Den danske forfatter Ulrik Ramsing udgav i 1998 en spændingsroman, "Hockers", der tegnede et billede af verdens sårbarhed overfor store softwarehuse. I bogen skaber insider-hackere, de såkaldte "hockers", bevidst et sikkerhedshul i styresystemet, der gør det muligt at overvåge og aflytte alle på nettet. Forfatteren peger nu på, at hans vision i foruroligende grad minder om den sikkerhedsbrist i Windows 98, der blev opdaget for få uger siden. Fejlen betyder, at brugeren uden at vide det kan komme til at sende personlige oplysninger til software-giganten. Microsoft forsikrer dog, at informationerne aldrig er blevet brugt og allerede er slettet igen.
Læs mere på forfatterens hjemmeside på adressen http://www.ramsing.dk.