I den seneste tid har der været prognoser om heftige udbrud på Solen i de kommende år, som kan forstyrre den globale elektroniske kommunikation og afbryde strømforsyningen i store områder. De såkaldte solstorme kan ødelægge satellitter og være til fare for astronauter. ComON har bedt astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetarium om at forklare, hvordan strålingen kan påvirke livet på Jorden.
”Solens aktivitet svinger op og ned med en gennemsnitlig periode på ca. 11 år. Når Solen er meget aktiv, skaber den jævnligt store udbrud, der sender energirig stråling og enorme skyer af elektrisk ladede partikler ud i rummet - populært kaldet en solstorm. Ligger Jorden i skudlinien, kan resultatet være smukt nordlys, men også mere ubehagelige effekter som forstyrrelser i elforsyningen og ødelagte satellitter,” siger Michael Linden-Vørnle til ComON.
Han fortæller at solaktiviteten lige nu er på vej opad efter et usædvanligt dybt og langvarigt minimum. Ifølge forskere fra National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) i USA vil Solens aktivitet toppe næste gang i 2013, men på et noget lavere niveau end det seneste maksimum i år 2000.
”NOAA-Forskerne har dog påpeget, at selv under et beskedent solmaksimum kan voldsomme soludbrud finde sted. Det skete i 1859, hvor et meget voldsomt soludbrud skabte kraftige forstyrrelser i Jordens magnetfelt - en geomagnetisk storm. Denne storm skabte stærke elektriske strømme i luftledninger så telegrafstationer brød i brand. Og nordlyset fik himlen til at flamme i røde og grønne farver,” fortæller astrofysikeren.
Men der er også set voldsomme soludbrud efter 1859. Under det forrige solmaksimum i 1989 var en solstorm årsag til nedbrud af elforsyningen i dele af Nordamerika. Voldsomme forstyrrelser i Jordens magnetfelt pga. stormen havde skabt kraftige strømme i elledninger, der fik transformerstationer til at smelte sammen.
”I 2003 - altså tre år efter det seneste solmaksimum - var der en hel række af meget kraftige soludbrud i slutningen af oktober og begyndelsen af november. Et af disse udbrud, der fandt sted d. 4. november, er det kraftigste udbrud, som er blevet registreret i nyere tid. Den resulterende solstorm havde dog ikke direkte kurs mod Jorden,” forklarer Michael Linden-Vørnle.
Energi som millioner af atombomber
Solstormene producerer heftige udladninger af protoner, der næsten bevæger sig med lysets hastighed og når frem til Jorden i løbet af 15 minutter. Protonerne kan være skadelige for astronauter og flypassagerer, og de kan smadre satellitter i kredsløb om Jorden.
Solen er en boble af varmt gas, der bevæger sig meget hurtigt. Den indeholder en kolossal mængde oplagret energi, ligesom en elastik, der strækkes ud. Nogle gange slipper energien ud i voldsomme udbrud, der svarer til, at mange millioner atombomber går af på samme tid. Det kan sammenlignes med, at elastikken strækkes så meget, at den springer.
Foruden protonerne udsendes også en sky af partikler, der bevæger sig noget langsommere og tager flere dage om at nå frem til Jorden. Partiklerne kan føre til kraftige magnetiske forstyrrelser i den øvre del af atmosfæren, hvor der kan løbe elektriske strømme på flere millioner ampère.
”Fordi vores samfund i dag er baseret på følsom elektronik og en højteknologisk infrastruktur, kunne en solstorm som i 1859 i dag skabe betydelige skader. I USA har National Academy of Sciences lavet en beregning, der viser, at en sådan storm i allerværste fald kunne anrette skader for helt op til to billioner dollars og at det ville tage fire til ti år at reparere skaderne,” siger astrofysikeren.
Det kan lyde voldsomt, men Michael Linden-Vørnle tilføjer at det er umuligt at sige, hvor slemt det kommende solmaksimum bliver.
”Selvom den voldsomme solstorm i 1859 blev udløst under et beskedent solmaksimum, så er det på ingen måde givet, at det kommende maksimum vil gøre det samme. Og selvom samfundet er mere sårbart end i 1859, så er vi i dag også meget bedre i stand til at håndtere udbrud fra Solen. Vi har nemlig satellitter i rummet, der konstant holder øje med Solen og kan varsle om eventuelle udbrud,” siger han.
Han forventer at man fremover bliver bedre til at udarbejde prognoser for solens aktivitet.
”Når et udbrud kommer, kan vi tage vores forholdsregler - ganske som når meteorologerne varsler om uvejr. Men satellitterne holder ikke bare vagt. De giver os også masser af billeder og data, der hele tiden øger vores viden om, hvordan Solen er opbygget og fungerer. Med denne viden vil vi med tiden blive bedre til at forudsige Solens aktivitet og risikoen for store udbrud, så vi kan sikre os endnu bedre”, slutter han.
