Steve Jobs styrer Apple fra hjemmet

Den sygemeldte Steve Jobs er stadig involveret i den daglige ledelse af Apple.

Artikel top billede

Apple har næsten 50.000 medarbejdere, men aktieanalytikere og journalister interesserer sig kun for én person – Steve Jobs. Når han er syg, så hoster Apple. Steve Jobs har kæmpet med helbredsproblemer i mange år og han blev sygemeldt igen i januar. Nu er der gået tre uger og Jobs er fortsat fraværende.

Men det betyder ikke, at Apple-chefen helt har sluppet tøjlerne. I hvert fald ikke hvis man skal tro Wall Street Journal, som traditionelt har nogle meget velinformerede kilder hos Apple. Det var da også Wall Street Journal, som i denne uge kunne fortælle at produktionen af iPad 2 nu er gået i gang.

”Apple's Jobs Calls Shots From Home,” skriver avisen i en overskrift i dag. De sædvanlige anonyme Apple-kilder siger til avisen, at Jobs stadig er tæt involveret i produktudvikling og strategiske beslutninger. Det kunne tolkes som et forsøg på at berolige investorerne, som åbenbart har svært ved at forestille sig Apple uden Jobs.

Jobs holder forretningsmøder i sit hjem og han deltager også i telefonmøder, fortæller kilderne, der også kan oplyse at Jobs er involveret i arbejdet med iPad 2 og den næste iPhone, der ventes til sommer. Jobs er også blevet set i Apples hovedkvarter flere gange.

”Steve er den administrende direktør for Apple og under sit sygefravær vil han fortsat være involveret i større strategiske beslutninger,” lyder den kortfattede officielle kommentar fra en Apple-talsmand.

Til gengæld vil Apple stadig ikke fortælle, hvad Jobs fejler. Denne hemmelighed bliver beskyttet med samme ihærdighed som var der tale om detaljerne omkring den nye iPad eller iPhone.

Det er dog en kendt sag, at Jobs blev opereret for kræft i bugspytkirtlen i 2004, og han gennemgik en levertransplantation i 2009. De nye problemer kan skyldes at kræften er vendt tilbage eller at leveren bliver afvist af kroppen. På de seneste billeder ser Jobs igen meget tynd ud.

Den daglige ledelse af Apple bliver varetaget af Tim Cook, som også tidligere er trådt til mens Jobs har været sygemeldt. Indtil videre er aktiekursen ikke påvirket. Den er faktisk steget en smule i de sidste tre uger.

Det menes at Jobs måske vil optræde under den kommende Worldwide Developers Conference, der normalt holdes i San Francisco i starten af juni.

Rygterne om nye produkter fortsætter med at svirre. Senest er der rygter om at Apple vil udvikle en meget lille og billig iPhone, der skal sælges for 200 dollar i USA uden abonnement.
 

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec