"Europa er på vej under."
Med den bemærkning brød lobbyisten Malte Behrmann fra computerspilsbranchen ind i en ophedet debat, hvor han og en anden spil-engageret forsøgte at overbevise embedsmænd fra EU-Kommissionen om, at spil skam er kultur og bør få offentlig støtte som sådan. Den usædvanligt livlige diskussion fandt sted mandag under et seminar om de europæiske spiludvikleres fremtid på it-konferencen ICT 2010 i Bruxelles.
De to spillobbyister, som kommer fra European Games Developer Federation (EGDF), mente, at computerspil også har krav på kulturpenge for at sikre et bredt sortiment og kvalitet. Debatten om computerspil som kultur vækker også interesse i Danmark, hvor en spiljournalist i sidste uge anklagede kulturprogrammet Smagsdommerne på DR2 for at behandle computerspil som en form for fremmedlegeme i kulturdebatten.
Samme holdning om, at computerspil ikke accepteret, fandt lyd i Bruxelles mandag eftermiddag.
"En roman skal ikke være en lærebog for at få berettigelse. En tv-serie skal ikke være en dokumentar for at få berettigelse," lød klagen fra den anden spillobbyist, Erik Robertson, som desuden er direktør i det nordiske spilprogram under Nordisk Råd.
Det er blandt andet en udbredt tendens, at computerspil skal være meget "seriøse" for at få støtte. Sådan lyder det fra spillobbyisterne. Der skal ikke være for mange skydescener, forstås. Kravene til andre kulturprodukter er bredere og lavere, lyder anklagen.
Frustrationen over de strenge krav til "seriøsitet" fandt denne gang afløb mod EU-bureaukrater, der sad på forreste række blandt tilhørerne, men faktisk er EU ikke blandt de mest tilbageholdende, sagde EDGF-generalsekretær Malte Behrmann efter debatten til ComON. Hans eget hjemland, Tyskland, er meget konservativ, mener han. Det kan eksempelvis skyldes skoleskyderier, hvor blandt andet computerspil har fået skylden for den meningsløse vold.
De nordiske lande er blandt de lande, der er mest villige til at støtte computerspil, vurderer de to spillobbyister. Som eksempel kan nævnes, at det roste danske konsolspil Limbo - blandt mange andre - har fået støtte under den tidlige udviklingsfase. Det er ikke opsigtsvækkende. For fem år siden ville politikere sætte ekstra penge af til computerspil, fordi det er kultur og potentielle eksportvarer.
EU giver ikke mange penge til computerspil, men der er faktisk muligheder. EU serverer penge under to paraplyer: Medier og forskning. Under den første paraply skal computerspillet dog kobles til produktionen af en film. Under den anden paraply er der ofte mange langhårede krav, der afskrækker de ofte små spilvirksomheder i at søge pengene, kom det frem under debatten. Små virksomheder - som spilvirksomhederne - gider ikke forske i noget, som ikke med garanti munder ud i produkter, der kan skabe omsætning.
Når computerspil skal have offentlige kroner, er der flere argumenter. Erik Robertson, der selv er svensker, siger, at de nordiske lande giver støtte til computerspil for at sikre de små, nordiske sprog i computerspil. Derfor er der blandt andet mulighed for økonomisk hjælp til konceptudvikling, siger Erik Robertson.
Et andet bredere argument er, at offentlig støtte kan sikre et bredt og rigt sortiment - så det ikke kun er de store, klassiske blockbustere, som findes på hylderne.
Sidst og ikke mindst handler det for nogen om at blive placeret på den rigtige hylde.
Vil I anerkendes som kulturproducenter, så det er lettere at få offentlig støtte?
"Ja, for at få den offentlige støtte, men også fordi, at det sandt: Det er kultur," siger Erik Robertson til ComON.
