Danmarks Grundforskningsfond har netop bevilget 15 millioner kroner til et projekt, hvor Risø DTU's ekspertviden om solceller skal kombineres med Aalborg Universitets kontakter til kinesiske forskningsmiljøer. Den danske og kinesiske forskning skal føre til masseproduktion af billige solceller af plastik.
"Nanoteknologi kan gøre de enkelte solceller bedre, men hvis ikke vi kan sprøjte dem ud i kvadratkilometervis, har det ingen praktisk betydning for menneskeheden. Det er fint nok, at du måske kan lave en hamrende god solcelle på størrelse med et knappenålshovede, som sætter en verdensrekord. Men med det her samarbejde vil vi udnytte nanostrukturer til at lave bedre solceller i en skala, som måles i fodboldbaner frem for knappenålshoveder," siger professor Frederik Krebs fra Risø DTU's Program for Solenergi.
Aalborg Universitets rolle i projektet fokuserer på udviklingen af såkaldte nanokrystaller.
"Traditionelle silicium-baserede solceller er meget effektive til at omsætte energien, men de er dyre og energikrævende at producere. Det begrænser deres anvendelsesmuligheder, og derfor arbejder vi på at forbedre løsninger, der udnytter plastik til at fremstille billigere solceller," siger lektor Donghong Yu fra Aalborg Universitets Sektion for Kemi.
Plastsolceller kan allerede fremstilles via nogle af de samme serigrafi- og blækprinter-processer, som benyttes til fremstilling af tryksager. Det er billigt, men plastsolcellerne er stadig ikke tilnærmelsesvis så effektive som silicium-solceller til at omsætte solens stråler til energi. Det skal nanoforskningen være med til ændre.
"Vi ser på materialet med et helt overordnet mål om at forbedre energi-effektiviteten og reducere udgifterne til produktion af plastsolceller til store arealer. Det kan vi gøre ved at introducere nanostrukturer på forskellige måder. På Aalborg Universitet får vi blandt andet ansvaret for at udvikle nanokrystaller i form af en ny type bøjede polymerer med specielle egenskaber," forklarer Donghong Yu, der selv stammer fra Kina og derfor også har en funktion som bindeled til de kinesiske forskere.
"Den måde de tænker og arbejder på er helt anderledes end vores, så det er fuldstændig usandsynligt, at vi kunne få noget frugtbart ud af det, hvis ikke vi havde en oversætter," siger Frederik Krebs.
