: Opsamling af kliniske testdata; verificering af de originale kildedokumenter samt trackingen af elektroniske signaturer. Men EDC handler ikke kun om at strømline dataindtastningen. Meget ofte sætter EDC-teknologier farmaselskaber i stand til at håndtere en større andel af det samlede kliniske forsøg elektronisk med alle de fordele, det indebærer. F.eks. åbner mange EDC-løsninger for, at der kan foretages en mere systematisk gennemgang af datamaterialet, ligesom fejl kan opdages og udbedres hurtigere," siger Kenneth
Getz.
Også IBM's Torben LinÈr anser EDC-området som særdeles vigtigt:
"Oprindeligt har EDC handlet om at forbedre den kliniske datafangst. Men på mange måder er EDC endnu vigtigere end det. En god EDC- løsning er forudsætningen for, at man kan skabe et IT-miljø med near-real-time data tilgængelighed længere ude i organisationen," siger han.
Boks:
n fakta
Kerneapplikationer i den kliniske udviklingsproces
¥ Investigator relationship management
¥ Klinisk data management
¥ Klinisk trial management
¥ Adverse event management
¥ Dokumenthåndtering
¥ Electronisk datafangst
¥ Patient dagbøger
¥ Projekt og porteføljestyring
¥ Laboratorie-datasystemer
¥ Statistisk analyse og rapportering
¥ Software til tilfældig udvælgelse
¥ Resource management
Kilde: BioITWorld, Marts 2003
Boks:
Vi har talt med
¥ Torben LinÈr, ansvarlig for IBM's Life Science afdeling i Norden.
¥ Kenneth Getz, stifter og president i CenterWatch.
¥ Jan Skelbæk, salgsdirektør i Oracle.
¥ David Townsend, Vice President for Data Management i Novo Nordisk.
Desuden diverse artikler og
analyserapporter.
Boks:
n e-clinical: gode og dårlige nyheder
Løftet bag de mange nye e-clinical-teknologier er, at de vil sætte skub i medicinalindustriens langsommelige og kostbare kliniske forsøg. Derfor er forventningerne store. Ikke desto mindre er fremtidsperspektiverne, når det gælder branchens brug af de nye teknologier, stadig at betegne som uklare.
Først de gode nyheder. En undersøgelse, der for nyligt blev gennemført blandt flere hundrede biotekselskaber i USA af branchekonsortiet CDISC (Clinical Data Interchange Standards Consortium) og konsulenthuset CenterWatch, viser, at der i 2002 blev benyttet e-clinical-teknologier i 24 pct. af de gennemførte kliniske fase I-IV forsøg. Det er en fremgang på 12 pct. sammenlignet med 2000.
Hertil kommer, at biotekselskaberne forventer at benytte e-clinical-teknologier i godt og vel halvdelen af forsøgene inden 2004, ligesom mere end 80 pct. af respondenterne svarede, at de ser e-clinical som essentielt i bestræbelser på skære i udviklingstiden på nye lægemidler.
Og så de dårlige nyheder. De fleste af biotekselskaberne i undersøgelsen peger på, at der er markante barrierer forbundet med en hurtigt ibrugtagning af de nye e-clinical-teknologier. Det skyldes blandt andet, at såkaldte 'løsninger' meget ofte ikke kan integreres med virksomhedens bestående systemer. Ofte kan de alene anvendes på projekt-til-projekt basis, hvilket skaber uhensigtsmæssige øer med vigtige data. Derudover klager mange i branchen over et fragmenteret leverandørlandskab og behovet for fælles standarder, når det gælder dataudveksling. Mange peger også på, at de lovmæssige retningslinjer, der udstikkes fra FDA omkring regelsættet 21 CFR Part 11, skaber usikkerhed, fordi de ikke er tilstrækkeligt klare.
